Page 1

Arv&Testamente TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 24. MARTS 2012

T E G N I N G : M O RT E N VO I GT

Arv på forskud DER ER BLEVET FÆRRE ÆLDRE, der gemmer alle pengene til de efterladte. Men familien får stadig glæde af pengene – de får dem bare, mens de ældre stadig lever.

SIDE 4

0 Henrik Ernst Steffensens historie fortælles i den prisbelønnede dokumentarfilm "Testamentet". – Foto: Fokus.

En historie om arven, der udeblev PENGE ER IKKE ALT – det ved Henrik Ernst Steffensen nu. Siden teenageårene har han vidst – og planlagt sit liv efter – at han en dag skulle arve millioner. Først efter morfaderens død indså han, at det ikke var pengene, der kunne give ham en ny begyndelse, men derimod en afklaring på familiens mange hemmeligheder. Vejen til den erkendelse kan opleves i den prisbelønnede dokumentarfilm ”Testamentet”. Kristeligt Dagblad har interviewet Henrik Ernst Steffensen.

SIDE 6

Arvestrid splittede Vibekes familie DET ER ALTID TRAGISK at miste et familiemedlem. Det er endnu mere tragisk, når splid om arv splitter hele familien. Vibeke Wesselhof Corvinius’ arvestrid med familien fik store konsekvenser. Læs hendes historie.

SIDE 12

Boet efter Martha Kræftens Bekæmpelse arver hvert år penge, indbo og huse fra 250-300 personer. Kristeligt Dagblad var med, da boet efter Martha blev opgjort.

SIDE 15

HVEM

skal føre din arv videre, når du går bort Jeg håber, at det, at jeg og andre betænker KFUKs Sociale Arbejde testamentarisk, kommer til at betyde, at arbejdet kan vokse. At nye initiativer og projekter kan blive sat i gang til gavn for vores mest udsatte medmennesker.

?

• Som godkendt forening er KFUKs Sociale Arbejde fritaget for at betale boafgift af arv. Derfor gør selv en lille donation en stor forskel. • Det er vigtigt at tage stilling. Hvis du ingen livsarvinger har, og ikke har taget stilling til dit testamente, går din arv til staten.

Birthe Willumsen, tidligere landssekretær i KFUKs Sociale Arbejde

Hvis du overvejer at betænke KFUKs Sociale Arbejde i dit testamente, vil vi gerne hjælpe med det praktiske. Ring til os, for en uforpligtende snak på 3526 3033. Læs mere om vores arbejde på kfuks-socialearbejde.dk


2

arv&testamente

Et testamente kan være en kærlig hilsen

Overblik over testamente og arveregler sikrer, at ens ønsker bliver opfyldt efter døden. Det letter også den svære tid for de efterladte AF NANNA SCHELDE schelde@k.dk

Min kære bedstemors sirlighed strakte sig ind i døden. Da hun ifjor tog herfra efter 92 års jordeliv, var det med orden i papirerne. Hendes sønner, hvoraf den ene er min far, vidste præcis, hvilken kjole hun ville have på i kisten, de vidste, hvilke salmer der skulle synges i kirken, og hvor min bedstemor ville begraves. De vidste, at min bedstemor havde afsat penge til sit gravsted, så det ville blive passet og plejet de næste 25 år. Hun havde også

fortalt, hvordan det sidste indestående på hendes bankbog skulle fordeles. Min bedstemor var af en generation, hvor man ikke ville ligge nogen til last. Samtidig havde hun den holdning, at man skal gøre tingene grundigt og uden at sjuske. Herunder at skrive et udførligt testamente. Da jeg var yngre, syntes jeg til tider, det var lidt uhyggeligt, at bedstemor talte åbent om sin egen død, for jeg ville jo gerne have, at hun skulle være her evigt. Men nu kan jeg godt se, at der kan være en mening i at forholde sig til døden i livet. Når man mister en af sine nærmeste, kan sorgen i sig

Havetid – 24 sider om haven

WW Når man mister

en af sine nærmeste, kan sorgen i sig selv være tung at bære. Hvis der så oveni er en lang liste af ubesvarede og uafklarede spørgsmål om afdødes ønsker, kan det tilspidse en svær situation yderligere.

selv være tung at bære. Hvis der så oveni er en lang liste af ubesvarede og uafklarede spørgsmål om afdødes ønsker, kan det tilspidse en svær situation yderligere.

Afskeden med min bedstemor var det første, jeg tænkte på, da jeg læste artiklerne på de følgende sider. Jeg tænkte på, at hendes grundighed og overvejelser om arv gjorde familien godt, så det ikke endte med arvestrid og uvenskab, som en af artiklerne på disse sider beskriver. Det kan altså være en god idé at være ude i god tid, men det kan også være en udfordring at sætte sig ind i regler-

ne for testamenteskrivning, livrentepension og arv. På de følgende sider giver advokater og økonomiske eksperter gode råd om netop dette. Testamenter behøver dog ikke kun at være en fordelingsnøgle baseret på tal og mængder. Det kan også være en kærlig hilsen til dem, vi holder af. I artiklen ”Når kærligheden testamenteres” sidder ægtemanden Tune Haug tilbage med en mappe fuld af billeder og ord fra sin elskede hustru, der døde alt for tidligt på grund af en kræftsygdom. Og i artiklen ”Mindet om Malene” om en mor, der mistede sin datter, er det små video-

sekvenser på nettet fra datterens liv, der holder moderen oppe. Enkelte har kun få eller ingen pårørende. I de tilfælde vælger flere at testamentere hele deres hjem til et godt formål som Kattens Værn, Folkekirkens Nødhjælp eller Kræftens Bekæmpelse. En arv, som er vigtig for organisationernes arbejde. Det og meget mere kan man læse om i dette tillæg om ”Arv & Testamente”. ”Tænk, at livet koster livet,” undrer Jørgen Gustava Brandt sig i sin salme af samme navn. Jo, det gør det, men med orden i papirerne er der ro til at nyde det, så længe det varer.

Efterladte skal sikres adgang til digital arv En stadig større del af vores liv ligger bag adgangskoder på computeren og på nettet. Derfor risikerer den digitale del af arven at gå tabt, når vi dør

Forårets komme varsler havetid. Lørdag den 31. marts udkommer Kristeligt Dagblad med et 24-siders tillæg med alt om haven. Avisens haveskribent, Mette Østergaard, kommer med gode råd til alle haveglade. Læs om den flotte sommerbuket, den gode jord, græsplænen og meget mere.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Nanna Schelde Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

AF LEONORA BECK OG MORTEN BANG JØRGENSEN schelde@k.dk

Vigtige officielle dokumenter risikerer at ende ude i den virtuelle intethed, hvis de ligger bag adgangskoder, og familien ikke kan få adgang til dem efter en pårørendes død. Det samme kan være tilfældet for breve, dagbøger og billeder fra familieferien. Danskerne digitaliserer i stadig højere grad dagligdagen, men de færreste tænker over, at den digitale arv ikke nødvendigvis overleveres på samme måde som den fysiske. Derfor vil politikere til at oplyse danskerne om, at deres digitale arvegods nemt kan gå tabt, hvis ikke de sørger for at sikre det for eftertiden. ”Det er helt klart en opgave for os politikere at sikre, at borgerne kender konsekvenserne af anvendelsen af digitale medier,” siger Socialdemokratiets it-ordfører, Trine Bramsen. Også i Vestres folketingsgruppe mener man, at der fra politisk side skal gøres noget. ”Det er helt oplagt, at borgerne fra offentlighedens si-

WW Det er helt

klart en opgave for os politikere at sikre, at borgerne kender konsekvenserne af anvendelsen af digitale medier."

TRINE BRAMSEN, IT-ORDFØRER FOR SOCIALDEMOKRATIET

de bør informeres om digital arv,” siger it-ordfører Michael Aastrup Jensen (V).

En stikprøve, som Kristeligt Dagblad har foretaget på internettet, viser, at ud af 90 personer havde 72 enten ikke gjort sig nogen tanker eller kun meget få tanker om, hvorvidt de pårørende skal have adgang til deres digitale ejendele efter deres død. Undersøgelsen er ikke videnskabelig, men giver et indtryk af befolkningens holdning. Michael Aastrup Jensen mener, at det er oplagt, at Erhvervsstyrelsen udvikler retningslinjer for, hvordan internettjenester bør håndtere brugernes digitale arv. Flere danskere har nemlig oplevet, at deres afdøde familiemedlemmer stadig lever videre på diverse internetfora, deriblandt dating-sider, uden at familien har kunnet få adgang til at lukke profilen. ”I Venstre er vi altid skeptiske over for at pålægge erhvervslivet flere regler, men i dette tilfælde er jeg ikke afvisende. En mulig løsning kan være lovgivning om, at internettjenester skal tilbyde brugerne den mulighed, at deres

pårørende kan administrere deres aktiviteter på nettet efter deres død,” siger Michael Aastrup Jensen. Trine Bramsen foretrækker vejledninger, bl.a. fordi det kan være svært at lovgive fra dansk side om udenlandske internettjenester.

Morten Wagner, der er stifter og indehaver af selskabet Freeway, som favner over internettjenester som Dating. dk, Netdating.dk og Arto.dk, er ikke begejstret ved udsigten til lovgivning på området. ”Det ville være mærkeligt og ubehageligt at skulle bede nye brugere tage stilling til deres død i vores medlemsbetingelser,” siger han. Morten Wagner påpeger, at det desuden vil blive svært at give brugerne mulighed for at få slettet deres profil ved deres død, hvis de har opgivet navne som ”Smukke Tove” eller ”Jens Hansen”. ”Internettjenesterne har ganske enkelt ikke en jordisk chance for at vide, om brugerne er døde eller ej,” siger han, men understreger, at selskabet vil følge politikernes retningslinjer og love, hvis der kommer nogen på området.


Foto: Mario Traviani

Må vi bruge 5 minutter af din tid på at tale om noget svært? Måske virker det meget direkte at tale om testamenter i en annonce. Når vi tillader os at gøre det, er det fordi, vi ved, at kun ca. 15 procent af alle danskere har lavet et. Og hvis du hører til dem, der har en holdning til, hvordan dine penge skal gøre gavn efter, at du ikke er her længere, så vil vi gerne fortælle om, hvor stor en forskel du kan gøre nu og her - og for fremtiden. Betænker du BØRNEfonden i dit testamente, er du med til at skabe muligheder for børn, der har brug for en hjælpende hånd.

Vi ved nemlig, at fattige børn og unge har masser af vilje og potentiale til at forandre deres liv, men de har brug for støtte til at gøre det. Den støtte kan komme fra dig. Vi vil være glade, hvis du vil give den mulighed en tanke. Har du brug for rådgivning omkring udfærdigelse af testamente, så hjælper vi gerne. Læs mere på www.bornefonden.dk eller kontakt Karin Boisen på telefon 35 86 0159 eller kb@bornefonden.dk

www.bornefonden.dk BØRNEfonden arbejder med udvikling af fattige lokalsamfund gennem sponsorater af børn. Lige nu støtter BØRNEfondens sponsorer mere end 70.000 børn i Afrika, Asien og Latinamerika. Vi arbejder med bl.a. sundhed og uddannelse og altid med udgangspunkt i bæredygtig udvikling.


4

arv&testamente 2 Dagens seniorer vil have et godt liv blandt andet med rejser og hyggeligt samvær med andre. I stedet for et nøjsomt liv bruger man penge på sig selv, men også på børnene og børnebørnene, der betænkes med arveforskud og gaver. – Foto: Scanpix.

0 Özlem Sara Cekic er medlem af Folketinget for SF, 35 år, gift og mor til tre børn.

Mere gæld end overskud AF MARIANNE LUNA RØNDAL roendal@k.dk

5 Har du skrevet testamente? 3 Nej, det har jeg ikke. Jeg har tænkt meget over det, men jeg har ikke skrevet det. 5 Hvorfor ikke? 3 Jeg tænkte ikke, det var relevant. Jeg har ikke noget, mine børn kan arve, men det ville være noget andet, hvis jeg havde nogle millioner, jeg kunne give af. Mit hus har jeg lånt mig frem til.

