Issuu on Google+

Svesken på disken Doxwise.dk - en intim dagbogsserie af, om og for unge A f Morten Egholm

“Fuck reality shows - show us reality.” Så­

h ar redigeret materialet til i alt fire gange

d an lyder sloganet for en række m indre,

ti små selvstændige afsnit. Hele værket

web-baserede dagbogsføljetoner, som man

består af 88 afsnit å 2-4 minutter, da hver af

i to sæsoner har k unnet følge på doxwise.

de otte unge - ud over de ugentlige afsnit

dk (oprindelig lagt u d på MySpace). I hver

- også har en profil-video, hvor de præ sen­

a f de to sæsoner (2008 og 2009) har filmin­

terer sig selv.

struktør Michael N oer og projektudvikler

I udvælgelsen af de otte unge har m an

Julie Pedersen udvalgt fire unge m ennesker

tydeligvis tilstræbt en høj grad af geogra­

mellem 18 og 23 år, som hver især har fået

fisk, social og kulturel spredning. I anden

udleveret et kamera. O ver ti uger har de så

sæson m øder vi således den 19-årige sm e­

skullet dokum entere deres dagligdag, mens

delærling Elton, der i den vestjyske flække

Michael N oer sideløbende, uge for uge,

Tarm konstant angler efter sine forældres


Svesken på disken

bliver også ofte taget op af de medvirkende i efterfølgende afsnit - især hvis der har været tale om kommentarer, der kunne virke provokerende. F.eks. går W oody på et tidspunkt ind i en diskussion m ed en bruger, der mener, at m an burde ’’rydde Forsvaret” i stedet for Christiania. C openhagen Bombay. Bag doxwise står produktionsselskabet Copenhagen Bom­ bay, der i 2006 blev grundlagt af filmpro­ ducer Sarita Christensen og film instruktør Anders Morgenthaier. Selskabets hoved­ 19-årige Elton, smedelærling fra Tarm.

formål er at producere originale historier for børn og unge i så mange forskellige form ater og på så mange forskellige plat­ forme som muligt: animations-, spille- og dokum entarfilm til udsendelse i biografen,

anerkendelse; Louisa på 21, der i Køben­ havn prøver at få studiet på RUC, rollen

C openhagen Bombay har til huse i

som party-arrangør og forholdet til kære­

B&W’s tidligere administrationsbygning

sten Lea til at gå op i en højere enhed; og

på Refshaleøen i København. Her mødte

18-årige Woody, som på en af Forsvarets

jeg onsdag den 17. februar 2010 Julie Pe­

kaserner forbereder sig på at skulle til Af­

dersen og Sarita Christensen til en snak

ghanistan.

om doxwise-projektet. Julie Pedersen (f.

Størst indtryk gør 20-årige Khadije, der

1982), der h ar været projektudvikler hos

i løbet af serien besøger den far i Libanon,

C openhagen Bombay siden 2007, har

som for en periode kidnappede hende og

været m ed til at udvikle og skabe en lang

hendes søskende, da hun var lille. H istori­

række ungdom srelaterede projekter - ud

en står stærkt, fordi den er båret oppe af et

over doxwise også bl.a. webbaserede ma­

konkret projekt, som både frem står kom ­

gasiner, skateparker sam t både fysiske

plekst i sin problem stilling og åbner op for

og webbaserede ungdomsklubber. I 2007

en høj grad af em otionel indlevelse. Sam­

spillede hun hovedrollen i Michael Noers

tidig form år Khadije og Noer flot at tegne

Vesterbro, der kan ses som en forløber for

kontrasten op mellem faderens tilværelse

doxwise. H er filmede Julie sit eget liv med

i Libanon og Khadijes i København, hvor

et digitalt kam era, og N oer redigerede

hun ud over de familiære overvejelser også

efterfølgende optagelserne sammen til den

er engageret i politisk aktivitet, seriøse

færdige film.

antropologi-studier og personlige op træ ­ dener i teatergruppen C:NTACT. Helt unikt for doxwise er seriens in­

70

på tv og på dvd, samt på internettet.

Vesterbro blev produceret af Sarita Christensen (f. 1975), der har slået sit navn fast som en original producer. Fra

teraktive element. For ikke alene har b ru ­

1997 til 2006 arbejdede hun for Zentropa,

gerne m ulighed for at gå ind og kom m en-

hvor hun stod for opbygningen af det

tere på det seneste afsnit, kom m entarerne

ungdom sorienterede og til dels anim a-


a f Morten Egholm

tionsbaserede Zentropa GRRRR, som bl.a. stod bag tre sæsoner af tv-satiren om den fascistoide flodhest D olph. Som p rodu­

på en måde, der også skaber refleksion. Dertil kommer, at de fleste tv-producenter i dag satser på, at det udelukkende

