Efterskoletillæg

Page 12

12 Efterskole 2014

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. september 2014

0 I multisalen er skolens 111 elever samlet til fællessang. På trods af skolens internationale fokus synges der her på dansk fra Højskolesangbogen. – Foto: Paw Gissel.

Efterskoler satser internationalt Flere og flere efterskoler tilbyder internationale undervisningsforløb, der skal ruste eleverne til at have Europa og hele verden som arbejdsplads. Kristeligt Dagblad har besøgt en af dem, Haarby Efterskole på Fyn

global dannelse Af Lasse Ryom Nielsen indland@k.dk

”English, please. Remember, students”. De engelske gloser kommer fra Anni Brejnholt, der er lærer i 10.D på Haarby Efterskole. Undervisningen i faget ”Global Perspective” er netop begyndt for de internationalt orienterede elever, som for nylig tog hul på deres sidste skoleår på efterskolen i den vestfynske landsby nær Assens. Det er de globale emner, der bliver undersøgt, diskuteret og reflekteret over i den engelsksprogede undervisning, hvor samtaler på dansk er bandlyst. På Haarby Efterskole har sprog og international udveksling været en markant del af skolens profil siden starten i 1999. Og efterskolen

er langtfra den eneste, som har fokus på international undervisning. Især i de senere år har skolens forstander, Kim Thynebjerg, oplevet, at flere og flere efterskoler har valgt det internationale fokus. ”Vi kan tydeligt mærke, at der er kommet mere konkurrence på det internationale område. Og det, tror jeg, er meget naturligt, fordi EU er kommet for at blive, og baggården er ikke længere Sjælland, Jylland, Fyn. Måske heller ikke engang Danmark. Det er nok nærmere vores nabolande i Europa, som er vores fremtidige legeplads og arbejdsplads som EU-borgere,” siger forstander Kim Thynebjerg. I Efterskoleforeningen har det internationale fokus da også været et indsatsområde, hvor man blandt andet har ansat en konsulent på deltid, der udelukkende skal arbejde med at understøtte eftersko-

WW Vi kan tydeligt

mærke, at der er kommet mere konkurrence på det internationale område. Og det tror jeg er meget naturligt, fordi EU er kommet for at blive, og baggården er ikke længere Sjælland, Jylland, Fyn. Måske heller ikke engang Danmark. Det er nok nærmere vores nabolande i Europa.

Kim Thynebjerg forstander

lerne i at lave internationale undervisningsforløb. Her er der heller ingen tvivl om, at der har været en udvikling, og foreningen skønner, at der er sket en firedobling af internationale efterskoler inden for de seneste syv år. ”Der er en stærk tendens til i efterskoleverdenen, at flere og flere laver undervisningsforløb, som har et globalt perspektiv, hvor eleverne prøver at forstå og orientere sig bedre i den store omverden. Det er jo meget sandsynligt, at mange af de elever, som vælger en efterskole med et internationalt fokus, skal ud og arbejde i internationale virksomheder og andre steder end i Danmark, så det prøver vi at ruste dem til på efterskolerne,” siger direktør i Efterskoleforeningen Bjarne Lundager Jensen. På Haarby Efterskole har samtlige af skolens 111 elever tre fremmedsprog. Eleverne kan vælge mellem engelsk,

tysk, spansk eller fransk, og ud over den almindelige sprogundervisning udbyder efterskolen to internationalt anerkendte eksaminer fra Cambridge University og Goethe Instituttet i henholdsvis engelsk og tysk. Bjarne Lundager Jensen forklarer, at det er blevet særligt populært blandt efterskoler at tilbyde internationale fag med en høj faglighed, fordi det er en forudsætning for at klæde eleverne på til at kunne orientere sig i den globale verden. ”I Efterskoleforeningen er vi optaget af den dannelsesopgave, der ligger i, at vi ikke bare bliver medborgere, men også verdensborgere. Der sker en spændende udvikling på efterskolerne, ikke bare i forhold til at styrke sprogfagene, men også i forhold til at fremme interkulturel forståelse og være dygtigere til at følge med i de konflikter, der præger den globale dagsor-

den. Og det er mange efterskoler i stigende grad optaget af,” siger Bjarne Lundager Jensen. Til august 2015 åbner i Vedersø i Vestjylland den første rent engelsksprogede efterskole, The International, hvor alt kommer til at foregå på engelsk med undtagelse af danskundervisningen. Her er visionen at skabe en efterskole, som giver eleverne de sprogfærdigheder, der er en forudsætning mange steder på det moderne arbejdsmarked, siger forstander Finn Tarpgaard: ”Man skal ikke være en ret stor arbejdsplads i Danmark, før koncernsproget er engelsk. I mange virksomheder vil det næsten være en forudsætning for at udøve sin profession – ikke mindst på den globale scene – at man har nogle gode sprogfærdigheder, og det er den virkelighed, vi vil gøre eleverne klar til på The International.”


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Efterskoletillæg by Kristeligt Dagblad - Issuu