4 Arv&Testamente
Kristeligt Dagblad Lørdag 23. maj 2015
Gaver og donationer bliver vigtigere for Julemærkefonden For første gang i mere end 40 år kan Julemærkefonden åbne et nyt hjem. Fondens økonomi har været trængt på grund af faldende julemærkesalg, men takket være en privat donation kan fonden nu hjælpe flere børn af sidsel drengsgaard drengsgaard@k.dk
Klikker man ind på julemærkehjemmenes hjemmeside på internettet, bliver man ikke blot mødt af taknemmelige børns ansigter og udsagn som: ”Nu føler jeg mig ikke alene mere”, men også af en stor, iøjnefaldende rød boks, hvor Julemærkefonden gør opmærksom på, at man kan støtte den gode sag økonomisk ved at blive ”julemærkeven”, ”virksomhedsven” eller ved at betænke julemærkehjemmene i sit testamente. Den markante røde boks med appel om økonomisk støtte kan ses som et udtryk for, at julemærkehjemmenes økonomi er under pres og bliver yderligere presset, i takt med at danskerne sender langt færre breve og langt mere elektronisk post. I 2003 indbragte salget af julemærker 26 millioner kroner. 10 år senere, i 2013, var indtægten faldet til omkring 16 millioner kroner på trods af prisstigninger på mærkerne og mulighed for at købe elektroniske julemærker til emails. Derfor er det med stor glæde og taknemmelighed, at Julemærkefonden modtager en enorm milliondonation fra Liljeborg-koncernen, der er ejet af Winnie Dahl, der står bag smykkesuccesen Pandora og er nummer 16 på listen over Danmarks rigeste. Hun har doneret et nyt julemærkehjem på Sjælland og sikrer driften i minimum fem år, hvilket svarer til en gave på op mod 60 millioner kroner. Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen, siger, at det er svært at finde ord for, hvor meget den gave betyder for fonden. ”Det at kunne åbne et nyt julemærkehjem er en drøm, jeg ikke troede, ville gå i opfyldelse. Det er jo en fantastisk gave at få. Det giver os mulighed for at hjælpe endnu flere børn,” siger han. Det nye hjem skal ligge i Roskilde, hvor Winnie Dahl i efteråret købte Haraldsborg, der oprindelig var en husholdningsskole og senest husede et kommunalt plejehjem. Planen er, at det nye julemærkehjem efter en større ombygning skal slå dørene op for mellem 30 og 40 børn den 1. august 2017. Den glade giver siger i en pressemeddelelse, at julemærkehjemmene gør en enestående forskel for udsatte børn, som hun gerne vil bidrage til.
0 Liljeborg-koncernen har doneret over 60 millioner kroner til oprettelse og drift af et nyt julemærkehjem i Roskilde. Det får til huse i Haraldsborg, der oprindelig var en husholdningsskole og senest et kommunalt plejehjem. Planen er, at det nye julemærkehjem efter en større ombygning skal slå dørene op for mellem 30 og 40 børn den 1. august 2017. – Foto: Julemærkefonden. 2 Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen, fortæller, at fonden de seneste år har været nødt til at tænke i alternative indsamlingsstrategier, da salget af julemærker er faldende. – Foto: Julemærkefonden.
”Jeg har gennem flere år på sidelinjen fulgt og støttet julemærkehjemmenes arbejde for udsatte børn i Danmark. For nylig har jeg selv besøgt et julemærkehjem, hvor jeg kom tæt på hjælpearbejdet og organisationen bag. Julemærkehjemmene gør en enestående forskel for børn, der af den ene eller den anden grund mistrives, og det arbejde vil Liljeborg-koncernen gerne bidrage til,” udtaler Winnie Dahl.