Ældre giver arv på forskud Asketiske ældre, der gemmer alle pengene, til de efterladte, er blevet en sjældenhed. Men familien får stadig glæde af pengene – de får dem bare, mens de ældre stadig lever AF MARIANNE LUNA RØNDAL roendal@k.dk

En kæmpearv fra et familiemedlem, der har levet asketisk hele sit liv, er en sjældenhed. Seniorerne vil også leve, og de gemmer derfor ikke pengene til de efterladte i samme grad som før. ”De nye ældre vil leve et godt liv, de vil have en på opleveren, og de vil ud at rejse. De overvejer ikke på samme måde som tidligere, om de skal gemme pengene til deres børn,” siger Gitte Clausen, souschef i Ældre Sagens rådgivning. Hun mener, at tendensen nu er, at man vil leve et godt liv, hvor man tidligere gemte flere penge til arvingerne. Det betyder ikke, at der ikke er penge til arvingerne. Pengene bliver bare givet væk, mens de ældre stadig lever. ”Vi har mange spørgsmål om afgiftsfrie gavebeløb. De ældre vil gerne give penge,

mens de lever, så de kan se, at modtagerne får glæde af dem,” siger Gitte Clausen. Så selvom man ikke længere kan forvente at arve en stor sum penge, når ens nærmeste dør, er der nu en større sandsynlighed for, at man har fået større pengebeløb eller arveforskud. ”Det er en kombination af, at de ældre gerne vil bruge deres penge på dem selv, så de kan leve et aktivt liv som ældre, og samtidig vil de gerne give pengene til børn og andre familiemedlemmer,” siger Gitte Clausen. I gamle dage var arven noget, der var med til at sikre de efterladte økonomisk, hvor man i dag ofte har en mere sikker og stabil økonomi. Det kan forklare, hvorfor de ældre bruger penge på sig selv og måske ligefrem bliver tilskyndet til det af deres børn – ”for de vil hellere se de ældre nyde livet nu end arve pengene”. Professor i sociologi Mi-

chael Hviid Jacobsen tror, at grunden til, at mange får pengegaver, mens giveren stadig lever, er, at giveren vil opleve glæden hos modtageren. ”Jeg tror, at dette skal ses som et udtryk for, at flere ældre ønsker at gøre en forskel for deres børn, børnebørn eller andre, mens de selv endnu er i live. Det kan ses som en mere aktivistisk indstilling til testamentering end blot at overlade et pengebeløb til de efterladtes forgodtbefindende efter ens død. På den måde kan man jo også selv nå at få glæde af det, man giver andre, måske få del i fælles oplevelser eller se, hvordan ens nærmeste både opnår glæde og udviser taknemmelighed,” siger professor i sociologi Michael Hviid Jacobsen.

Siden 1992 har det været muligt at låne penge i friværdien i sin bolig. Derfor har folk nemmere ved at frigøre penge

til eget forbrug. Det er ikke sikkert, det kun er for at se glæden hos modtageren, at ældre giver arv på forskud, for der kan også være skattemæssige fordele ved at give pengegaver, mens man lever. Forældre, børn, bedsteforældre, stedbørn og andre i lige linje må give pengegaver afgiftsfrit på 58.700 kronerom året pr. person. Ved en arv er beløb under 264.100 kroner afgiftsfrie. Hvis man sidder inde med en større formue, kan man med fordel give sine arvinger penge hvert år, så de ikke skal betale afgift af en stor arv. ”Man kan hvert år give 58.700 kroner til sine børn. Det kan også være overdragelse af et hus eller sommerhus, så børnene skylder for et sommerhus, men hvert år kan forældrene give en gave, som er en nedskrivning i gælden. Til sidst er sommerhuset blevet børnenes,” forklarer Carsten Vesterø, kontorchef i Skatteministeriet.

Det er vigtigt at kende forskellen på arveforskud og gavebeløb. I begge tilfælde må man give familiemedlemmer i lige linje op til 58.700 kroner om året afgiftsfrit. Men et gavebeløb er penge, man får som en gave, og arveforskud er et forskud af arven. Hvis et forældrepar for eksempel giver deres ene barn arveforskud, skal disse trækkes af arven, når forældrene dør. Et arveforskud bliver ofte brugt for ikke at gøre forskel på børnene, hvis et af dem er i økonomisk bekneb, men forældrene gerne vil have, at alle får det samme i sidste ende. Så selvom sandsynligheden for en stor arv er blevet mindre, kan man glæde sig over, at de ældre nyder livet, mens man samtidig kan sige tak for det, man måske får, mens de endnu lever.

ARVEFORSKUD ELLER GAVE?

SKAT VED ARV

33For 2012 gælder, at gaver og arveforskud på op til 58.700 kroner årligt er afgiftsfri, hvis de gives til børn, forældre, bedsteforældre, børnebørn, oldebørn, stedbørn eller stedforældre. 33Ægtefæller ses som to selvstændige gavegivere. De kan derfor hver give op til 58.700 kroner afgiftsfrit til for eksempel deres barn. 33Overskrider man de 58.700 kroner, skal man betale en gaveafgift på 15 procent af det overskydende beløb. 33Forskellen på arveforskud og at give en gave er, at arveforskud skal modregnes i modtagerens arv, når giveren dør – det skal en gave ikke.

33Ægtefæller og registrerede partnere skal ikke betale arveafgift eller boafgift, som det kaldes. 33Den nærmeste familie skal betale 15 procent i boafgift for den del af arven, der er større end 264.100 kroner. 33Alle andre skal også betale 15 procent i boafgift for den del af arven, der er over 264.100 kroner og desuden betale 25 procent af hele arven, efter at 15 procent af afgiften er trukket fra.

5 Har du overvejet at tilgodese velgørende organisationer i dit fremtidige testamente? 3 Jeg har ikke noget, jeg kan give videre. Men hvis jeg havde, skulle det være til en velgørende organisation, der arbejder med at give børn uddannelse.

0 Forfatter, journalist og samfundsdebattør Georg Metz.

”Jeg bliver 200 år” AF INOR DALE dale@k.dk

5 Har du skrevet testamente? 3 Ja, der er et i min skrivebordsskuffe. Men det testamente handler kun om, hvordan jeg vil herfra. 5 Hvorfor? 3 Vi er ikke troende i min familie, men som min far altid sagde: "Hvis I vil holde en begravelse, så gør det for Guds skyld billigt!". 5 Har du overvejet at tilgodese velgørende organisationer i dit fremtidige testamente? 3 Det har jeg ikke taget stilling til. Jeg regner jo med at blive 200 år gammel!


Min sidste vilje

- for ikke at stille mine pårørende i tvivl

³.JOTJETUFWJMKF³FSFOGPSUSZLUGPSNVMBS EFS HJWFSEJHNVMJHIFEGPSBUVEGPSNFFOTLSJGUMJH FSLMžSJOHNFEJOGPSNBUJPOPNTQFDJ¾LLFŸOTLFS JGPSCJOEFMTFNFEEJOCFHSBWFMTF*OGPSNBUJPOFS  EFSLBOHJWFTWBSQlEFTQŸSHTNlM TPNPGUF EVLLFSPQGPSEFQlSŸSFOEF ³.JOTJETUFWJMKF³LBOCFTUJMMFTFMMFSVEGZMEFT Ql XXXCFEFNBOEEL  FMMFS EV LBO Gl EFO VEMFWFSFUWFEBUIFOWFOEFEJHUJMEJOMPLBMF %BOTLF#FEFNBOE

%BOTLF #FEFNžOE FS %BONBSLT TUŸSTUF PH žMETUF PSHBOJTBUJPOBGTFMWTUžOEJHFCFEFNBOETGPSSFUOJOHFS 'žMMFTFUJTLSFHFMTžUPHVEEBOOFMTFFSEJOHBSBOUJGPS LPSSFLUWFKMFEOJOH.FEMFNNFSBG%BOTLF#FEFNžOE TFSEFUTPNEFSFTGPSOFNTUFPQHBWFBUUJMCZEFFOIŸK  QSPGFTTJPOFMTUBOEBSELPNCJOFSFUNFEFOEZCSFTQFLU GPSEFOFOLFMUFPQHBWFPHEFUFOLFMUFNFOOFTLF

XXXCFEFNBOEEL %BOTLF#FEFNžOEIBSFOCSFEWJGUFBGGPMEFSF EFS LBOWžSFFOIKžMQUJMBUUBMFPNEŸEFOPHTlGPS CŸSO3FLWJSFSEFNIPTEJOMPLBMFCFEFNBOE'JOE BESFTTFOQlWPSFTIKFNNFTJEFXXXCFEFNBOEEL

#SBODIFGPSFOJOHFO%BOTLF#FEFNžOE 4FLSFUBSJBUFU&OHFMTCPSHWFK,HT-ZOHCZ 5FMFGPO&NBJMLPOUBLU!CFEFNBOEEL


6

arv&testamente

”Penge er ikke alt – det ved jeg nu” Siden teenageårene har Henrik Ernst Steffensen vidst og planlagt sit liv efter, at han en dag skulle arve millioner. Først efter morfaderens død indså han, at det ikke var pengene, der kunne give ham en ny begyndelse, men derimod en afklaring på familiens mange hemmeligheder. Vejen til den erkendelse kan opleves i den prisbelønnede dokumentarfilm ”Testamentet” AF METTE SKOV HANSEN skov@k.dk

”Nåh, har du ik' fået nogen penge endnu?” En mand med lange gummistøvler og begge hænder dybt begravet i lommerne kigger nysgerrigt på Henrik Ernst Steffensen. Så retter han blikket mod fotografen. Fra sin gård på den anden side af vejen må han have fået øje på den lille forsamling og fået lyst til at se, hvad der sker. 33-årige Henrik må efterhånden også have vænnet sig til at blive spurgt ind til sin morfars arv, som han det seneste år har kæmpet for at få del i. Under alle stridighederne med familien, advokaterne og fortidens spøgelser blev han fulgt af et kamera, hvilket i sidste ende blev til den prisvindende dokumentarfilm ”Testamentet”. ”Hvor meget blev det til?” spørger naboen videre, og dialekten afslører, at han, ligesom Henrik selv, sandsynligvis har boet på Viborg-egnen hele sit liv. Ikke meget, må Henrik svare. Han havde altid regnet med, at han sammen med brødrene skulle arve sin afdøde mors halvdel af morfaderens millionarv, men da brødrene ikke stod nævnt i testamentet, blev det i sidste ende til en ikke-sekscifret tvangsarv: ”Men penge er ikke alt. Det har jeg lært nu,” tilføjer han og griner lidt, selvom det ville være løgn at sige, at vejen til den erkendelse har været underholdende.

Vi befinder os i landsbyen Rindsholm syd for Viborg hos en af Henriks venner, som er ved at sætte et hus i stand. Her er Henrik ofte taget ud, når han har haft brug for at tænke det hele igennem. Naboen spørger videre. Fik han penge for at være med i dokumentarfilmen? Og skal han for resten betale arveskat? Det aner Henrik ikke. Han har overhovedet ikke styr på det juridiske. Kun en af advokatens sætninger har for alvor sat sig fast: ”Man kender ikke sin familie, før man har været igennem en arvesag med den.” Solen har atter vist sig, og Henrik udnytter muligheden for at tage sine Elvis-solbriller på. Normalt gør han meget ud af at ligne kongen af rock’n'roll, men for tiden har han valgt at lade skægget gro frem til den 15. april. Det er symbolsk, forklarer han. På den dato for 14 år siden døde Henriks mor. Forældrene var skilt, og Henrik, som

0 Siden moderens død havde Henrik Ernst Steffensen planlagt sit liv efter de millioner, han engang skulle arve efter sin morfar. Nu hvor pengene er fordelt, og der ikke længere er en arv i vente, føler han sig som et mere frit menneske. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

normalt boede hos moderen, var på efterskole, hvorfor mor og søn oftest snakkede sammen i telefon. I beruset tilstand plejede hun at ringe til ham og sige, at hun var en dårlig mor, og han plejede at sige det modsatte. En aften havde han samlet sig nok mod til at sige det, som det var – ja, hun var en dårlig mor, når hun ringede til ham og var fuld. Og det ville han ikke have, hun gjorde. Kort efter døde hun af druk. Til begravelsen sad Henrik sammen med sine to brødre, da onklen kom hen for at videregive en besked fra deres morfar: ”I kan vælge, om I vil arve fra jeres mor nu eller vente, til jeres bedsteforældre dør og så arve, hvad jeres mor skulle have arvet efter dem.” Og der var tale om en arv på flere millioner, for Henriks morfar havde tjent godt i sin tid i restaurationsbranchen. Henrik selv husker morfaderen som lidt af en verdensmand: ”Han kunne udrette mange ting og hjalp til efter vores mors død. Og så elskede han at lave sjov. Men dengang var han også pensioneret og et roligt sted i sit liv, så jeg så kun den gode side,” siger han, mens han kører af sted på små veje fra Rindsholm mod Dollerup Bakker. Han elsker naturen og bruger den meget til at meditere

og reflektere over livet i. Dagens mål er at nå op til hans foretrukne plet, Hestehøjen, som ligger tæt ved en lille sti fra parkeringspladsen ved Hald Sø. Og det er op ad bakke. Præcis ligesom tiden efter moderens begravelse var, siger han. Dengang valgte brødrene at vente med at arve, til morfaderen døde: ”Fra den dag af blev jeg lidt en sjuft. Jeg skulle jo bare holde mig i live, nyde tilværelsen og forberede mig på, hvordan jeg skulle administrere de mange penge, når min morfar døde. Det er jo en drøm at få at vide, at der kommer en millionarv på et tidspunkt.”

Samtidig kæmpede Henrik med skyldfølelse på grund af moderen, som han følte, han havde svigtet, samt andre familiespørgsmål, han stadig manglede at få svar på: ”Det hele var altid en løgn i min familie. Det skulle se godt ud. Derfor turde jeg ikke spørge, hvorfor min mor drak, hvorfor min far tog til Thailand med prostituerede, hvorfor min moster var jaloux på min mor, hvorfor min morfar var så hård – mange ting, som jeg egentlig havde forventet, at min mor skulle svare på. Det eneste forsvar, jeg havde, var facaden, jeg var vokset op med. Så jeg snakkede ikke med nogen, og derfor endte det med, at fil-

WW Det lyder nok

dumt, men jeg har aldrig følt mig mere fri end nu. Der er ingen udløbsdato på nogen ting, og jeg har alle muligheder for at gøre, hvad jeg har lyst til.

