Kunst&Kultur

6 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. oktober 2021

Museumseventyret er ikke færdigt

2 Som museumsgæst kan man selv blive en del af 12 af H.C. Andersens eventyr – blandt andet ved at trække i et spilledåsehåndtag, der sætter den kunstige nattergal i gang. – Foto: Claus Fisker/ Ritzau Scanpix.

I sommer åbnede H.C. Andersens Hus dørene for Dronningen og publikum – uden at være blevet helt klar. Men museet vil i forvejen også gerne aktivere gæsternes egen fantasi

reportage DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Der var engang et lille museum, der havde store drømme. Det begyndte som et beskedent byhus midt i Odense i et fattigfolkskvarter, som ingen regnede for noget, men det var alligevel et helt særligt hus. For her blev verdens største eventyrdigter født den 2. april 1805, og da H.C. Andersens eventyr senere rejste verden rundt, begyndte hans eventyrlystne læsere også at valfarte til digterens barndomshjem for selv at se, hvordan den geniale forfatter engang havde boet under fattige kår.

Ligesom ærten i ”Prinsessen på ærten” kom alle eventyrdigterens ejendele på museum, så man kunne se alt fra hans originale papirklip til natpotte på nært hold. Men historien måtte kunne fortælles bedre, mente man. Og i 1929 fik museet sin egen mindehal inspireret af selveste Pantheon i Rom. Det blev en ægte kuppelsal, der senere fik tilført freskomalerier af Niels Larsen Stevns – blandt andet med den storslåede scene fra fakkeltoget i 1867, hvor H.C. Andersen som en anden hjemvendt EM-helt blev udnævnt til æresborger i Odense. Større blev det ikke. Troede man. Men mens årene gik, drømte museumsfolkene alligevel om at udvide museet og gøre det til en attraktion i verdensklasse, så der blev rejst midler til at lave et kæmpemuseum på 5600 kvadratmeter omkring det lille hus og kuppelsalen, som heldigvis fik lov at stå.

Intet var godt nok til H.C. Andersen, og opgaven med at tegne det nye supermuseum blev givet til den verdensberømte japanske arkitekt Kengo Kuma og hans tegnestue i Tokyo. Men projektmagerne skulle grueligt meget igennem. Først kom der naboklager, og da kommunen havde givet tilladelse til at bygge, som bygherrerne drømte om, kom der pludselig en verdensomspændende pandemi, som forsinkede projektet yderligere.

2 På udstillingen i H.C. Andersens Hus kan man blandt andet gå på opdagelse i 12 af hans eventyr – som ”Prinsessen på ærten”. – Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Men i sommer åbnede H.C. Andersens Hus endelig dørene for Dronningen og publikum – uden at være blevet helt færdigt. ”Kan du høre noget? Ellers er du på den!”, lyder det kækt i høretelefonerne, der i hvert fald fungerer i lobbyen lige nu, mens vi går ind på udstillingen. Det er (børnebogs)forfatteren Kim Fupz Aakeson, som har skrevet de danske museumsformidlingstekster, så der er noget til alle aldre. Men alene den dynamiske, hjørneløse arkitektur skulle gerne virke indbydende for alle, forklarer museets formidlingsansvarlige Henrik Lübker. ”Det er virkelig et ’gesamtkunstwerk’, som Wagner kaldte det. Det er et helhedsværk. Alt er tænkt sammen med arkitekturen, så man også fysisk bliver ledt ind i H.C. Andersens eventyrverden. Og man går faktisk gennem gange på over 100 meter med oplevelse,” siger Henrik Lübker, da vi træder ind i det første halvnøgne rum, hvor kulisserne er hvide og enkle som et papirklip. ”Vi bruger helt bevidst en meget minimalistisk æstetik,” siger den kreative chef, som ikke er bange for at virke som skrædderen i ”Kejserens nye klæder”.

For tanken med den simple scenografi i denne del af udstillingen er at aktivere den besøgendes egen fantasi, forklarer han.