cer og produktionsassistent har hun også

er comedy, de unge vil have, m en vores

sat sit præg på en ræ kke andre film- og

erfaring er, at det på ingen m åde er tilfæl­

tv-produktioner, heriblandt TY 2-serien

det. Når vi viser vores film for grupper af

Hotellet (2000-02), spillefilmene Bleeder

unge mennesker, bliver de stort set altid

(1999, instr. Nicolas W inding Refn),

utroligt rø rt - de sidder ofte og græder og

Bænken (2000, instr. Per Fly), Italiensk

griner, og mange af dem rejser sig op og

fo r begyndere (2000, instr. Lone Scherfig),

begynder at fortælle åbent om deres eget

Fukssvansen (2001, instr. Niels A rden O p ­

liv. På den m åde kan m an sige, at vi er

lev), Flyvende Farmor (2001, instr. Michael

kom m et på banen, fordi den kunstneriske

Wikke og Steen Rasmussen) og De fortabte

integritet er forsvundet fra tv. Nettet har i

sjæles ø (2007, instr. Nikolaj Arcel), samt

den forbindelse nogle andre muligheder,

Per Flys dukkefilm Prop og Berta (2001).

fordi det er frit tilgængeligt for alle - her

Sarita Christensen blev i 2006 af Berlingske

er sim pelthen en mulighed for at opbygge

Nyhedsmagasin kåret til en af landets 100

nogle universer m ed mere dybde.

bedste ledere under 35 år. - Kan I sige lidt mere specifikt om, hvad det betyder, at I bruger nettet? INTERVIEW Julie Pedersen: Først og frem m est har - Hvordan opstod idéen til at udvikle doxwise?

det betydet, at m an har en direkte kom ­ m unikation m ed sit publikum , og at m an engagerer dem. Doxwise er simpelthen

Julie Pedersen: Efter at Michael Noer og jeg

bygget op på nettet i sådan en grad, at

havde lavet Vesterbro, hvor jeg filmede mig

det slet ikke ville kunne eksistere uden.

selv, og M ichael klippede det sam m en til

Idéen er jo, at de unge brugere går ind og

en dokumentarfilm, blev projektansvarlig

kom m enterer i kom m entarfeltet under

Lars Christiansen h er fra Copenhagen

filmen, og i og med at vi har en dagsaktuel

Bombay, Michael Noer, Sarita Christensen og jeg enige om at lave noget til nettet, som ikke blot var en film, m an uploader. Desuden er det vigtigt at nævne, at på det tidspunkt, hvor vi lavede Vester­ bro, boom ede reality-scenen m ed mange rigtigt dårlige, slim reality shows, og vi ønskede derfor som m odstykke at udvikle en dokumentär, der var relevant for unge. Noget, som godt måtte have en lækker indpakning, men som sam tidig kaldte på refleksion. Når m an tæ nder tv og ser reality, bliver man distraheret, mens m an gerne på doxwise skulle blive underholdt

Louisa, 21, studerende og glad for at feste.


disken

produktion bagved, så har kom m entarerne

- Hvad med dokusoaps1. Er det en genre, I

effekt på næste afsnit. D et gør det i øvrigt

har skelet til?

også endnu mere intenst for vores m ed­ virkende, fordi de m ed det sam me bliver

Julie Pedersen: Så vil jeg hellere sige den

konfronteret med, hvad de har produceret.

amerikanske serie rJhe Hills (2006-), som

Derfor lægger vi også meget vægt på, at de

jeg er en virkelig stor fan af. Men det er

m edvirkende undervejs har det godt og fø­

noget andet end doxwise, hvor selve auten­

ler sig i sikre hæ nder hos os, og det er bl.a.

ticiteten er det mest relevante, bl.a. fordi vi

også derfor, vi sætter meget professionelle

er på nettet. O g nettet er klart den bedste

folk på, som f.eks. Michael Noer.

platform for lige præcis den slags autenti­ citet, som vi gerne vil have frem. Doxwise

- Jeg kan godt lidejeres slogan: ”Fuck reality

ligger tæ ttere på alle de YouTube-klip, der

shows. Show us reality”. Kan I uddybe, hvor­

konstant uploades af glade amatører, end

dan doxwis eforholder sig til reality-genren?

det ligner The Hills. Dog går vi og tænker på i C openhagen Bombay-regi at udvikle

Julie Pedersen: I et reality-show er der opsat

en serie m ere i stil med The Hiils, m en det

et sæt regler, hvor du kan blive stem t ud,

er stadig kun p å idé-planet.

og hvor du skal gennem gå nogle proces­ ser i form af opgaver. D er er sat et regelsæt

- På hjemmesiden præsenterer doxwise

op for din tilstedeværelse. Her gør vi det

sig som ”en intim dagbogsserie”. M an taler

stik modsatte: Det, der skal produceres, er

om en generel intimisering a f mediebilledet

noget, den m edvirkende selv står for. Den

i disse år og om den intime dokumentär2.

