16 | Efterskoler2017
Kristeligt Dagblad Lørdag 16. september 2017
Her bliver mennesker til På Faaborgegnens Efterskole er et fysisk handicap ingen hindring for et efterskoleophold fyldt med aktivitet, læring og identitetsdannelse
særlige behov AF ELISABETH YSKES yskes@k.dk
Elevatoren åbner til den lange gang. Ud ad vinduet i den fjerne ende aner man det bakkede, sydfynske landskab, der på den varme augusteftermiddag tager sig ud fra sin mest idylliske side. ”Det er så fedt at suse ned ad den her gang!”, siger Anna, da hun kører ud af elevatoren i sin hvide kørestol uden armlæn. ”Ja, man skal passe på, man ikke bliver kørt ned,” griner Katrine. På døren til værelse 37 hænger et billede af to glade teenagere. Det viser, at her bor Anna Garbøl-Andersen, 16, og Katrine Skovgaard Nissen, 15. Deres store smil kunne give det indtryk, at de har været veninder hele livet, men faktisk har de kun kendt hinanden i en måned. Katrine er fra Svendborg, og Anna er fra Als, men i år er de værelseskammerater på Faaborgegnens Efterskole. Pigerne har gjort det til et projekt at udsmykke værelset, så det får deres personlige præg. Katrine har samlet plakater med Spiderman og Ghostbusters, og hun er ved at overveje, hvor de skal hænge for at komme bedst til deres ret. På væggen over Annas ende af det lange skrivebord hænger breve hjemmefra og et billede af hendes store helt, Harry Potter. ”Det er alle mulige småting, som er hyggelige at kigge på, og som viser lidt om, hvem jeg er,” siger Anna. På væggen hænger også et billede af, hvad der ligner en hospitalsgang, som gennem et vindue oplyses af en strålende solopgang. Anna har selv taget billedet en tidlig morgen på det genoptræningscenter i Viborg, hvor hun tilbragte syv måneder med at vænne sig til livet som kørestolsbruger. Det er nemlig ikke mere end to år siden, at Anna kom til at sidde i kørestol på ubestemt tid. Det var, da de var ude for at prøve konfirmationskjoler, at Annas mor opdagede, at Annas rygsøjle formede sig som et S. Kort efter fik Anna konstateret Skoliose – en lidelse, der også er kendt som ”skæv
WWI en verden,
hvor der er så stort et fokus på det perfekte, vil vi gerne vise vores elever, at det er helt i orden ikke altid at være det.
0 Katrine Skovgaard Nissen og Anna Garbøl-Andersen er begge elever på Faaborgegnens Efterskole, hvor de deler værelse. – Alle fotos: Emil Kastrup Andersen.
MICHAEL THAGAARD, FORSTANDER
ryg”. Den skæve ryg gav ingen smerter, men alligevel udviklede det sig dramatisk for Anna. Efter en ellers vellykket operation, hvor metalstivere blev sat ind for at rette ryggen op, blokerede en blodprop for blodtilførslen til hendes ben. ”Det var en ret speciel oplevelse. Jeg skulle på en måde finde mig selv på ny, og jeg følte lidt, at jeg havde mistet min identitet,” siger Anna. Hun oplevede også, at omverdenen ændrede syn på hende. Derfor var det heller ikke med ro i maven, hun mødte op på efterskolen den første dag. ”Jeg var meget nervøs for, om de andre ville dømme mig. Jeg tænkte også meget på, hvad Katrine ville sige til at bo på værelse med en, der sidder i kørestol,” siger hun, men bliver prompte afbrudt af sin værelseskammerat: ”Det er slet ikke noget, jeg tænker over. Faktisk glemmer jeg nogle gange, at Anna ikke er helt ligesom mig,” siger Katrine. Faaborgegnens Efterskole er en af de efterskoler, der har specialiseret sig i at tage imod elever med særlige behov. Ud af skolens 62 piger og 62 drenge har cirka 10 procent fysiske funktionsnedsættelser. Bygningerne har tidligere været plejehjem og er derfor udstyret med elevatorer, lifte og rummelige badeværelser. Skolen har indkøbt særlige bordfodbold-borde og multibaner til sport, der også kan bruges af elever i kørestol. At integrere elever med særlige
behov i dagligdagen er en del af et større projekt om at lære alle elever værdien af mangfoldighed, forklarer forstander Michael Thagaard. ”I en verden, hvor der er så stort et fokus på det perfekte, vil vi gerne vise vores elever, at det er helt i orden ikke altid at være det,” siger han og fortæller, at skolen skal være mere end et godt udgangspunkt for at begynde på gymnasiet, og derfor fylder dannelse og værdier mindst lige så meget som det faglige. For dette års nye elever kommer det lige nu til udtryk ved et fokus på livshistorier, fortæller Michael Thagaard. Lærere og elever skiftes til at fortælle om skelsættende øjeblikke fra deres liv, så de dels kan lære hinanden at kende, men også kan få idéer til, hvordan livet kan tackles, når det ikke falder ud, som man forventede. ”Når vores handicappede elever stiller sig frem og fortæller om sig selv, sætter det livet i perspektiv for os andre. Samtidig er det en mulighed for alle elever for at fortælle lige præcis den historie om sig selv, de gerne vil,” siger han. At høre og fortælle livshistorier er ifølge Michael Thagaard af helt afgørende be-
2 En af aktiviteterne på efterskolen går ud på at folde papirflyvere udendørs og derefter flyve med dem. I mangel af et bord kan en kammerats ryg bruges til at folde papiret på. 3 For forstander Michael Thagaard er det vigtigt at skabe en efterskole, hvor der er plads til at vise sårbarhed.
tydning netop for unge i efterskolealderen. ”Der sker så meget med dem lige netop nu, og vi vil som skole gerne give dem mulighed for at være sig selv, samtidig med at vi stiller krav til dem om, at de skal skabe en efterskole sammen med os, hvor der er plads til at vise sårbarhed,” siger han og gengiver et kendt Christen Koldcitat: ”Træd varsomt, for her bliver mennesker til.” Snart er det Annas tur til at fortælle om sig selv. Hun er dog lidt i tvivl om, hvad det skal være. ”Jeg kan jo altid fortælle om at sidde i kørestol og at ændre identitet, men jeg kunne faktisk godt tænke mig at sige noget andet. Når jeg starter en samtale med nogen, handler det næsten altid om, at jeg sidder i kørestol, og det kan godt være lidt irriterende,” siger hun. Det personlige præg er alle-
stedsnærværende på Faaborgegnens Efterskole. Eleverne sætter ikke kun personligt præg på deres værelser – også spisesalen og gangene er udsmykket af tidligere årgange med kunstfærdige mønstre og efterskolens to logoer: det kantede, hvide vikingeskib og bogstaverne FAAE, der er sat sammen, så de danner et rødt hjerte. Farverige portrætter af inspirerende personligheder som Grundtvig og H.C. Andersen er malet direkte på de hvide vægge. ”Jeg synes, det er fedt, at skolen er så personligt ind-
rettet,” siger Anna, mens hun kører væk fra værelse 37 og tilbage til den store elevator, der med sit industrielle udtryk står i skærende kontrast til de farverige gange. Tilsyneladende har ingen tidligere årgange tænkt på at udtrykke sig kreativt lige netop her. Katrine trykker på knappen og kigger rundt på elevatorens matte, karrygule vægge. ”Det er egentlig mærkeligt, at den skal være så kedelig,” siger hun, mens hun venter på, at dørene skal lukke. ”Ja, jeg har spurgt Michael, om vi må få lov til at pynte J den lidt op,” siger Anna.