Bemærkninger om begrebet filmisk frem sat a f Theodor Christensen
„A t se er at forestille sig n o g e t" . L aw rence D u r r d l
Film en er et sto rt kontinent, som vi rask har koloniseret, fø r vi kend te dets egenart. D e forestillinger, vi h a r g jort os om fastlandets lokaliteter, den top ografi, vi h ar o pdigtet, er p rim itiv. V i h ar m edbragt d e opdagelsesrej sendes praktiske, h ån dfaste begreber, m en vi h a r e n d n u ikke fu n d et og opelsket en k u ltu r p å stedet. K o rt sagt, vi h ar ingen film teori. V i har kunstvæ rker og retning er, vi h ar oplevet artistisk b ety dningsfu lde begivenh eder p å k o n tin en tet film , m en en teori h a r vi ikke. D e t bliver som m etider u n d sk yld t m ed kunstartens ung dom , m en det g æ lder ikke. M e d 65 års histo rie og en rasende ud vikling, kunstnerisk, m enneskeligt og socialt, er film en m o d n et til stræ kkeligt til en teori. D e t er ganske særlig efterladen hed og tvivlrådighed , der er skyld i d enne situation. O g lad m ig u nderstreg e det: V i står faktisk teoriløse, selv om d er var nogle væ rker i tyverne og trediverne, som stadigvæ k h a r gy ldighed - v æ rker a f E isenstein, P udovkin , B alazs bl. a. O g selv om enkelte tidsskrif te r og bestræ belser h ar h o ld t liv i teorien siden da: F ilm ologien, tid sskriftern e „Sight and S o und ", „C ahiers du C iném a" og enkelte andre. H v o r spinkle vore teoretiske forudsæ tn inger egentlig er, får m a n et tydeligt begreb om, hvis m an p rø ver at h o ld e d o m m ed ag over begrebet film isk - eller b lo t tage d et o p til en foreløbig revision. D a en sådan revision beløber sig til en om skrivning af hele film teorien, skal m an ikke i det følgende vente an d et en d a n ty d n in ger og undren. T il at begynde m ed kan jeg fastslå, at det føles ubehageligt at beskæftige sig m ed o rdet „film isk". D e t var slago rdet fo r en g eneration a f k unstnere, kritik e re og teoretikere, d er sto r m ede film ens p rob lem stillin g er bevæ bnet m ed begrebet film isk. Ingen v ar i tvivl om, at det,
86
der adskilte film en fra an d re k u nstarter, også i første ræ kke m åtte bid rage til dens k u n stn e riske selvstæ ndighed og berettigelse. D et, f il m en k u n ne gøre, og som de and re ik k e kan d et er film! Slet så sikker er jeg på ingen m åd e i dag. F or det første er d et et åbent spørgsm ål, hvad det specifikt film iske h a r betydet, og h vad det er væ rd i dag. F or det an d et h a r en m odsat rettet tendens væ ret k u n stnerisk fru g tb a r g en nem hele film ens brogede udvikling. Jeg tæ n ker på film ens evne til assim ilation, den fo r b lø ffen de m åde, h v orpå den h ar optag et frem m ede elem enter i sig og stadig er forblevet film - ja endd a er blevet e n d n u m ere film af det. L itteratur, teater, m aleri og m u sik er in d lem m et i film en, som h ar bevaret og u dv iklet sit sæ rpræg. T ekn iske in novation er som lyd, farve o g wide-screen er o psuget af film ens form ; efter et foreløbigt kaos er d er i næsten hv ert tilfæ lde kom m et ku nstneriske frem skridt u d af det! M en hvad h ar begrebet film isk v u n d e t og h o ld t af terræ n ? D e t film iske var i første række lig m ed d et visuelle. F ilm en h ar lært m enneskene at se, skrev Balazs. D e tte er en visuel tidsalder, fastslog vi. B illedets erobring af tryksager og dagligliv v ar en u d v ik lin g på linie m ed film ens ero b rin g a f kunstnerisk land. D e t er vel et spørgsm ål om tidsalde ren er visuel - den er i al fald visuelt ud m attet. O g d et er i al fald givet, a t film k unsten ikke er et optisk fænom en. Synssansen h ar en prioritet, fo rdi den form id ler. M e n sam spillet m ed det akustiske er vokset i betydning, og an d re sanser er essentielle, selv om de ikke kom m er direkte til u d try k - følesansen f. eks., som næ rb illedet ustand selig h a r tag i. M e n lad os fo r arg u m en tets skyld gå m ed til, at film er en billed kunst, id e t vi d efin erer billed er som an d e t og m ere