m edvirkende filmer ikke noget, han el­

Hvad er det, I synes, det intime portræt kan?

ler hun ikke har lyst til at filme. Brugerne kan så gå ind i kom m entarerne og sige, at

Julie Pedersen: Først og fremmest kan det

der er noget, de gerne vil høre mere om,

skabe refleksion blandt de unge, og det er

m en det er stadig den medvirkendes egen

virkelig dér, m it hjerte banker. Vi vil skabe

beslutning, om et sådant ønske bliver im ø­

nogle historier, som ikke er uopnåelige,

dekom met. Igen er det her vigtigt, at vi har

men som er d e r i alles liv, og som ikke er

en superskarp instruktør, der kan gå ind og

bundet op på ydre værdier som plasticbry­

guide de medvirkende. F.eks. blev vi m ed Khadijes historie tidligt i processen enige m ed hende om, at det skulle være m ødet m ed faderen, der

ster og platinblond hår - selv om jeg godt ved, at der også ligger et hjerte inde bag hos dem, der h a r det. I doxwise h a r vi valgt at lægge svesken

skulle være historiens centrale konflikt.

på disken: Vi lever i et Europa, hvor en af

Undervejs i processen sagde Khadije im id­

de hyppigst forekom m ende dødsårsager

lertid, at hun syntes, det var vigtigt, at m an

blandt unge mellem 15 og 29 år er selv­

også så hende i nogle andre sam m enhænge

mord, og jeg tror, det blandt andet skyldes,

- noget, mange af brugerkom m entatorerne

at m an glem m er at snakke om inderlighed

også nævnte - og derfor valgte vi også at

og små intim e ting, der måske ikke um id­

tage noget med, hvor h u n går på universi­

delbart synes at være vigtige, men som er

tetet, opfører selvbiografiske teaterm onolo­

det for den enkelte unge. Det kan være helt

ger osv.

simple ting som kærlighed, militærtjeneste, forældre osv.


a f Morten Egholm

Helt overordnet var det intentionen at skabe lidt hjerterum - for de unge m ed­ virkende lægger virkelig deres hjerte frem i filmene - og så er det op til den enkelte bruger at gå ind og få en hjerte-kram m er i ny og næ. På den m åde bevarer vi fokus på roen i en ellers hektisk tid, samtidig m ed at vi bevarer fokus på virkeligheden, som den rent faktisk er. Woody, 18 år og på vej til Afghanistan.

- Hvordan udvalgte I de medvirkende? Var der et sted, man kunne melde sig, eller søgte I i bestemte miljøer? Julie Pedersen: Vi havde i første sæson

havde vi Freddy N eum ann med. Han er

den gamle MySpace, som vi p rim æ rt an­

lanceringskonsulent og var den, der slog

noncerede på, men m ed anden sæson blev

på, at vi skulle finde nogle arketyper, der

vi mere specifikke og søgte mere direkte

sam tidig havde nogle historier, der kunne

nogle bestem te typer, vi gerne ville have.

holde til ti uger. Man skulle desuden sørge

F.eks. tog vi ud og ledte efter W oody på

for at sætte nogle definerende m otorer ind

kasernen for soldater, der skulle til Afgha­

i hvert enkelt forløb. Alt dette gjorde vi,

nistan. D et foregik, m ens der var spræng-

fordi der var nogle af historierne i første

øvelser og andet, så det var på mange m å­

sæson, der blev lidt vel langtrukne.

der ret angstfrem kaldende. Men her hev vi sim pelthen fat i forskellige for at høre, om de ville have mod på at deltage. Khadije kontaktede os selv, m ens Loui­

Sarita Christensen: Det indre dram a og den indre historie kan også blive fo r lille og fo r privat. Hvis det intime skal fungere som

sa blev valgt ud fra, at vi gerne ville have én

intim t, skal der være noget åbenhed, n o ­

m ed lidt fest i. Jo tæ ttere vi kom på dem, vi

get tilgængelighed og noget generelt over

allerede havde udvalgt, desto m ere kunne

det. Ellers gider m an ikke som bruger at

vi afgrænse, hvad det var for nogle typer,

relatere sig til det. Der skal være en grad af

vi manglede for at have et mere komplet

genkendelighed over det. Og så kan man

billede. Så vi søgte for en stor dels vedkom ­

jo arbejde m ed typecastingen arketypisk,

mende m ålrettet i bestem te segmenter.

konceptuelt og tematisk. D et var vi ikke så bevidste om i første

Udvalgte I de medvirkende efter samme

sæson, for dengang var det så nyt overho­

kriterier iførste og anden sæson?

vedet at producere direkte til nettet. Der fandtes ingen forretningsmodeller, vi k u n ­

Julie Pedersen: I første sæson gik det meget

ne læne os opad. Vores tradition er stadig

u d på simpelthen at teste konceptet og se,

meget båret af institutioner - som f.eks.

om det overhovedet lod sig realisere. I an­

Film instituttet - der væ rner meget om det

den sæson ville vi være lidt mere præcise i

filmiske og om det at fortælle en historie,

vores casting, og vi valgte derfor at få film­

der ikke er styret af tilfældigheder som

konsulent M ia Nørregaard på. Desuden

mange af de historier, m an finder på nettet.