HENRIK ERNST STEFFENSEN

men knækkede,” siger Henrik, som blev ramt af en depression. Da morfaderen døde den 15. april 2010, manglede Henrik for alvor penge. Banken ville ikke hæve den arbejdsløse Henriks kassekredit mere, boligselskabet ville have sine penge, og hustruen, Ceci, var flyttet fra ham sammen med deres fælles søn. Men da testamentet endelig kom frem, var de tre brødre ikke nævnt i det. De stod ikke til at arve noget. Mosteren blev mistænkt for forfalskning, og sammen med fade-

ren forsøgte brødrene nu at få, hvad de mente, de havde ret til. Men tingene gik ikke som planlagt. Henrik brød kontakten til faderen, som han følte sig udnyttet af, og dernæst også til sin ældste bror, den afdankede narkoman, Christian, som stjal fra ham. Hans verden faldt igen fra hinanden, indtil han en aften måtte erkende, at han havde nået sit mål: en afklaring på familiens løgne og intriger.

I dag tvivler Henrik på, om brødrene mon skulle have stået i det testamente: ”Min morfar har nok set, hvilke døgenigter vi var blevet, og tænkt, at vi ikke kunne administrere alle de penge. Det er sikkert rigtigt, men så skulle han på den anden side ikke have lovet os det dengang,” siger han og tilføjer, at han dog ikke bærer nag længere. Faktisk ikke til nogen i familien. Både faderen, broderen og mosteren blev tilgivet i slutningen af efteråret: ”Jeg gider ikke bruge tid på det mere. Jeg kan ikke blive ved med at ærgre mig over de penge, for det gør kun det hele værre. Jeg er hellere fri,” siger Henrik, som havde sin bror med til premieren på dokumentarfilmen tidligere på året. Faderen har endnu ikke givet lyd fra sig, og mosterens familie er stadig dybt fornær-

met. Og det skal der være plads til, mener Henrik.

Tilbage i Dollerup Bakker har Henrik også nået dagens mål: Hestehøjen med udsigt over Hald Sø og bakkerne. I dag tager han gerne hustruen, Ceci, som han atter er sammen med, og deres to drenge med derop. Selvom han kun fik kæmpet sig til en mindre tvangsarv, er Henrik nu gældfri og har haft råd til at tage familien med på ture. De har også planer om at flytte fra det lille hjem i Skals. Gerne ud på landet. Det kræver dog lidt flere penge, og fra nu af er der ikke længere noget millionbeløb i vente til at hjælpe. Men det skræmmer ikke Henrik. Tværtimod faktisk: ”Det lyder nok dumt, men jeg har aldrig følt mig mere fri end nu. Der er ingen udløbsdato på nogen ting, og jeg har alle muligheder for at gøre, hvad jeg har lyst til. Det er klart, at jeg er en lille smule presset med hensyn til arbejde. Men jeg må tage det, som det kommer,” siger han og tilføjer, at han for fremtiden måske vil prøve at være selvstændig. Men lige nu tager han én ting ad gangen. Og den næste ting er endnu en nedtur. Men en god en, som Henrik siger, hvorefter han begynder på vandringen ned ad bakken på vej mod bilen.


Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle. Igennem de seneste 15 år har Hjerteforeningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerteforskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen. Hjerteforeningen er en privat organi-

sation, der arbejder for indsamlede midler. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv - også i fremtiden. Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde, eller bestille den på www.frahjertettak.dk.

H A U S E R P L A D S 1 0 . 1 1 2 7 K Ø B E N H AV N K POST@HJERTEFORENINGEN.DK . TEL 33 93 17 88

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24


8

arv&testamente

At træffe det etisk rigtige valg Hatten af for ”Testamentet”, der er endnu en dansk dokumentarfilmtriumf AF PALLE SCHANTZ LAURIDSEN kultur@k.dk

Biografklub Danmark har i de seneste 15 års tid givet massevis af danskere mulighed for at se nogle af sæsonens store mainstreamfilm til nedsat pris. I nu to år har DOXBIO sat sig for at være for dokumentarfilmen, hvad Biografklub Danmark er for fiktionsfilmen. Forretningsmodellen er en anden, men ideen om at skabe en tilbagevendende begivenhed for publikum er den samme. DOXBIO viser seks film om året med premiere samtidig i en række biografer landet over. Dermed får andre end københavnere, der kan deltage i den årligt tilbagevendende CPH:DOX-festival, mulighed for at se nogle af de spændende dokumentarfilm, der bliver lavet for tiden. Dokumentarfilmen har både nationalt og internationalt fået en renæssance det sene-

WW Midt i al elen-

digheden handler ”Testamentet” om en ung mand, der på den virkelig hårde måde lærer at træffe etisk rigtige valg.

ste årti, og tv er nu ikke længere ene om at kunne vise virkelighedens fortællinger. DOXBIO åbner sin tredje sæson med et kig ned i den danske folkesjæl i en film, der handler om noget, mange af os har oplevet – en arvesag! Oven på Palles Solcenter i Skals bor Henrik. Han er i begyndelsen af 30’erne, og det går mildest talt ikke så godt. Han har ikke noget arbejde, han ligger i skilsmisse og har ikke penge til at betale huslejen. Men så dør hans velhavende tyske morfar. Moderen er død, så sammen med sine to brødre står Henrik formentlig til at arve en større sum euro. Dog skal moderens

søster også have sin del af arven. Henriks far mener, at søsteren kun er ude på at svindle de danske drenge, så han anbefaler dem straks at tage affære. Skulle de lyve lidt for at få fingre i en større del af pengene, gør det ingenting, for i forretninger må man gerne stikke en hvid løgn, mener han. Henrik er god, som dagen er lang, men han har problemer på alle fronter. Hans kæreste, der også er mor til hans søn, ved ikke, om hun vil være sammen med ham. Hans storebror har haft et hårdt narkomanliv med fem år på gaden og syv et halvt år bag tremmer. Og faderen spiller sit eget spil. Midt i al elendigheden handler ”Testamentet” om en ung mand, der på den virkelig hårde måde lærer at træffe etisk rigtige valg. Hatten af for Henrik – og for ”Testamentet”. 3 Den danske dokumentarfilm "Testamentet” følger Henrik, der har problemer på alle fronter, men lærer at træffe de rigtige valg i livet. – Foto: Doxbio

Vær med til at sikre fremtidens kristne kulturarv KLF, Kirke & Medier kæmper for anstændige medier, der tager etik og menneskeværd alvorligt. Vi værner om den eksisterende kristne kulturarv, men vi tænker også på kommende generationer. Derfor arbejder vi for, at danske medier tager ansvar for fremtidens kristne kulturarv gennem produktion og formidling af nutidens kristne kultur.

Det er et vigtigt arbejde, som vi har brug for din hjælp til at udføre. Du kan støtte KLF, Kirke & Medier ved at blive medlem. Det koster kun 200 kr. om året for enkeltpersoner og 300 kr. for familier.

Du kan også give et enkelt gavebidrag, blive fast gavegiver eller betænke KLF i dit testamente. Læs mere på www.klf.dk eller ring til os på 86 62 74 66.


Giv livet videre 5HG%DUQHW‡5RVHQ—UQV$OOH‡.—EHQKDYQ9‡7OI‡ZZZUHGEDUQHWGN

)RWR-HII+ROW

Alle børn har ret til at leve - og mere end det. Børn har også ret til omsorg, leg, uddannelse og til at kunne sove trygt om natten. Når du støtter Red Barnet, sikrer du børns ret til at være børn - i Danmark og resten af verden. I Red Barnet oplever vi, at flere og flere spørger, om de kan testamentere til fordel for vores arbejde med udsatte børn. Red Barnet er fritaget for at betale boafgift, så hvis du vælger at betænke os i dit testamente, vil hele din gave komme børnene til gode. Du kan bestille vores folder ”Giv livet videre” på 35 36 55 55. Overvejer du at efterlade Red Barnet en del af din arv, kan du også gratis og uforpligtende få rådgivning hos advokatfirmaet Bech-Bruun, der kan oprette et testamente tilpasset netop dine behov. Du kan kontakte advokat Sys Rovsing på tlf.: 72 27 00 00.

Livet er en gave, du kan give videre


10

arv&testamente

Arven går uden om svigerdatteren Flere sikrer, at arven går i særeje til deres børn, så svigerdatteren og -sønnen ikke modtager en eneste skilling, hvis de bliver skilt. Men flere tilgodeser også ægtefællen på bekostning af børnene AF JOHN ENGEDAL NISSEN john.nissen@k.dk

Arven skal blive "indenfor" i familien, også når børnene bliver skilt. Derfor har flere af de 29.455, der sidste år skrev testamente, sikret, at arven går i særeje til deres børn. Så arven tilhører datteren/sønnen og ikke dennes ægtefælle. ”Forældregenerationen er meget opmærksomme på skilsmisserisikoen. De ønsker at sikre deres børn mod svigerbørnene, så deres børn får eksklusivt ejerskab af arven. Når sønnen får ’en frygtelig kone’, så sker der noget. Så skal hun, uanset hvad der sker, ikke have noget af arven, det er det klassiske billede. Det indgår i mange af de testamenter, som vi skriver,” siger advokat Helle Larsen, formand for Danske Familieadvokater. Den samme tendens mærker advokat Hanne Bruun Jacobsen, der er specialist inden for familie- og arveret hos Advokatrådet. ”Det er blevet mere moder-

ne, og samtidig er der kommet større bevågenhed omkring muligheden for, at arven bliver i ens egen familie. Selvom man har gjort det i flere år, er stadig flere blevet bevidste om det, fordi så mange bliver skilt. Flere har måske også hørt om dårlige erfaringer fra bekendte, der skulle dele forældrenes arv med deres tidligere ægtefælle.” Når forældrene sikrer børnenes særeje af sommerhuset eller deres livsopsparing, slipper børnene samtidig for selv at skulle tage emnet op over for ægtefællen. ”Der er jo ikke mange, der synes, det er en god idé at skulle diskutere særeje og lave en ny ægtepagt med deres ægtefælle efter måske 20 år, fordi de måske bliver skilt om nogle år. Så er det trods alt nemmere, at det er ens forældre, der har gjort det i deres testamente,” siger Hanne Bruun Jacobsen.

Flere sørger dog også for at tilgodese hinanden i stedet for børnene, når de skal skri-

0 Skilsmisserisikoen gør, at mange i forældregenerationen sikrer sig, at arven efter dem går i særeje til deres børn og ikke til svigerbørnene. – Illustration: arkiv.

ve testamente. Mange par ønsker, at den længstlevende i forholdet modtager mere end den halvdel af arven, som de ifølge den nye arvelov fra 2008 tildeles. Den resterende halvdel går til børnene. ”Når den ene dør, giver det

ikke blot nogle følelsesmæssige problemer, men også nogle økonomiske vanskeligheder,” siger advokat Allan Ohms fra Forum Advokater og fremhæver en sag, han selv havde med et ungt par, der lige havde købt hus og

gik med planer om at blive gift. Manden faldt dog død om samme dag, han havde set deres nyfødte barn, og da de endnu ikke var gift – eller havde skrevet testamente – var hele hans formue bundet

i pensionsopsparingen. Det lykkedes kun konen at få del i arven efter en lang retssag, fordi pensionsordningen til sidst opgav. Et andet problem kan være, hvis størstedelen af arven ligger i parrets ejendom. Så risikerer den tilbageværende at skulle sælge ejendommen for at kunne udbetale halvdelen af arven til børnene. Selvom forældre sjældent ønsker at gøre deres børn arveløse, finder de det alligevel vigtigere, at ægtefællen er sikret godt økonomisk, når de selv dør. Samme tendens bekræftes i en undersøgelse, som Marianne Holdgaard, professor i familie- og arveret på Aalborg Universitet, sammen med en antropolog har foretaget blandt flere af landets advokater. ”De advokater, som vi har talt med i undersøgelsen, har også haft mange ældre par, der har mødt hinanden i en moden alder, og som hellere vil give pengene til hinanden end til børnene – også selvom de først har mødt hinanden sent i livet,” siger hun.

Tag Arvetesten og se, om din arv havner i de rigtige hænder.

Brug for testamente?

