6 Efterskole 2014
Kristeligt Dagblad Lørdag 13. september 2014
Ny efterskole mellem islam og danskhed i Fuglebjerg Skandinaviens første muslimske efterskole er netop åbnet på Sydsjælland. Værdigrundlaget på Mina Hindholm Efterskole tager udgangspunkt i et muslimsk menneske- og livssyn, men dagligdagen ligner andre efterskolers
islam i skolen Af Amalie Pil Sørensen amalie.pil@k.dk
I spisesalen sidder piger og drenge adskilt. En lærer beder bordbøn på tyrkisk. En stor andel af de kvindelige elever bærer tørklæde. Men bortset fra dét kunne vi lige så godt være kommet til frokost på enhver anden efterskole i Danmark. Vi er på Mina Hindholm Efterskole ved Fuglebjerg på Sydsjælland. Danmarks – og Skandinaviens – første og eneste muslimske efterskole, som under stor offentlig bevågenhed begyndte undervisningen af 43 elever den 11. august, men som ifølge forstander Ahmet Deniz ikke skiller sig så meget ud. ”Vi er ikke mere anderledes i forhold til de fleste efterskoler, end de kristne efterskoler er,” siger han. Forstanderen har det seneste halvandet år arbejdet sammen med en række forældre og skolefolk om at gøre skoleprojektet til virkelighed. Nu er skolen i gang, og elevtallet vokser fortsat. ”Vi så et behov for at give muslimske unge mennesker de samme muligheder, som etniske danskere har. På andre efterskoler kan det være svært at imødekomme indvandrerfamiliers ønsker og særlige behov. Der kan opstå problemer med svømning, halalkød, bøn og faste. Vores idé var at forme et sted, som forældre kunne føle sig trygge ved at sende deres børn hen til, og hvor der samtidig er mulighed for at dyrke sin religion i det omfang, man ønsker det,” fortæller Ahmet Deniz.
Mina Hindholm Efterskole har elever på både 8., 9. og 10. klassetrin. Skolen har overtaget en ejendom, som indtil for et år siden husede den nu konkursramte Hindholm Efterskole. Den nye tiføjelse til navnet, Mina, refererer til et helligt område i Saudi-Arabien, som er omtalt i Koranen, og betyder også gennemsigtighed. Det ligger der en symbolik i, fortæller forstanderen: ”Det er noget nyt for dagens Danmark at have en muslimsk efterskole. Vi havde overvejelser om, hvorvidt vi overhovedet skulle bekende os som en muslimsk efterskole, da vi var bange for, at det ville klinge negativt i nogles ører. Men vi prøver at være så åbne som muligt. Alle kan komme og se stedet. Net-
0 43 elever begyndte i august på den muslimske Mina Hindholm Efterskole i Fuglebjerg. – Alle fotos: Paw Gissel.
0 Muhammed Veli Duman og Minella Kilic går i henholdsvis 10. og 8. klasse på Mina Hindholm Efterskole. De har begge tyrkisk baggrund. Han kommer fra Aarhus, hun fra Køge.
op denne gennemsigtighed gør, at vi kan modarbejde fordomme om skolen,” siger han. På Mina Hindholm flager man med Dannebrog og drikker tyrkisk te på forstanderens kontor. Opslagstavlen i spisesalen er prydet af laminerede plakater med tyrkiske ordsprog og korancitater. Langt størstedelen af skolens elever og lærere er fra Tyrkiet, men etniske danskere og kristne elever er også velkomne på skolen, ”så længe de er klar over, at skolen er bygget på et muslimsk værdigrundlag,” fortæller Ahmet Deniz. Spørger man ind til, hvad et sådant værdigrundlag in-
deholder, får man svaret: venlighed, respekt og bestemthed: ”Vi bygger på de tre ting: at være venlig over for sine medmennesker, at vise respekt – både over for sig selv, samfundet og de mennesker, man omgås – og så bestemthed. Derudover giver vi mulighed for, at man kan praktisere islam. Her er der tid til, at man kan bede fem gange om dagen. Men der er ingen, der pådutter eleverne at deltage. Det er frivilligt, man kan være med eller lade være,” siger Ahmet Deniz, som dog tilføjer, at morgensamlingen og den dertil hørende morgenbøn er obligatorisk for alle.