Det er ikke kun Winnie Dahl, der de seneste år er blevet inviteret indenfor på julemærkehjemmene for at få et førstehåndsindtryk af hjælpeindsatsen for børn, der mistrives på grund af blandt andet mobning og overvægt. Virksomheder og privatper-
soner inviteres som led i en bevidst indsamlingsstrategi indenfor, i håbet om at det kan kaste flere gaver af sig til Julemærkefonden. ”I mange år fik julemærket vores økonomi til at hænge sammen, men det er ikke længere tilfældet. Derfor indså vi for godt fem år siden, at vi måtte ændre vores indsamlingsstrategi,” siger Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen. Det har blandt andet betydet, at man giver privatpersoner mulighed for at følge livet på julemærkehjemmene tæt, hvis de til gengæld giver en fast månedlig gave. ”Det er det, vi kalder at være ’julemærkeven’. Mod at give et fast beløb hver måned kan man modtage nyhedsbreve, hvor man hører børnenes historier om, hvad et ophold på julemærkehjem har betydet for dem. Som ’julemærkeven’ bliver du også inviteret til at besøge et af vore hjem,” siger Søren Ravn Jensen. Hvert år udgør testamentariske gaver også ni procent af fondens samlede indtægter. ”Der følger sjældent en begrundelse med, når vi modta-
ger en arv, men når der gør, har giveren ofte selv været glad for et ophold på et julemærkehjem eller har et familiemedlem, der er blevet hjulpet af fonden,” siger Søren Ravn Jensen og fortæller, at fonden lægger et stort arbejde i at opdyrke disse private donationer og testamentariske gaver. Det gør man blandt andet ved at skabe opmærksomhed om den gode sag ved at bruge kendte ansigter. Kronprinsesse Mary er protektor for fonden, og derudover er kendte som danser Thomas Evers Poulsen, sanger Stig Rossen og tv-vært Emil Thorup ambassadører for julemærkehjemmene. Siden 1912 har Julemærkefonden hjulpet udsatte børn i Danmark. Dengang var udfordringen tuberkulose og underernæring. ”Det var børn fra fattige hjem, hvor der ikke altid var nok mad, og hvor boligforholdene var dårlige. Lejlighederne var fugtige, kolde og mørke. Under krigen fyrede man med kul, koks og tørv, hvilket gjorde, at mange børn havde problemer med luftvejssygdomme,” fortæller Søren Ravn Jensen. I 1950’erne og 1960’erne hjalp man primært såkaldt vanskelige børn. ”Det var børn fra kaotiske hjem, der blandt andet var ramt af skilsmisse,” siger Søren Ravn Jensen.
Julemærkefondens historie 33I over 100 år har julemærkehjemmene hjulpet udsatte børn. I begyndelsen var den primære udfordring tuberkulose, i dag hjælper man børn, der kæmper med mobning, ensomhed og overvægt. 33I 1904 udkom det første julemærke på initiativ af postmester Einar Holbøll. I 1911 indviede fonden et tuberkulosesanatorium ved Kolding. Samme år blev det overdraget til Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse. I 1912 åbnede de to første julemærkehjem i Juelsminde i Jylland og i Mørkøv på Sjælland, som rekonvalescenshjem for børn. 33I 1914 indviede man endnu et julemærkehjem i Svendborg. 33I 1928 åbnede det fjerde julemærkehjem i Fakse. 33I 1938 så det femte hjem dagens lys ved Flensborg Fjord. 33I 1939 åbnede endnu et hjem i Hobro. 33I 1947 blev det syvende hjem indviet ved Ølsted Strand i Nordsjælland. 33I 1957 måtte man opgive hjemmet i Juelsminde. 33I 1962 åbnede man et nyt hjem i Skælskør, så der igen var syv hjem. 33I 1970 måtte man af økonomiske årsager opgive tre af hjemmene i henholdsvis Mørkøv, Svendborg og Fakse. 33Siden 1971 har der været fire julemærkehjem. 33I 2015 annoncerede fonden, at et nyt hjem åbner i Roskilde. 33Julemærkehjemmene modtager ikke støtte fra det offentlige, bortset fra et mindre beløb fra Sundhedsministeriet og3 fra tips- og lottopuljen.
De seneste 30 til 40 år har man fokuseret på at hjælpe børn, der mistrives på grund af mobning, ensomhed og overvægt. En problemstilling, Søren Ravn Jensen spår vil være aktuel mange år frem. ”Vi har gennem alle årene ladet vores hjælpearbejde de-
finere af de behov, der aktuelt er i samfundet. Nu må vi på samme måde ændre og tilpasse os, når det gælder det økonomiske grundlag for vores indsats. Her har andre nok været hurtigere til at omstille sig end os, da julemærket i mange år har sikret os tilstrækkelige midler.”
Ju
3 be hj ov 3 Ei 3 Sa ku 3 Jy bø 3 3 3 3 3 No 3 3 hj 3 m 3 3 3 bo og