Selvom døden er det eneste forudsigelige i denne verden, er den for mange svær at tale om. Resultatet er, at arven havner andre steder, end afdøde have ønsket. Ved at oprette testamente får du selv indflydelse på, hvordan formuen skal fordeles, når du engang dør. Dermed sikrer du ikke alene dem, du holder af. Du hjælper også de efterladte med at dele arven problemfrit. Vi har sammensat en simpel test, der giver et fingerpeg om, hvad du skal tage højde for. Tag testen på:

ARVETESTEN.DK ARVETESTEN

DANSKE DØDSBOADVOKATER

Bag Arvetesten står Danske Dødsboadvokater, der er en forening af advokater med særlig ekspertise i udfærdigelse af testamenter og behandling af dødsboer. Se mere på www.doedsboadvokat.dk


11

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. marts 2012

Testamentet sikrer dine ønsker Jørgen Merrild Bie er specialist i familie- og arveret hos Advokatrådet, der repræsenterer flere end 5000 advokater. Han giver her nogle gode råd om, hvad man skal huske, når testamentet skal skrives AF JOHN ENGEDAL NISSEN john.nissen@k.dk

5 Hvorfor er det vigtigt at skrive testamente? 3 Det er vigtigt, hvis man vil være sikker på, at arven ender i de rigtige hænder. Samlevende, der har levet sammen og opbygget formue i mange år uden at være gift, arver for eksempel ikke hinanden, hvis de ikke har skrevet testamente. Hvis du ikke har nogen arvinger, er det også vigtigt, for ellers ryger det hele i statskassen. Folk med børn fra tidligere ægteskaber kan begunstige ægtefællen og begrænse særbørnenes arv. 5 I hvilke tilfælde er det ikke nødvendigt at skrive testamente? 3 Hvis man ikke efterlader sig noget som helst, for så er der ikke noget at dele ud af. Ellers vil der altid i forskellig grad være en fordel ved at lave et testamente, også i et traditionelt gammelt familieforhold, fordi længstlevende

2 Jørgen Merrild Bie er specialist i familie- og arveret hos Advokatrådet. – Privatfoto.

WW Det er vigtigt at få alt nedskrevet klart og præcist, så man eventuelt kan forhindre en bitter strid mellem arvingerne. Og såskal man sørge for, at testamentet er gyldigt.

5 Hvordan fordeles arv normalt? 3 Som regel begunstiger ægtefæller og papirløse par hinanden mest muligt. Er der børn, får de ofte en begrænset arv i første omgang og resten, når den længstlevende dør. I nogle tilfælde kan man også aftale at springe et led over, hvis børnene næsten er blevet pensionister, så arven går direkte til børnebørnene.

JØRGEN MERRILD BIE, ADVOKAT

kan have en fordel i at blive begunstiget. Man kan også sørge for, at arven bliver sønnens særeje, så den tilkommer ham, hvis svigerdatteren for eksempel vil skilles efter forældrenes død. 5 Hvad er det vigtigste at huske på, når man skal skrive et testamente? 3 Man skal være helt klar

over, hvad man ønsker sig, og så er det vigtigt at sikre sig mod, at tingene ikke altid sker i den rækkefølge, man forestiller sig. For eksempel dør folk jo nogle gange uventet. Des-

Lad livet gå videre

Giv dit livs gave til børn i Danmark Når du betænker Julemærkefonden, er vi fritaget for at betale boafgift, og flere penge går direkte til børn på landets fire Julemærkehjem.

De bliver gladere, mere udadvendte og får nyt mod på livet. Lige nu venter 617 børn på et ophold - det højeste antal nogensinde. De venter i op til 14 mdr.

Mobning, ensomhed og lavt selvværd sætter dybe spor - i barndommen og langt ind i voksenlivet. På Julemærkehjem får drenge og piger hjælp til at takle problemerne.

Vil du vide mere om at testamentere, kan du klikke ind på www.julemaerket. dk eller ringe til Søren Ravn Jensen, der er direktør i Julemærkefonden, på tlf. 33 13 37 45.

uden er det vigtigt at få alt nedskrevet klart og præcist, så man eventuelt kan forhindre en bitter strid mellem arvingerne. Og så skal man sørge for, at testamentet er gyldigt.

5 Hvad er vigtigt at huske på, hvis man overvejer at donere af sin arv til velgørende organisationer? 3 Man skal sikre sig, at man får skrevet præcis, hvad organisationen hedder, da nogle organisationer går under kaldenavne. Afdragsfriheden med hensyn til arv gælder heller ikke alle organisatio-

ner eller underafdelinger. Hvis arven også går til familiemedlemmer, skal man sørge for, at organisationen betaler boafgiften (tidligere arveafgiften, red.), så sparer man lidt. Hvis man har betingelser for arven, skal det være enkelt og ikke regler, så det ikke bliver for tungt og problematisk at efterleve. 5 Hvad kan gå galt i et testamente? 3 Hvis ægtefæller skriver et testamente i fællesskab, skal de vide, hvordan det kan ændres. For dør den ene, kan det være meget begrænset, hvor meget den anden har lov til at ændre. 5 Hvornår vil du anbefale folk at skrive testamente? 3 Så snart man overhovedet får noget, som ligner lidt formue. De fleste testamenter lever jo stille og roligt nede i skrivebordsskuffen. Særligt unge mennesker, der flytter sammen og får børn uden at være gift, får hurtigt brug for at skrive et testamente.

Dit testamente kan give meningsfyldt liv til andre Gennem BDMs arbejde med: • at støtte gadebørn • at hjælpe til de spedalske • at forkynde evangeliet • at uddanne evangelister og præster For råd og vejledning kontakt:

Brødremenighedens Danske Mission Nørregade 14 6070 Christiansfeld 35 29 48 20 bdm-dk.dk bdm@dmr.org

Giro

444-6666 bank

9743 4672131928

Mission i Tanzania, Congo, Burundi og Albanien Julemærkefonden · tlf. 33 13 37 45 · www.julemaerket.dk


12

arv&testamente

Arvestrid river familier itu

0 Peter Fischer-Møller er biskop over Roskilde Stift.

Arvinger disponerer AF MARIE LOUISE HAGEMEISTER hagemeister@k.dk

Få styr på dit testamente og interne regnskaber i familien. Sådan lyder opfordringen fra Vibeke Wesselhof Corvinius fra Sønder Omme, som har oplevet den bitre konsekvens af arvestrid AF INOR DALE dale@k.dk

Det er altid tragisk at miste et familiemedlem. Det er endnu mere tragisk, når splid om arv splitter hele familien. Vibeke Wesselhof Corvinius’ arvestrid med familien fik store konsekvenser. Hun ser ikke længere sine søskende, hendes børn ser aldrig deres fætre og kusiner; arvestriden har været altødelæggende for hendes familie. Derfor pointerer Vibeke fra Sønder Omme, at det er vigtigt at få styr på testamentet, så vel som lån, gaver og andre regnskaber i familien. Arvestriden begyndte i sommeren 2008, hvor Vibekes mor døde. Inden det skete, hjalp Vibeke sin mor med at få en erstatning for en arbejdsskade. Som tak fik Vibeke 50.000 kroner i gave. Moderen ville ikke snyde Vibekes to søskende, så de fik 10.000 kroner hver. Vibekes mor døde kort efter, og pludselig blev Vibekes pengegave genstand for arvestrid. ”Min bror fortalte mig, at de penge, jeg fik, skulle tilbage i boet. Min bror vidste godt, at det var en gave, men det havde jeg ingen kvittering på. Mine søskende fik deres penge kontant, så der var heller intet papir på det,” siger Vibeke. Vibekes søster bakkede broderen op. Sagen kom i skifteretten, hvor Vibekes søskende fik medhold. Pengene skulle tilbage i boet, og Vibeke mener derfor, hun blev snydt for en stor andel af sin arv. Dette blev startskuddet til et stort familieskænderi. Vibeke husker, at broderen fortalte hende, at hun ikke længere var hans søster. Og hendes søster havde det på samme måde. Herefter brød Vibeke sammen. ”Jeg fik en depression og måtte søge psykologhjælp. Skænderiet var for meget at bære samtidig med min mors død. Jeg var meget tæt knyttet til hende, og det hele blev for meget for mig. Min psyko-

5 Har du skrevet testamente? 3 Nej. 5 Hvorfor ikke? 3 Fordi jeg er gift og har et barn, og der er ikke noget andet, jeg vil med min arv end det, som lovgivningen lægger op til. 5 Har du overvejet at tilgodese velgørende organisationer i dit fremtidige testamente? 3 Som formand for bestyrelsen i Danmission oplever vi tit, at mennesker donerer til os i deres testamenter. Og det er vi meget taknemlige for. Men jeg selv foretrækker at donere i levende live. Jeg vil overlade det til mine arvinger at disponere over det, de måtte arve efter mig. De skal have ret til selv at bestemme.

WW Jeg fik en de-

pression og måtte søge psykologhjælp. Skænderiet var for meget at bære samtidig med min mors død.

VIBEKE WESSELHOF CORVINIUS

log fortalte også, at når ét familiemedlem stod en afdød særlig nært, så kan andre i familien reagere negativt på den person. Det kan være, at de kompenserer. Men det har måske også noget med jalousi at gøre,” siger Vibeke.

Effekten på familielivet var ikke til at overse. Vibeke mistede al kontakt med sine søskende med undtagelse af nogle ubehagelige beskeder frem og tilbage på det sociale netværk Facebook. Vibeke ærgrer sig især meget over, at det går ud over både hendes og hendes søskendes børn, at de voksne ikke kan enes. ”Jeg husker, at jeg skulle aflevere min søn i skole. Børnehaven er lige ved siden af, så der så jeg min brors søn. Han råbte ’moster!’ og kaldte mig hen til sig. Han spurgte, om han ikke snart måtte besøge mig. Jeg sagde, at han altid er velkommen, men han skulle spørge sin far om lov. ’Men far siger, at jeg ikke må!’ fortalte han mig grådkvalt. Det endte med, at jeg fik lov at hente ham i børnehaven, og så sørgede min søn for, at han kunne komme hjem. På den måde kunne min bror og jeg undgå hinanden,” siger Vibeke. Selvom det nu er en del år siden, at skænderiet blussede op, så er Vibeke ikke på talefod med sine søskende. Hun regner ikke med at blive inviteret til en af sine nevøers kommende konfirmation. De-

0 Vibeke Wesselhof Corvinius har sørget for at skrive sit eget testamente, så hendes egne børn og stedbørn undgår at ende i en arvestrid, som hun selv gjorde. – Foto: Claus Fisker/Scanpix

res far holder snart sølvbryllup med sin kone, og dér kommer Vibeke heller ikke. ”Det kan jeg simpelthen ikke. Det ville være for svært for mig. For mig handler det ikke om penge. Det handler om, at jeg synes, de har opført sig så modbydeligt, at jeg ikke vil kunne undgå at komme i skænderi. Så er det bedre, at jeg bliver hjemme. Når sølle 50.000 kroner kan splitte familien, så tror jeg ikke, at vi kommer til at kunne enes igen,” siger Vibeke.

Af bitter erfaring har Vibeke lært, at arvestrid kan ødelægge familiebånd. Derfor har hun selv sørget for at få sit eget testamente på plads. Som hun siger, så undgår hun således, at hendes børn og stedbørn bliver sure på hinanden. I værste tilfælde kan de kun blive sure på hende. Der er også mange ting at tage stilling til i forhold til bisættelsen og lignende. Hvis alt er på det rene, så kan en

ny strid ikke blive aktuel, mener Vibeke. Derfor har hun også bedt sin far om at skrive sit testamente i tide. ”Jeg vil simpelthen ikke stå i samme situation igen. Jeg kan ikke rumme at skændes med mine søskende atter en gang. Der skal være papir på alt. Det vil jeg gerne stå frem og sige, så andre familier kan undgå samme skæbne som vores,” siger Vibeke. Vibeke anerkender, at det er et meget svært emne at forholde sig til. Døden er lidt et tabu, som hun siger. ”Når man bliver ældre, bliver døden sværere at tale om. Det kommer tættere på, men det er noget, som vi alle må se i øjnene. Jeg har fortalt min far, at jeg gerne vil arve en lampe, som jeg husker fra mit barndomshjem. Den er egentlig værdiløs, men den har affektionsværdi for mig. Ellers har jeg sagt, at de burde bruge deres penge. De kan købe ting, de har brug for. De kan tage på rejser. Jeg har ik-

ke brug for pengene, jeg kan godt klare mig selv. Men det er vigtigt, at der er orden i sagerne. Man kan nemt komme i klemme, hvis der ikke er styr på tingene,” siger Vibeke. Hun mener dog også, at folk muligvis udskyder testamenteskrivning af andre grunde. Det er nemlig dyrt at hyre en advokat. Samtidig kan det være svært at overskue, hvordan ejendele og formue skal fordeles. Ud over det skal man også tage stilling til sin bisættelse. Derfor ønsker Vibeke Wesselhoff Corvinius, at der kommer mere lettilgængelig information om testamenter. Hun mener ikke, at en pjece eller brochure er nok. Hvis man virkelig vil nå befolkningen, burde man ifølge Vibeke tage emnet op i fjernsynet. Således vil det nå flest mulige mennesker. Hvem ved, måske kan det redde en familie fra at blive uvenner og ødelægge familieforholdet.

0 Naveed Baig er koordinator for indsatsen af hospitalsimamer og tidligere fængselsimam.

”Jeg er nok lidt doven” AF JONAS FRUENSGAARD fruensgaard@k.dk

5 Har du skrevet testamente? 3 Nej, det har jeg ikke. 5 Hvorfor ikke? 3 Det hænger nok sammen med, at jeg er lidt doven. Desuden bor jeg til leje, har ingen bil og ejer ikke som sådan noget af værdi. 5 Har du overvejet at tilgodese velgørende organisationer i dit fremtidige testamente? 3 Det har jeg så afgjort, hvis jeg får en formue. Ellers ender de begrænsede midler nok i familien. Men valget af organisation afhænger nok af hvilken, jeg synes, er bedst på det tidspunkt. Det kan være Røde Kors, Unicef eller en muslimsk organisation. Det vil tiden vise.