Her får man samtidig udstillingens første lektie i, at eventyret findes overalt, da fortællerapp’en bliver aktiveret. Først hører man vaskekoner brokke sig over det hårde arbejde, men så træder H.C. Andersens drengestemme frem og udbryder, hvor fantastisk alting er, fordi der findes eventyr i alting. Overalt er der noget dejligt at opleve og noget godt at høre. ”Idéen med det her første rum med de flimrende arkivfotos af H.C. Andersen er, at vi meget hurtigt gerne vil sætte en kontrakt op med læseren om, at man ikke råder over sandheden

H.C. Andersens Hus her. Når Andersen har skrevet 3,5 selvbiografi, så er det ikke, fordi vi fik den sande Andersen, men 3,5 forskellige måder han har vist sig selv på. Han er digter. Og her begynder vores leg med hans historie også,” siger Henrik Lübker, mens han fører os videre gennem de snørklede gange, hvor der står genstande, som hver især aktiverer fortællerapp’en med nye historier – fortalt fra genstandenes synspunkt, ligesom H.C. Andersen gerne gav liv til ting i sine eventyr.

Gennem Kim Fupz Aakesons sjove tekster får H.C. Andersens egne ejendomsdele nu også liv, så hans tynde pengepung for eksempel kan fortælle, at den skam ikke var skyld i eventyrdigterens mislykkede kærlighedsliv. Og sådan har H.C. Andersens tandbørsteskaft, champagneglas og hatteetui hver deres historie at fortælle. ”Prøv at se æstetikken,” siger Henrik Lübker og peger på en enkel blomst, der er bøjet i sort metal. ”I stedet for at gøre det så na-

turalistisk som muligt, så forsøger vi igen at få materialet til at tale med. Man kan godt se, at det er en blomst, men det er også bøjet i jern. Hvis man forsøgte at gøre det naturalistisk, ville man ende i en Lalandia deluxudgave.”

Udstillingen fører fra den biografiske del videre over en leg med modtagelsen af H.C. Andersen som forfatter og så videre til det, der for mange nok opleves som det bedste – eventyrerne.

Her har kuratorerne sørget for, at man kan interagere med 12 af Andersens mest elskede eventyr. Man kan for eksempel dreje en nøgle i en gigantisk kunstig nattergal, studere den berømte ært (som har sin egen historie), lægge sig på stenformede puder og drømme sig op til havoverfladen som i ”Den lille havfrue” eller trykke på en knap, der stryger en tændstik og fremkalder en ny scene i ”Den lille pige med svovlstikkerne”. Her er også mulighed for at blive afvist af prinsessen i ”Klods-Hans” i en slags ”Dagens mand”-version, klædt

virtuelt på som kejser, og måske størst af alt at bukke sig ned mod en filmisk sø, hvor en svane pludselig dukker op som et spejlbillede. ”Det er en dyb pointe i mange af H.C. Andersens eventyr, at man først finder sin storhed, når man bøjer sig. H.C. Andersen bøjede sig konstant ned mod det, som andre ringeagtede, men Andersen rejste det ringeagtede op i sine eventyr. Han genfortryllede alting. Det er den fornemmelse, som vi gerne vil sende folk hjem med. Det, der kan ligne ingenting, kan blive til noget. Man ender også i H.C. Andersens barndomshjem, som vi igen har ryddet for møblementet, så der er plads til, at man selv kan tænke over, hvordan alting udsprang her.”

Det hele begyndte engang med et beskedent byhus i Odense, men udenfor står der nu en hel kø af mestendels modne museumsgæster, der venter på at blive lukket ind i de nye bygninger, selvom museumseventyret altså ikke er helt færdigt.

J

3 3I sommer blev H.C. Andersens Hus indviet med en ”blød åbning”, som betyder, at museet stadig tester, justerer og prøver af med visse tekniske problemer, mens publikum til gengæld tilbydes halv pris på både besøg og genbesøg indtil den 31. oktober. Det nye 5600 kvadratmeter store museum er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma og hans tegnestue i Tokyo.