Minella Kilic og Muhammed Veli Duman går i henholdsvis 8. og 10. klasse og kommer fra vidt forskellige steder i Danmark, men har det til fælles, at de er muslimer med tyrkisk baggrund. De peger begge på muligheden for at være sammen med ligesindede som forklaring på, hvorfor de valgte at gå på efterskolen. ”Jeg startede her for at være sammen med nogle, der har min egen baggrund, og for at lære at stå på egne ben,” siger 14-årige Minella Kilic fra Køge. ”Jeg synes også, at det ville være fedt at gå et sted, hvor der var folk, der havde den samme religion som mig. Og så vidste jeg, at der var nogle
0 ”Vi prøver at være så åbne som muligt,” siger forstander Ahmet Deniz.
af mine venner, der skulle gå her. Og det med at være ude på bøhlandet med dine venner et helt år, det er bare fedt,” fortæller Muhammed Veli Duman, der er 15 år og kommer fra Aarhus. Han tilføjer, at han for første gang i hele sin skoletid har glædet sig til at starte i skole efter sommerferien. Da Kristeligt Dagblad taler med de to elever, har de kun gået på efterskolen en uge, men er allerede tilfredse og vante med deres nye hverdag: De går i skole indtil klokken 16, og når de har fri, hygger de sig på deres værelser, spiller fodbold eller ser film på storskærm i auditoriet. Derudover har de mulighed for
at gå i dybden med deres religion. ”Hvis vi gik på en dansk efterskole, ville det være sværere for os at nå at bede vores bønner. Her er der afsat tid til det, og vi kan også altid spørge en af lærerne, om de vil læse i Koranen med os,” siger Muhammed Veli Duman, der forsøger at få tid til at deltage i alle de fem daglige bønner. ”Det bedste ved at gå her er de mennesker, der er her,” siger Minella Kilic, og Muhammed Veli Duman er enig: ”Det er fedt at være på en lille efterskole, for her kender vi alle hinanden,” siger han. Mina Hindholm Efterskole har cirka lige mange kvindelige og mandlige elever. Og netop når det kommer til relationen mellem køn, adskiller efterskolen sig lidt fra andre danske efterskoler. ”Kæresteforhold hører ikke hjemme her. Når forældre sender deres døtre og sønner herover, skal de vide, at de kan stole på, at der ikke sker noget. Selvfølgelig kan det ikke undgås, at der er nogen, der kan lide hinanden. Det vil der altid være. Men de må finde et andet sted at være kærester,” siger forstander Ahmet Deniz. Men spørgsmålet er så, hvad der ville ske, hvis to elever alligevel blev kærester. ”Lærerne ville nok få dem til at holde afstand,” vurderer Minella Kilic. Muhammed Veli Duman mener dog ikke, at det nogensinde ville komme så vidt: ”Den slags sker ikke her. Her er vi alle brødre og søstre.”
Undervisningen på Mina Hindholm 33På Mina Hindholm Efterskole kan eleverne vælge mellem tre linjer: den naturvidenskabelige linje, sproglinjen og religionslinjen. På religionslinjen fremgår det tydeligt, at Mina Hindholm er en muslimsk efterskole. Her lærer eleverne at reflektere over deres liv og handlinger ud fra et muslimsk menneske- og livssyn, ligesom de får kendskab til centrale fortællinger fra Koranen, islamisk kunst og hymner. 33Linjefagene kører et halvt år ad gangen. Man kan nå at have to linjefag på et år eller vælge at have det samme linjefag hele året. Kilde: minahindholm.dk