Hver dag rammes 35 mennesker af en blødning eller blodprop i hjernen EFTERLAD HJÆLP TIL ET NYT LIV

Måske kender du en, som er blevet ramt af en blødning eller blodprop i hjernen? Så ved du, hvordan det kan ændre livet på et øjeblik og gøre selv enkle ting svære – fx at tale, skrive, opfatte hurtigt eller at læse avisen.

DIT TESTAMENTE KAN GØRE EN FORSKEL

Vi hjælper både ramte og pårørende

For mennesker, der er fattige For mennesker, der er ramt af misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom eller ensomhed For mennesker, der har brug for omsorg, netværk og fællesskab

HjerneSagen er landsforeningen for mennesker ramt af blødning og blodprop i hjernen, andre hjerneskaderamte samt pårørende. Vi arbejder med forebyggelse – og for at sikre bedst mulig behandling, genoptræning samt støtte til ramte og deres pårørende.

Betænk vores arbejde med arv – på forhånd tak Du kan støtte vores arbejde for ramte og pårørende ved at betænke os med arv i dit testamente. Læs mere på www.hjernesagen.dk eller ring på 36 75 30 88. På forhånd tak.

r. 100 ejde med k rb a s n e g a S at sende en Støt Hjerne lerede nu ved al e jd be ar s re

Højskolevej 3

vo . Du kan støtte 100 til 1414 . ksten hjerne te ed m 2650 Hvidovre n, S* ge Sa SM bydes af Hjerne ud og kst kta fi tra

5500 Middelfart

*Koster alm.

Tlf. 6440 1888 Læs mere på www.hjernesagen.dk eller ring på 36 75 30 88

Giro 6400 736 Bank 3420-0010322928

www.kfumsoc.dk

Kløverprisvej 10B

2650 Hvidovre

Tlf: 36 75 30 88

admin@hjernesagen.dk

www.hjernesagen.dk

Giv dit livs gave til KFUM og KFUK Fordi børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem

Ordet består, Når LIVet FOrGår Bibelen er grundlaget for alt det gode, kirkelige arbejde. Tag derfor bibelarbejdet med i dit testamente!

Vi giver dig gerne uforpligtende råd. En testamentarisk gave til bibelarbejdet er skattefri.

Bibelselskabet | mail@bibelselskabet.dk | Tlf. 3312 7835 | www.bibelselskabet.dk

KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby T 36 14 15 33 · www.kfum-kfuk.dk/arv


VIDSTE DU, at mange socialt udsatte mennesker i Danmark ville være taknemmelig for din hjælp? Hver uge året rundt er Kirkens Korshær i kontakt med ca. 10.000 mennesker, der alle lever under meget vanskelige sociale og personlige omstændigheder. Den hjælp, Kirkens Korshær har at tilbyde disse mennesker, er udover mad og kaffe, fællesskab. Et menneskelig fællesskab de er udelukket fra i mange andre sammenhænge. Et væsentligt omdrejningspunkt i Kirkens Korshærs arbejde er indsatsen fra de over 7000 frivillige, der alle er med til at gøre det muligt at hjælpe de mange socialt udsatte mennesker, Kirkens Korshær er i kontakt med. Kirkens Korshær skal årligt indsamle ca. 50 mio. kr. ved frivillige bidrag. Pengene går primært til arbejdet med at være til stede for mennesker, der lever et hårdt og kaotisk liv i Danmark. Du kan være med til at støtte arbejdet og dermed være med til at hjælpe socialt udsatte mennesker i Danmark. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Kirkens Korshær på 3312 1600 eller se mere på www.kirkenskorshaer.dk

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Kirkens Korshær på 3312 1600 eller se mere på www.kirkenskorshaer.dk


15

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. marts 2012

Boet efter Martha Kræftens Bekæmpelse arver hvert år penge, indbo og huse fra 250-300 personer. En af dem er Martha, som testamenterede alt, hvad hun ejede, til Kræftens Bekæmpelse. Kristeligt Dagblad var med, da boet efter Martha blev opgjort AF MARIANNE LUNA RØNDAL roendal@k.dk

Duften af ældre dame ligger som et blidt tæppe i lejligheden, og et par sorte lædersko og indkøbstrolleyen står klar til afgang ude i Marthas entré. Men det er ikke Martha, der åbner døren, for hun er ikke mere. Hun har testamenteret alle sine ejendele til Kræftens Bekæmpelse, hvor Charlotte Hjeds, der er jurist med speciale i arveret, og Tune Friis, som er leder af Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker og autoriseret vurderingsmand, så småt er begyndt at undersøge genstandene i Marthas lejlighed i Rødovre. Ikke en ting hænger forkert på væggene i stuen. De blå platter hænger i et sirligt mønster og malerierne er i vaterpas-orden. Stilen med de små naturmalerier bliver brudt af det klassiske billede af Skagensfiskeren med pibe, og over den grønne veloursofasofa hænger et stort maleri af en skov. På trods af mange år på bagen ligner sofaen en, der lige er blevet købt. ”Her er meget rent og sirligt. Det er ikke altid, vi oplever det, når vi kommer ud,” siger Charlotte Hjeds og viser indholdet af skufferne, hvor gardiner og håndklæder ligger nydeligt foldet sammen i gennemsigtige plastikposer. ”Lige når vi åbner døren til en lejlighed, slår hjertet et ekstra slag, for vi ved ikke, hvad der møder os,” siger Charlotte Hjeds.

Den eneste uorden i Marthas lejlighed viser sig i køkkenvasken, hvor en gryde med rester af havregrød stadig står. I kalenderen kan Charlotte Hjeds se, at Martha kom på hospitalet i december, hvor hun døde otte dage efter. Hun blev 93. Marthas mand døde for 12 år siden, og det ser ud til, at der kun er en søster tilbage ud af søskendeflokken på otte, som Martha kom fra. Hun fik aldrig børn og blev begravet af kommunen, men Charlotte Hjeds pointerer, at det ikke behøver at være udtryk for et trist liv. ”Hun har ikke været en stakkel. Hun har bare overle-

vet sine venner og familie,” siger Charlotte Hjeds. Det er ofte i tilfælde, hvor der ingen børn er, hvor ægtefællen er død, og hvor andre eventuelle arvinger er gamle, at hele indboet bliver testamenteret til en organisation som for eksempel Kræftens Bekæmpelse. Hvert år betænker 250-300 personer Kræftens Bekæmpelse i deres testamente. Organisationen er den største modtager i Danmark, når det kommer til arv. Omkring 75 af dem, der betænker Kræftens Bekæmpelse, testamenterer et rundt beløb, mens resten testamenterer hele eller dele af deres indbo. Organisationen oplever ofte, at det er personer med kræft tæt på livet, der testamenterer alt til organisationen. Charlotte Hjeds gætter på, at Marthas mand døde af kræft. Men hun ved det ikke, for der er ingen pårørende til at fortælle historien om Martha.

Ved at kigge rundt i lejligheden og indsnuse stemningen kan man få små brudstykker af levet liv. Men der mangler noget. Selvom lænestolen i stuen ligner en, der lige er blevet forladt, og den blågrønne dækkeserviet står klar til at skærme kakkelbordet for eventuelle krummer, så er der ingen til at fortælle, hvad Martha tænkte, da hun i 2005 testamenterede alt, hun ejede til Kræftens Bekæmpelse. Både de blå platter, malerierne, den grønne veloursofa, gardiner og de enkle guldsmykker, hospitalet har sendt tilbage. Optællingen af lejlighedens indbo er gået i gang. Tune Friis gennemfotograferer hele lejligheden og dikterer samtidig i sin diktafon og beskriver, hvad han finder, mens Charlotte Hjeds finder tingene frem. Da de finder et sæt skruetrækkere, stopper de op og taler undrende om, hvorfor en ældre dame har værktøj. ”Så er der mågestellet, som består af kaffestel uden kande og så spisestel. Spisestellet er til seks personer og kaffestellet til 12,” dikterer Tune Friis, mens han vender og drejer tingene i den hånd, der ikke holder diktafonen. Fraværet af bøger, musik og

0 Charlotte Hjeds og Tune Friis kigger Marthas personlige papirer igennem. Her finder de ud af, at Martha har haft syv søskende, men så vidt de ved, er der kun en blind søster tilbage. – Foto: Leif Tuxen.

WW Det er trist, at

vi ikke møder en familie, vi kan sige tak til. Man vil så gerne vide, hvem hun var, og hvad hendes bevæggrunde var.

CHARLOTTE HJEDS, JURIST, KRÆFTENS BEKÆMPELSE,

strikketøj er slående. Men potteplanterne, der har kæmpet sig til at fylde en stor del af den tilstødende spisestue, fortæller måske noget. Både de ægte og kunstige af slagsen strutter stadig af liv, selvom det er over to måneder siden, Martha forlod sin lejlighed for sidste gang. Under den ene plante beskytter en udgave af Ekstra Bladet gulvtæppet mod eventuelle nedfaldne blade. Tune Friis har fundet en ærespokal fra en kolonihaveforening i skabet og gætter på, at Martha har været meget haveglad. De eneste lyde kommer fra et par biler udenfor, der er ingen stemmer i radioen, ingen tikken af ure, for det smukt udskårne træur i stuen er ikke trukket op og står på fem minutter i seks. I køkkenet står 2012-kalenderen klar til brug, mens kalenderen fra 2011 vidner om, at Martha var en grundig kvinde, for det er hende selv, der blandt andet har ført ind, hvornår hun var på hospitalet første gang i oktober. På spisebordet ligger kontaktbogen, hvor hjemmehjælperen har skrevet, hvad vedkommende har hjulpet Martha

0 Tune Friis og Charlotte Hjeds er ved at gennemgå, hvad der er af porcelæn i skænken. – Foto: Leif Tuxen.

0 Når en person testamenterer alle sine genstande til en organisation, får den tilsendt en kopi af testamentet. – Foto: Leif Tuxen.

med. Det ser ud til, at hun har været rimelig rørig til det sidste. Der ligger også et postkort fra Marthas besøgsven, som skriver til hende fra en ferie i Tyrkiet.

Ved siden af køkkenet ligger soveværelset, hvor puden stadig har aftryk af et hoved, og dynen ligger lidt skævt, som om sengen lige er forladt. Rollatoren står der stadig, men den skal afleveres til kommunen. Når en person testamenterer alt til en organisation, er det organisationen, der skal sørge for at opsige abonnementer, sælge eller opsige lejligheden og ordne andre praktiske ting, før

de går i gang med at sælge indboet. Charlotte Hjeds og Tune Friis har haft mange forskellige oplevelser og fund, når de har gjort bo op. Engang fandt de tre guldbarrer i en bankboks fra en, der havde testamenteret alt til Kræftens Bekæmpelse, og de har oplevet, at over 90.000 kroner i gamle sedler var gemt i et klædeskab på et loft. En af de oplevelser, der undrede dem meget, var, da de arvede et tocifret millionbeløb fra en kvinde, der boede asketisk i en lille lejlighed. Inden indboet bliver solgt, skal Charlotte Hjeds og Tune Friis forbi Marthas bankboks

for at tjekke, om der ligger en seddel om, at bestemte personer skal have nogle af hendes ting. For det er vigtigt for dem, at Marthas ønsker går i opfyldelse, selvom det er sværere med de små detaljer, når der ikke er pårørende til at fortælle om personen. ”Det er trist, at vi ikke møder en familie, vi kan sige tak til. Man vil så gerne vide, hvem hun var, og hvad hendes bevæggrunde var,” siger Charlotte Hjeds. Martha har testamenteret alt, hvad hun ejer til Kræftens Bekæmpelse. Fordi hun bor til leje og ikke ejer dyre designermøbler, bliver de fleste af hendes ejendele solgt i Kræftens Bekæmpelses genbrugsforretninger. Men det er stadig noget, Kræftens Bekæmpelse får penge ud af, som Charlotte Hjeds påpeger. ”Det er cirka en tredjedel af vores indtægter, der kommer fra arv. Vi kan ikke sige nok, hvor taknemmelige vi er, og hvor stor en tillidserklæring det er,” siger Charlotte Hjeds. Marthas fulde navn er redaktionen bekendt.


16

arv&testamente

Arven skal afspejle vores liv Hvert år testamenterer danskerne flere hundrede millioner kroner til humanitære og andre organisationer. Men det er langtfra tilfældigt, hvor pengene havner AF JONAS FRUENSGAARD OG MARIANNE LUNA RØNDAL

WW Pengene fra arv betyder alt for vores arbejde. Det gør at vi har råd til at have dyre-ambulancer, en vagtcentral for dyr og kan lave en masse politisk arbejde, som er med til at sikre landbrugsdyr bedre rettigheder.

fruensgaard@k.dk, roendal@k.dk

Danskerne testamenterer rundhåndet til humanitære organisationer, som årligt arver flere hundrede millioner kroner. I 2010 modtog de 10 organisationer, som fik mest i arv, 343 millioner kroner. Og de mange penge udgør en stor andel af organisationernes samlede budget. Ser man på top 10-listen over de organisationer, der arver flest penge, tegner der sig et tydeligt billede af, at de afdøde ønsker, at deres penge bruges på ganske bestemte måder. På de første pladser ligger Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Dyrenes Beskyttelse. Men også organisationer som Kattens Værn og Indre Mission ligger i top 10. Det dækker over, at de afdøde ønsker en stor kontrol, nærhed og identifikation med, hvilken sag pengene skal tjene, forklarer Lars Skov Henriksen, som er professor og forsker i sociale organisationer ved Aalborg Universitet. For ham er det ikke overraskende, at det er to sygdomsorganisationer, der udelukkende har fokus på nogle helt specifikke sygdomme, som er i top. ”Rigtig mange mennesker er enten pårørende til eller er selv ramt af kræft og hjertesygedomme. De ønsker, at ingen skal de samme smerter, lidelser og tab igennem.” Det også årsagen til, at organisationer som Indre Mission og Kattens Værn, der har meget specifikke og afgrænsede interesseområder, er med på top 10. ”Mange ældre har haft kat og vil gerne sikre, at katte får den bedste hjælp. Samtidig er det helt naturligt, at har Indre Mission været en central del af éns liv, vil man gerne have, at organisationen lever videre, efter man er død,” siger Lars Skov Henriksen.

Man kan undre sig over, at Dansk Røde Kors ligger helt nede på 7. pladsen, når det er en del af verdens største og mest kendte humanitære organisationer og derfor nyder stor sympati, anderkendelse og synlighed. Det kan hænge sammen med, at det er sværere at se præcis, hvad éns penge går til i så stor en organisation, der arbejder med så mange forskellige indsatsområder i adskillige lande, mener Lars Skov Henriksen. I Folkekirkens Nødhjælp, der ligger tre pladser over Dansk Røde Kors, tror man, de store beløb, som organisationen modtager i arv, skyldes organisationens rødder.

TINA ENGBERG, KOMMUNIKATIONSCHEF I DYRENES BESKYTTELSE

0 "Pengene fra arv er altafgørende for vores arbejde ude i verden,” siger Henrik Stubkjær, der er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Billedet her er fra Malawi, hvor organisationen har støttet et træplantningsprojekt. – Foto: Mikkel Østergaard/Scanpix.

Top ti over arv Sygdom og dyr får mest, når det kommer til, hvor meget de danske organisationer modtager i arv. Så meget modtog de organisationer, der fik flest penge i arv, i 2010: Kræftens Bekæmpelse Hjerteforeningen Dyrenes Beskyttelse Folkekirkens Nødhjælp Læger Uden Grænser Frelsens Hær Dansk Røde Kors Kirkens Korshær Indre Mission Kattens Værn

175 mio. kr. 45,4 mio. kr. 30,3 mio. kr. 23 mio. kr. 18,5 mio. kr. 16,8 mio. kr. 14,9 mio. kr. 6,9 mio. kr. 6,5 mio. kr. 6 mio. kr.

Tallene er fra 2010, da tallene for 2011 endnu ikke var offentliggjort af alle organisationer ved redaktionens slutning

”Vi har vores rødder i folkekirken og har derfor et stærkt og meget loyalt bagland hos kirkegængerne. Og hos dem spiller vores kristne livssyn i vores arbejde helt sikkert en rolle,” siger Henrik Stubkjær, der er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Set over de seneste 10 år har Folkekirkens Nødhjælp modtaget omkring 20 millioner kroner årligt i arv. Det udgør omkring 15 procent af de samlede indtægter fra danskerne. Pengene fra arv er samtidig særligt vigtige, fordi de sjældent er øremærket til særlige formål og projekter, hvilket pengene fra eksempelvis landsindsamlingerne er. De kan derfor lettere rykkes rundt og bruges hurtigt og konsekvent, hvor der er behov for det, mener Henrik Stubkjær. For eksempel modtager Folkekirkens Nødhjælp næsten hvert år bevillinger fra EU på over 100 millioner kroner. Men EU kræver ofte, at man selv skal stå for 25 procent af finansieringen, fortæller Henrik Stubkjær. ”Der kan vi så bruge pengene, vi får fra arv, som på den måde kan blive fire gange mere værd. Pengene fra arv er derfor altafgørende for vores arbejde ude i verden,” siger han.

Hos Dyrenes Beskyttelse udgør indtægterne fra arv hele 50 procent af alle indtægter. Her modtog man 30,8 millioner kroner i 2010. Det ville derfor være småt med projekter, hvis ikke det var for pen-

gene, der kommer fra arv, fortæller Tina Engberg, der er kommunikationschef i Dyrenes Beskyttelse. ”Pengene fra arv betyder alt for vores arbejde. Det gør at vi har råd til at have dyreambulancer, en vagtcentral for dyr og kan lave en masse politisk arbejde, som er med til at sikre landbrugsdyr bedre rettigheder,” siger hun. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er det det fokuserede arbejde på bedre vilkår for dyr i Danmark, som får så mange til at testamentere deres arv til netop dem. Folk kan nemlig se, at arbejdet skaber resultater og kommer ud i de fleste kroge af landet, mener Tina Engberg. ”Man kan nu ringe 1812, hvis man ser en kat blive mishandlet, et dådyr, der er blevet kørt ned, eller naboens hund, som ser udsultet ud. Så rykker vi omgående ud og hjælper dyrene,” siger hun. Folk testamenterer dog ikke de store beløb for at blive bemærket og høste ros for deres gavmildhed. Det handler derimod om at forlade livet med god samvittighed og en forhåbning om, at man har bidraget til at gøre verden en smule bedre, end da man kom ind i den, mener Lars Skov Henriksen. ”Der står ikke ens navn på den indsats, som en organisation kan gøre for ens penge, når man er væk. Vi gør det i stedet, fordi vi gerne vil give bedre vilkår for forskellige grupper, der måske ikke er så velstillede, som os selv,” siger han.

Ifølge Lars Skov Henriksen er det bemærkelsesværdigt, at det er nødhjælps-, sygdomsog dyreorganisationerne, som tager de fleste pladser på top 10-listen og ikke de kirkelige organisationer. Det skyldes, at vi er blevet mere sekulariserede, og færre personer er aktive medlemmer af de kirkelige organisationer og menigheder. ”Selvom 80 procent af befolkningen stadig er medlem af folkekirken, er det på en mindre forpligtende måde. Og det kan tydeligt aflæses i måden, som vi testamenterer vores penge på,” siger Lars Skov Henriksen. Han forudser, at de humanitære organisationer fortsat vil gå frem på bekostning af de kirkelige organisationer. Til gengæld forventer han også, at miljøorganisationer gradvis vil modtage flere penge, efterhånden som klimaproblemerne bliver mere synlige og nærværende. For grundlæggende handler det om liv og død, når vi gerne vil videregive vores jordiske gods til gode formål, mener Lars Skov Henriksen.


TrøsT miT folk, TrøsT deT!

✡ Udøver socialt arbejde blandt fattige jøder og arabere i Israel. ✡ Indsamler midler til jøders hjemrejse til Israel fra hele Verden. ✡ Tænk på ICEJ når du vil testamentere. ✡ Informerer om Israel gennem bladet ”Et ord fra Jerusalem”. Tag kontakt med os og få det gratis tilsendt 10 gange om året.

KontaKt den internationale Kristne ambassade jerusalem Postboks 103 · 2000 Frederiksberg C · tlF. 35 39 53 36 læs mere om ICEJ på vores hjemmeside: www.icej.dk


18

arv&testamente

Når kærligheden testamenteres Nye former for testamenter vokser langsomt frem i Danmark. Her er det følelser og minder og ikke materielle goder, der går i arv 2 Tune Laug med det helt særlige stykke arv fra sin afdøde kone. Et testamente fyldt med billeder og følelser. – Foto: Søren Staal.

AF MARIE LOUISE HAGEMEISTER hagemeister@k.dk

I Vanløse i København hiver Tune Laug ofte testamentet fra sin afdøde hustru frem fra skuffen. Men der er ikke tale om et helt almindeligt testamente. Her er tørre tal i rækker skiftet ud med billeder og helt særligt udvalgte ord. Linjerne er fyldt med tanker om det liv, der alt for hurtigt gik for hans elskede hustru Ingrid, som de sidste to år af sit liv var syg med kræft. På næsten 100 sider er Ingrids liv foreviget med billeder fra hendes barndom i Sverige til voksenlivet i Danmark med mand, barn og barnebarn. Et liv, der er blevet sat ord på, som et helt særligt stykke arv til familien. Testamentet er et produkt af et forskningsprojekt gennemført af psykolog Lise Jul Houmann på forskerenheden på den palliative afdeling på Bispebjerg Hospital. Ingrid Hörnell var en ud af 80 døende, som fra 2009 til 2011 blev tilbudt at deltage i såkaldte værdighedssamtaler. Her blev patienterne enten sat over for en psykolog, en præst, en socialrådgiver eller en sygeplejerske for at fortælle om deres liv og tale om alle de tanker, der fylder i livets sidste fase. Først og fremmest for at genskabe den værdighed, som mange døende føler, de taber i sygesengen. Men i høj grad også for at give den døende mulighed for at få foreviget minder, tanker og oplevelser fra et levet liv. Alt, hvad der tales om til disse samtaler, bliver nemlig optaget og efterfølgende transskriberet og samlet til et personligt dokument til de pårørende. Hele tanken om værdighedssamtaler er udviklet i Canada, men er blevet tilpasset og evalueret af danske patienter. Og de seneste par år er uddannelse af personale blevet udbredt til patienter på hospice og palliative enheder over hele landet med bevilling fra TrygFonden. For Lise Jul Houmann handler det om at give de døende en følelse af værdighed ved at få dem til at få øje på det, som har haft betydning, og give dem en hjælpende hånd til at få tanker og følelser nedfældet. Til stor glæde for patienterne selv og ikke mindst de pårørende. ”Det kan af flere grunde være vanskeligt for den uhelbredeligt syge selv at give sig i kast med at få udarbejdet et

det her i Danmark. Der er ingen tvivl om, at det klassiske testamente kan være en god idé, men her mangler følelserne. Og det er måske netop følelserne, som de efterladte har allermest brug for,” siger han. I litteraturen har man de seneste par år set eksempler på bøger, hvor efterladte har kunnet samle minderne om deres pårørende. En af dem er ”Mindebogen”, som chefpsykolog hos Falck Healthcare Rikke Høgsted har lavet. Bogen er tænkt som en form for scrapbog, hvor alle minderne om den døende får et fysisk rum. Om det så er mormor, hustru eller bror, man har sagt farvel til. ”Her er et hjælpemiddel, så den efterladte ikke bare skal starte på et blankt stykke papir. Og samtidig en mulighed for at give minderne og historierne en evighed til forskel fra det flygtige øjeblik. Bogen giver stof til eftertanke, ikke kun for den pårørende, men også for den døende,” siger hun.

dokument som dette. For nogle er det grænseoverskridende at skrive om sig selv, og for andre har sygdommen taget så meget over, at det kan hindre dem i at få skrevet på grund af fysiske gener som kvalme eller smerter. Ved at gøre det på denne måde er der nogle professionelle, der kan hjælpe hele vejen fra tanke til handling,” siger hun.

Det var sygeplejerske fra Bispebjerg Hospital Jytte SkovPedersen, som ad flere omgange talte med Ingrid Hörnell. De mødtes i hjemmet i Vanløse for at tale om alt fra minder tilbage fra barndommen til de praktiske foranstaltninger ved den nærtstående begravelse. ”Der er ingen tvivl om, at Ingrid var meget taknemme-

WW Mange døende

oplever en form for kaos. Ved i samarbejde med os at få nedfældet nogle af de tanker, der fylder i deres hoved, er det med til at strukturere deres levede liv og giver dem en følelse af helhed.

JYTTE SKOV-PEDERSEN, SYGEPLEJERSKE

lig over at kunne få lov til at få sine tanker ned på papir til evigt minde for hele famili-

en,” siger Jytte Skov-Pedersen, som i forbindelse med projektet har talt med en lang række døende. Og ved, at det i høj grad har været med til at give de døende en god afslutning på livet. ”Mange døende oplever en form for kaos. Ved i samarbejde med os at få nedfældet nogle af de tanker, der fylder i deres hoved, er det med til at strukturere deres levede liv og giver dem en følelse af helhed,” siger hun. Og supplementer til det klassiske testamente er i stigende grad ved at vinde indpas i Danmark, påpeger lektor på Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen, som i mange år har forsket i døden. ”I udlandet har alternative testamenter været fremme et stykke tid, men nu oplever jeg også en stor interesse for

Men det kan være vanskeligt selv at udfylde en bog og derfor er Tune Laug evigt taknemmelig for, at han og hustruen fik mulighed for at deltage i værdighedsprojektet. Således var der en udenforstående, der hjalp, hvor de måske selv havde givet op. Og med hjælp fra Jytte SkovPedersen fik de snakket om nogle af de ting, som de slet ikke selv havde tænkt på. ”Jeg er så lykkelig over at have det her personlige stykke testamente. Når stunderne føles ensomme, er det en stor trøst at kunne tage det frem. Og så kan jeg høre, at det er Ingrid, der ’taler’, for det er blevet nedskrevet ordret og kun redigeret en smule. Det gør, at Ingrid er hos mig, når jeg læser det,” siger Tune Laug. Og det er ikke kun til glæde for Tune Laug. Også datteren mindes ved hjælp af testamentet, og barnebarnet, som kun var to år, da hendes mormor døde, har her fået et helt særligt arvestykke. ”Når hun bliver ældre, så kan hun tage det frem og lære sin mormor at kende ud fra hendes egne ord og ikke kun i overleveringsfortællinger fra os. Det synes jeg er dejligt at tænke på, og det ved jeg, Ingrid også synes.”

0 Tove Videbæk er formand for Hospice Forum Danmark og folketingskandidat for De Konservative.

Efterladte må klare det AF JOHN ENGEDAL NISSEN john.nissen@k.dk

5 Har du skrevet testamente? 3 Nej, for vi har to børn og syv børnebørn, så indtil videre har jeg ikke set et behov for det. 5 Har du overvejet at tilgodese velgørende organisationer i dit fremtidige testamente? 3 Jeg synes, det er vældig godt at skrive testamente, hvis man enten ikke har børn eller nær familie, eller hvis man har en stor formue. Men jeg tror ikke, at vi efterlader så meget, at det er værd at dele. Ellers må vore børn og børnebørn forvalte det. I hele mit liv har jeg brugt meget frivillig og ulønnet tid i velgørende organisationer, og den værdi har vi til gengæld også videregivet til vores børn.

0 Peter Aalbæk er filmproducent og medstifter af Zentropa.

Det er lidt kringlet ... AF METTE SKOV HANSEN skov@k.dk

5 Har du skrevet testamente? 3 Ja, det har jeg, og jeg retter i det løbende. Jeg skrev testamente første gang, da jeg fik konstateret for højt blodtryk for otte år siden. Der tænkte jeg, at det nok var på tide. 5 Hvorfor har du skrevet testamente? 3 Jeg har biologiske børn, men også børn, som jeg har adopteret mentalt. Så det er lidt kringlet, og derfor har jeg syntes, jeg var nødt til at have det på papir. 5 Har du overvejet at tilgodese velgørende organisationer i dit fremtidige testamente? 3 Nej, for jeg hader at være officielt god. Jeg har betalt nok til samfundet gennem skatten. Det kunne naturligvis være, jeg skiftede mening. Jeg skal jo nok lige have sikret mig et fripas til paradis, så måske en enkelt skilling kunne gå til gode formål.


´ e n e n r ø b l i t s u ´Jes Støt

med din arv

Mange børn møder ikke evangeliet i deres hverdag, derfor er vores fokus fortsat ”at give det største til de mindste” gennem søndagsskoler, klubber, sommerlejre, hjemmesider og meget andet. Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler har over 350 klubber rundt om i hele landet. Hjælp os med at give Jesus til børnene med din arv. Det kan godt være, at de larmer – men børnene er kirkens nutid og fremtid!

Læs mere på stoet.soendagsskoler.dk


20

arv&testamente

Livrentepensionen er god – hvis du lever længe

De nye fradragsregler på pensionsbetalinger betyder, at mange vælger at få den såkaldte livrentepension. Men dette er en opsparing og ikke en forsikring, og arvinger kan kun tilgodeses under særlige omstændigheder, påpeger økonomiske eksperter AF INOR DALE dale@k.dk

Margrethe er tandlæge, hun har sparet 100.000 kroner op i sin livrentepension. Hun går på pension i en alder af 65 år. Hun er ved godt helbred og nyder, at hun hver måned får udbetalt penge fra sin livrentepension. I en alder af 95 år sover hun lige så stille ind i sin seng. I alt fik hun inden sin død udbetalt 94.100 kroner fra sin livrentepension ud over det, hun i forvejen havde sparet op. For Margrethe var livrentepension et rigtig godt valg. Lisbeth er frisør, hun har også sparet 100.000 kroner op i sin livrentepension. Hun går på pension i en alder af 65. Men blot et par år efter får hun konstateret en alvorlig hjertesygdom. Lisbeth kæmper til det sidste, men hun når kun at blive 70 år, inden sygdommen tager livet af hende. Inden hun døde, nåede hun blot at få udbetalt 32.350 kroner fra sin livrentepension. De resterende penge, som hun havde sparet op, går til pensionsselskabets fællespulje for kunder med livrente. Hendes arvinger kan desværre ikke arve de resterende penge, Lisbeth aldrig fik udbetalt. For hende var livrentepension i sidste ende et uheldigt valg. Sådan kunne to forskellige menneskers økonomiske skæbne i pensionsalderen se ud, hvis valget falder på den såkaldte livrentepension.

Et langt liv betaler sig

Den samlede pensionsudbetaling varierer ved forskellig livslængde og pensionsordning Alder:

65

75

A

85

121.100 kr.

B

Får udbetalt 6.470 kr. i 30 år

65 år Livrentepension Depot 100.000 Dør som 95-årig

C

Samlet pensionsudbetaling

Får udbetalt 6.055 kr. i 20 år

65 år 20-årig ratepension Depot 100.000

65 år Livrentepension Depot 100.000 Dør som 70-årig

95

194.100 kr. Samlet pensionsudbetaling

Får udbetalt 6.470 kr. i 5 år

32.350 kr.

Kilde: Forsikring og Pension

Livrentepension er en angiveligt solidarisk ordning, hvor taberne er de døde, og vinderne er de levende. Som konsekvens af fradragsreglerne for 2012 vil mange nu få en livrentepension. Med denne opsparing kan man få skattemæssige fordele. Potentielle arvinger får dog ingen penge, når en person med livrentepension dør. I grove træk kan man sige, at personer med livrentepension får penge udbetalt, så længe de er i live. Dør de deri-

LIVRENTEPENSION 33Livrentepension er en anderledes pensionsordning. Man sparer op til pensionsalderen, for så at modtage penge månedligt som pensionist. Personer med livrente får penge udbetalt, indtil de afgår ved døden. Hvis en person dør tidligt, bliver de resterende penge fra opsparingen overført til en fællespulje for andre med livrente. Hvis en person med livrente lever længe, er der til gengæld stor fortjeneste at hente. 33I 2012 er nye regler trådt i kraft, som påvirker loftet for fradrag. Ifølge reglerne er det kun muligt at få fradrag for de 55.000 kroner, som bliver sat ind på en rate- eller kapitalpension. Før kunne man få fradrag for 100.000 kroner. Hvis man stadig ønsker fradrag for indbetalinger, som overskrider det nyindførte loft, så er livrentepension pensionsselskabernes alternativ. De nye regler er gældende for borgere, der har en indtjening på mere end 28.000 kroner månedligt. 33Det er muligt at forsikre, at arvinger får penge, hvis man dør tidligt, men så er der særlige betingelser. Man kan højst forsikre, at arvinger får penge udbetalt 10 år efter, man er gået på pension. Det beløb, der kan overføres til arvinger ved dødsfald, må højst være på 10 procent af det, man har indbetalt til sin livrentepension. Man kan for eksempel tegne en forsikring for at sikre, at arvinger får penge, hvis man dør 3 tidligt. Så får arvinger penge, indtil den periode, man har aftalt, er overskredet. Det kunne for eksempel være en periode på tre år, efter pensionen er startet. Men uden forsikringer til arvinger er der større fortjeneste til én selv.

Samlet pensionsudbetaling

R I B MU N K G RA F I K

mod tidligt som Lisbeth, ryger de penge – som de ikke modtager fremover – ind i en pulje. Den pulje er fælles for alle med livrentepension. Lever en pensionist med livrente længe, som det er tilfældet med eksemplets Margrethe, bliver vedkommende ved med at modtage penge fra puljen. Dør man tidligt, så ender pengene i fællespuljen. Det vil altså sige, at pengene ender i hænderne på andre med livrentepension i stedet for at blive overdraget til eventuelle arvinger. Hvis man ønsker, at arvinger skal modtage penge, når man dør, så skal dette skrives ind som særregel i din livrente, forklarer privatøkonom Kim Valentin, som kalder livrentepension for ”et væddemål”. Ifølge ham får folk med livrentepension meget mindre udbetalt, hvis de stiller betingelser vedrørende deres arvinger. ”Det er klart, at hvis du indskriver skrappe betingelser i din livrentepension, så får du ikke meget udbetalt selv. Man kan dog godt indskrive arvinger, så skal man bare købe det, som kaldes garantier,” siger Kim Valentin. Han siger også, at folk, der betaler topskat og er ved godt helbred, vil få mest ud af livrentepension. Kim Valentin fraråder samtidig, at man får oprettet livrentepension for tidligt, eftersom man ikke kan spå om sin egen tilstand langt ud i fremtiden. Af denne grund er der stor risiko

WW Det er meget

vigtigt, at alle bliver informeret grundigt omkring livrentepension. Det er selvfølgelig meget beklageligt, når arvinger ikke er bevidst om, at de ikke får fuldt udbytte af deres nærmestes opsparinger.

MARTIN PETERSEN, KONSULENT VED FORSIKRING OG PENSION

forbundet med livrentepension, siger han. Martin Petersen er konsulent ved Forsikring og Pension, og han har godt hørt om sager, hvor arvinger føler sig snydt af livrentepension.

”Det er meget vigtigt, at alle bliver informeret grundigt omkring livrentepension. Det er selvfølgelig meget beklageligt, når arvinger ikke er bevidst om, at de ikke får fuldt udbytte af deres nærmestes opsparinger. Man har hørt om tilfælde, hvor en person har opsparet millioner til sin livrente, og så dør vedkommende måske tre år efter, pensionsperioden begynder. Det er kun naturligt, at arvinger så står tilbage og føler sig lidt snydt. På den anden side er der måske en sygeplejerske, for eksempel, som kun har indbetalt kort, inden hun går på pension. Hun kan gå hen og blive 100 år gammel og få udbetalt penge igennem hele livet. Så det går jo begge veje,” siger Martin Petersen.

Der er mulighed for endnu en justering, som folk med livrentepension kan benytte sig af. Denne er relevant for dem, som ønsker at sikre, at pengene bliver overleveret til ægtefællen i tilfælde af dødsfald. Der er dog særlige betingelser og omstændigheder forbundet med dette, forklarer Martin Petersen. ”Man kan vælge en ekstra dækning, så man har en såkaldt todelt livrente. Det vil sige, at udbetalingen overgår til ægtefællen, hvis den ene ægtefælle lever længere end den anden. Det kan være, at en mand har en kone, som måske er fem år yngre, hun kan så få penge i en del af udbetalingsperioden. Man kalder det ’livrente på to liv’ el-

ler ’overlevelsesrente’, det er et ekstra produkt til livrente. Naturligvis er ydelsen lidt lavere, hvis man vælger denne tilkobling,” siger Martin Petersen. Justeringen af udbetalingen udregnes ud fra kundens alder og partnerens alder. Der bliver også reguleret ud fra den forventede levealder, så det kræver mange oplysninger at vælge denne ’overlevelsesrente’ til. Når det er gjort, når pensionsselskaberne frem til et antal kroner og øre. Martin Petersen siger, at man må gøre op med sig selv, hvad der er bedst i forhold til egne behov. Der kan både være fordele og ulemper. De økonomiske eksperter gør ydermere opmærksom på, at mange pensionsselskaber udstyrer kunderne med livrentepension helt automatisk. Det kan være tilfældet for dem, som er blandt de cirka 200.000 danskere, der hvert år indbetaler mere end 55.000 kroner på en ratepension. Som konsekvens af de typiske kontrakter for pensionsordninger, hvori der står, at selskaberne skal hjælpe kunder til at få mest muligt ud af skattefradrag. Livrentepension er mest fordelagtig, eftersom loftet for indbetalinger til ratepension med skattefradrag er næsten halveret fra og med år 2012. Det er vigtigt at være bevidst om forskel i de to pensionsordninger, så der ikke opstår fortvivlelse og ubehagelige overraskelser.


Bliv klogere - hos Forum Advokater Bestil et skræddersyet foredrag!

Møltrup Optagelseshjem Selvejende privat stiftelse Møltrupvej 70 • 7480 Vildbjerg Tlf. 9713 1800 • www.moltrup.dk Møltrup Optagelseshjem er oprettet i 1912 af fængselspræsten Johannes Munck som et hjem, hvor ulykkeligt stillede mænd uden videre formaliteter kan finde optagelse for kortere eller længere tid - og under ordnede forhold og kristen vejledning blive hjulpet til rette og lære at tage livet op på ny. Foruden 62 eneværelser disponerer hjemmet via sin Støttefond over 10 lejligheder og 35 klubværelser/bo-fællesskaber til tidligere beboere. Til hjemmet er desuden knyttet en plejeafdeling med 10 lejligheder for særligt plejekrævende beboere. Ved fremsendelse af minimum 50 kr. pr. år til Støttefonden (giro 733 1800) tilsendes hjemmets årsskrift »Meddelelser fra Møltrup Optagelseshjem«. Støttefonden modtager i øvrigt med tak enhver gave samt evt. andel af høstoffer til hjemmets arbejde. Støttefonden er godkendt af Told- og Skattestyrelsen i henhold til ligningslovens § 8 A om skattefrie gaver.

Giv jeres medarbejdere eller foreningsmedlemmer viden, der gør en forskel - for eksempel om: • Arveloven - nye muligheder • Når du skal rejse: Er dit testamente i orden? Og er du vaccineret? • Få checket dit testamente • Til døden jer skiller • Meditér og undgå retssag

Kontakt advokat (H) Allan Ohms på tlf. 4638 0321 eller advokat (H) Viggo Bækgaard på tlf. 4638 0335. www.forumadvokater.dk

Kr. 4.000,- (ekskl. moms) for et to timers foredrag. Mødested for løsninger Havnevej 3 · 4000 Roskilde · T 7022 8850 · forumadvokater.dk

Giv livet videre Din gavmildhed til EN Ny gENERAtioN

– deres fremtid!

Hjælp Mission Afrika med at gøre flere af Afrikas unge til mønsterbrydere Gennem bl.a. gadebørnsarbejdet i Jos,

Når du skriver testamente, kan du vælge at lade din arv gå til CARE Danmark. Din arv vil hjælpe os med at styrke endnu flere af verdens mest udsatte mennesker gennem langsigtet udviklingsarbejde, så de bliver bedre rustet til at klare sig selv. På den måde er du med til at bringe håb og liv til verdens fattigste. Du vælger selv, hvor meget af din arv, du ønsker, der skal tilfalde CAREs arbejde. Kontakt CARE på 35 200 100 for mere information om arv og testamente.

I 2011 hjalp CARE over 122 millioner mennesker i 84 lande. Det gør CARE til en af verdens største humanitære organisationer. Foto: © CARE - Kate Holt

Nigeria, oplever vi, at børn, der var forkastede af familie og samfund, rejser sig og griber en ny fremtid. Mission Afrika har i 100 år arbejdet sammen med afrikanske kirker om at uddanne børn, unge og voksne. Skal uddannelse være din gave til Afrikas unge generation?

Gratis testamente Mission Afrika dækker alle advokatomkostninger, hvis De vælger at betænke os i Deres testamente. Ring til generalsekretær Kristian R. Skovmose for en uforpligtende samtale.

Tlf: 8672 5050 • ma@missionafrika.dk www.missionafrika.dk • Regnr. 5061 Kontonr. 1060018


22

arv&testamente

Mindet om Malene kan få evigt liv på internettet Billeder, dokumenter og minder i digital form betyder stadig mere for sørgende, og nettet giver mulighed for at udtrykke følelser og dele smerten. Det ved familie og venner til den 23-årige Malene Bentsen, der døde i en bilulykke i foråret 2 Linda Jensen kigger på billeder af sin afdøde datter. Det er hendes plan at printe alle billederne ud, så barnebarnet Stefanie har så meget som muligt at huske sin mor ud fra. – Foto: Jesper Kristensen/ Scanpix.

AF LEONORA BECK OG MORTEN BANG JØRGENSEN schelde@k.dk

Videoen er optaget med Malene Bentsens mobiltelefon. Før ulykken. Sammen med veninderne balancerer hun på et spil Twister i sin stue, hvor deres fødder forsøger at blive på de farvede pletter på plastikunderlaget. Man kan se Malene grine. Man kan høre hendes latter. ”Jeg kan godt lide at gå ind og se noget video, hvor jeg kan se hende. Hvor jeg kan høre hende. Høre hende grine. Det er jeg i hvert fald glad for, at jeg har fundet,” siger Linda Jensen, der er Malenes mor. Videoen er et af adskillige digitale minder, som Linda Jensen bruger til at mindes sin 23-årige datter, der døde i april i år. Hun har arbejdet for at skaffe så mange billeder, videoer og minder som muligt. De kan ikke mindst få stor betydning for Malene Bentsens nu fireårige datter Stefanie, som hun efterlod sig. Malene Bentsens familie er ikke den eneste, for hvem de digitale minder er en væsentlig del af sorgprocessen. De bliver stadig vigtigere for de pårørende, i takt med at vi skaber flere af vores personlige ejendele digitalt. Summen af digitale minder vokser derfor støt. Næsten fire ud af fem danskere i alderen 16-74 år sidder foran computeren hver dag eller næsten hver dag, viser tal fra Danmarks Statistik. Og over halvdelen af befolkningen i samme aldersgruppe er tilknyttet en eller flere sociale netværkstjenester som for eksempel Facebook. Samtidig bruger mange, der har mistet, i stigende grad internettets forskellige fora, der henvender sig til pårørende i sorg. Mindesiden Mindet.dk har oplevet en voksende tilgang af brugere siden hjemmesidens start for 11 år siden. I løbet af de seneste to år er antallet af personligt skrevne minder på Mindet.dk vokset med 88 procent, viser en optælling. De færreste tænker over, hvor vigtige deres digitale minder kan være for de pårørende. En pilotundersøgelse foretaget i forbindelse med denne artikel viser, at 72 ud af de 90 deltagere slet ikke eller kun i ringe grad har tænkt over, hvorvidt de pårørende ved deres død skal have ad-

tabet på Facebook. Men hun mener ikke, at det er dårligt. Det giver anledning til at snakke mere om det, så det ikke gør så ondt – også med den lille Stefanie. Og anledning til at bevare mindet om Malene Bentsen.

gang til det digitalt oplagrede materiale. Men fordi vi lægger de digitale minder bag adgangskoder på computeren og på nettet, risikerer mange af dem at gå tabt.

Det var tæt på at ske for Malene Bentsens familie. Videoen med Malene Bentsen, der spiller Twister med veninderne, var optaget med mobiltelefon, men en adgangskode forhindrede familien i at få fat i den. ”Jeg var så bange for, at alt det skulle forsvinde – sms’er, billeder, videoer,” siger Linda Jensen. Det viste sig, at en af datterens veninder kunne hjælpe hende med at finde frem til Malene Bentsens adgangs­ kode, og de kunne derefter trække film og billeder ud af mobiltelefonen. Blandt andet af hensyn til de pårørende er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal ske med den digitale del af arven, siger Thomas Ploug, lektor i it-etik ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd. ”Den type af informationer, vi lægger på nettet og på computeren, er måske den type informationer, der siger allermest om den, vi er. Derfor er det vigtigt, at man tager stilling til det,” siger han. Når Linda Jensen står op om morgenen, sætter hun sig ind foran computeren, tænder den og klikker sig ind på Facebook. Herinde skimmer hun sin afdøde datters Facebook-profil for at se, om no-

WW Det, vi ser på nettet, er, at sorgen bliver udvendig, og man får lov til at dyrke den over tid. Der er ikke nogen tidsbegrænsning. KJETIL SANDVIK, LEKTOR I DIGITAL KOMMUNIKATION

gen har skrevet noget nyt, for at læse gamle beskeder og for i ny og næ selv at skrive en besked. Det samme gør hun, lige inden hun skal i seng. Som et fast ritual hver dag. Kjetil Sandvik, der er lektor i digital kommunikation ved Københavns Universitet, er i samarbejde med en gruppe forskere i gang med at analysere den sorgproces, som pårørende i stigende grad bruger Mindet.dk til. ”Problemet er, at vi er i en kultur, hvor sorg er temmelig tabuiseret. Vi har et nøje kontrolleret rum, som det er tilladt at sørge i, fra døden indtræffer. Når begravelsen er overstået, og gravstedet er blevet etableret, går der ikke så forfærdelig lang tid, før det forventes, at folk står på arbejdet igen,” siger Kjetil Sandvik. Han fortæller, at man i andre kulturer finder en mere udtryksfuld sorgpraksis, end

vi har tradition for i de protestantiske lande. Skeler man til de katolske lande, er de eksempelvis mere eksplicitte i deres udøvelse af sorgen, og retter vi blikket mod de arabiske lande, har de en direkte larmende og højtråbende praksis. ”Det, vi ser på nettet, er, at sorgen bliver udvendig, og man får lov til at dyrke den over tid. Der er ikke nogen tidsbegrænsning,” siger Kjetil Sandvik. Han påpeger, at medier altid har præget den måde, vi opfører os på. Det samme gælder med internettet, som giver nye muligheder for en mere udadvendt sorgpraksis, og det bliver benyttet. På trods af det mener han ikke, at internettet alene skaber behovet. ”Måske vi i dag har brug for mere individualiserede ritualer,” siger han. En anden væsentlig årsag til, at danskerne gerne vil bruge internettet som et redskab i sorgprocessen, er, at de hele tiden har det ved hånden. ”Du kan sidde hvor som helst. Du kan bruge fem minutter af din arbejdstid på at gå ind. Man skal ikke længere forlade sin arbejdsplads for at gå ned til et fysisk rum, hvor du kan gøre noget tilsvarende,” siger Kjetil Sandvik.

Få timer efter Malene Bentsens ulykke og efterfølgende død blev der oprettet en mindeside for hende på Facebook, hvor hendes venner og

bekendte strømmede til. I løbet af lidt over et døgn talte siden over 2200 medlemmer, og det væltede ind med beskeder og kondolencer. Også Mindet.dk er blevet og bliver stadig brugt af familien og vennerne til at mindes den 23-årige kvinde. ”I dag er det fem måneder siden, du kørte galt, du lå i respirator i tre døgn, inden din krop gav op. På et splitsekund blev du revet ud af vores liv på den mest brutale måde. En frygtelig bilulykke endte dit unge smukke liv, du efterlod os og ikke mindst Stefanie, dine venner og veninder i stort chok og sorg. Mange hilsner og knus fra mor,” skrev Linda Jensen den 16. september 2011. At miste et ungt familiemedlem i en tragisk ulykke er voldsomt. Uanset hvad risikerer pårørende med sådan et tab at skulle bruge ekstra meget tid på at sørge. Men Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi på Aalborg Universitet, mener også, at de nye digitale sorgtendenser risikerer at få pårørende til at hænge fast i sorgen. “For nogle vil internettet formentlig være et redskab, der kan have den effekt, at det fastholder dem i en sorg, fordi de skal forholde sig til det, de selv og andre skriver, i længere tid, end de ville have gjort, hvis den mulighed ikke forelå,” siger han. Linda Jensen er enig i, at familien måske sørger mere, fordi de gennem internettet hele tiden bliver mindet om

Men med internettets åbenhed risikerer mindet også at blive krænket og misbrugt. På nogle mindesider er bemærkningerne hårde. Det kunne eksempelvis være, hvis nogle indleder en diskussion på en mindeprofil om, hvorvidt den afdøde kvinde har begået selvmord eller ej. ”Man kunne forestille sig, at nogle kommentarer på sådanne fora kan give anledning til en smertefuld proces for familiemedlemmer og venner. Derfor er det vigtigt at beskytte de pårørende mod sådan nogle oplevelser og beskytte den afdødes eftermæle. Børnene skal kunne læse med. Det er et væsentligt etisk aspekt, når man ser tendensen til, at folk i stigende grad bearbejder sorgen over internettet,” siger lektor i itetik Thomas Ploug. Ved tv-reolen i Linda Jensens stue står en plastikboks fyldt med billeder, breve, postkort og andre ting, som mangler at blive sorteret. Det er fysiske minder, Malene Bentsen har efterladt til familien. Men selvom kassen er godt og grundigt fyldt, står det klart, at en meget stor del af Malenes liv foregik digitalt. Linda Jensen har indsamlet, kopieret, printet og gemt alle de af Malene Bentsens digitale ejendele, som hun har kunnet opstøve. Det har hun gjort for at være sikker på at have dem, hvis de af den ene eller anden grund skulle blive slettet eller destrueret. Hun vil sikre, at den fireårige Stefanie får alle de minder, der overhovedet findes, om sin mor. “Hun stiller allerede mange spørgsmål. Det er en måde at hjælpe Stefanie på, så hun måske senere kan lære sin mor at kende,” siger Linda Jensen.


HVEM SKAL ARVE TROEN PÅ LIVET EFTER DIG?

[

Tegn testamente og bestem selv

]

Troen på livet er vigtig at give videre. Det oplever vi dagligt i Frelsens Hær. Men selv som kristen kirke må vi erkende, at næstekærlighed ikke altid er nok. Når kroppen er kold, og maven er tom, er der også behov for mad, varme og husly. Derfor har vi brug for bidrag – blandt andet i form af testamenter. I Frelsens Hær hjælper vi hvert år over 180.000 mennesker i Danmark. Vi formidler Bibelens budskab om Guds kærlighed til alle i ord og handling. Desuden driver vi menigheder, væresteder, børneinstitutioner, herberg, krisecentre, sommerlejre, bespisning m.m. Vil du høre mere om muligheden for at testamentere, er du velkommen til at kontakte os. Så har du gjort dit til, at næstekærlighed måske går hen og bliver arveligt.

F R E L S E N S

H Æ R

Kontakt os på 33 31 41 92 og få tilsendt en brochure eller gå ind på www.frelsens-haer.dk. Du kan også støtte os økonomisk på giro 700 15 68


I mere end 80 år har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet mennesker i nød. Overalt i den fattige verden er menneskers liv blevet ændret til det bedre. Sultne har fået mad, børn er kommet i skole, og fattige har fået et liv før døden. Takket være danskere, der har skænket Folkekirkens Nødhjælp en testamentarisk gave. Vi kan sikre at livet går videre, når du er gået bort. Det er en god arv at efterlade sig. Ring til Folkekirkens Nødhjælp på 3315 2800 og få gratis og uforpligtende vejledning om, hvordan et testamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden. Skattefrit. Vi kan hjælpe dig med at skrive et gratis testamente, hvor du bestemmer, at din arv skal få livet til at gå videre, når du er gået bort. Nørregade 15 ı 1165 København K ı Telefon 3315 2800 ı www.noedhjaelp.dk/arv ı testamente@dca.dk

www.noedhjaelp.dk/arv Foto valgerdur hvidt larsen

Lad Livet gå videre når du er gået bort

Arv og testamente  

Tillæg til Kristeligt Dagblad lørdag den 24/3-2012

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you