73


Svesken på disken

ceret og få det ud. Her arbejdede vi først og fremmest sam m en m ed MySpace og Politiken. - Hvor mange seere/brugere har I? Julie Pedersen: I første sæson havde vi om kring 100.000, mens vi i anden sæson havde mellem 100 og 130.000. Sarita Christensen: Men som udgangs­ punkt er der ingen forretningsmodel, så Khadije på 20 læser antropologi, spiller teater ... og vil gerne accepteres som dansker.

der kom m er ikke nogen afregning, der er relateret til antallet af seere. På den måde er der tale om et non-kommercielt projekt. Så det, vi håber, og som vi arbejder på, er at lave en m odel, der er m ere kommercielt

Vi synes, det er interessant at lave en

baseret. Det gælder derfor om at finde nog­

specifik forretningsm odel, der bygger bro

le sam arbejdspartnere, og her er det stadig

mellem de traditionelle aktører som f.eks.

noget op ad bakke.

DFI og de meget kom m ercielt tæ nkende

I den forbindelse har vi også en m o­

aktører. De kommercielle - som f.eks. tele-

ralsk forpligtelse i forhold til, hvem vi vil

og netudbydere - vil meget gerne være

arbejde sam m en med - f.eks. vil vi jo ikke

med, m en interesserer sig naturligvis ikke

indgå sam arbejde med Spritfabrikkerne.

for det kunstneriske, kun for, at der skal

For vi vil ikke risikere - på grund af spon­

være en vis om sæ tning forbundet m ed det.

sorer - at blive begrænset i, hvad vi må

Og der er det, vi er nødt til at stå fast og

fortælle, og hvem vi må fortælle det til.

sige: Vi har brug for at skabe noget kvalitet, der holder på den lange bane. Det er vores

Vigtigt er det dog at understrege, at vi rent faktisk opererer på en ret uudnyttet

udfordring, og det er en balancegang, vi

platform, når vi vælger at producere ikke-

hele tiden m å have for øje.

kommercielt til unge. For den slags pro­

- Kan du sige lidt mere om, hvordan dox­

TV 2 inden for de sidste fem år, ja, faktisk

duktioner er stort set forsvundet fra DR og wise er finansieret?

synes den klassiske form for ungdom s­ kultur at være forsvundet ud af alle dens

Sarita Christensen: Første sæson blev 50

traditionelle institutioner. Man tør ikke

procent finansieret af DFI i forbindelse

længere røre ved det, fordi m ålgruppen er

med, at Filmværkstedet lavede en satsning

så lille. Undtagelsen er m eget kommercielle

på projekter henvendt til nettet. Resten

formater, hvor de unge blamerer sig i pin­

betalte vi selv. M ed anden sæson betalte

lige situationer, hvor de er plakatfulde eller

DFI det meste, for vi havde ikke råd til at

lignende.

blive ved m ed at satse så mange af vores

74

Egentlig er det jo synd, for vi h ar en

egne penge i det. Til gengæld investerede

ret god tradition i D anm ark for at værne

vi denne gang en rimelig del i at få det lan­

om børne- og ungdomskultur, m en den er


a f Morten Egholm

feset noget ud. Det hæ nger naturligvis også

engageret og god til at tale sin sag, hvilket

sammen m ed, at bø rn i dag bliver tidligt

form entlig var m ed til at skabe ekstra inter­

unge, og unge tidligt voksne - så m an be­

esse om lige netop hende i medierne. Det

gynder tidligere og tidligere at se voksen­

var selvfølgelig også noget, vi benyttede

program m er.

os af, m en vi kastede hende ikke bare for

Ikke desto m indre synes vi, at der er et

løverne, vi gjorde meget for at sørge for

markant efterslæb på børne- og ungdom s­

hende. Khadije havde nemlig en virkelig

området, og derfor h a r vores idé været

hård tid i de ti uger, produktionen stod på

at udfylde det hul, d er er opstået. Det er

- især i de sidste uger, hvor hun også blev

derfor, vi også finder det vigtigt at bruge

angrebet fra sit eget muslimske bagland.

de traditionelle kulturinstitutioner som

Desuden var hun ked af, at hun endte m ed

brobyggere. Vi er hele tiden parate til at

hele tiden at skulle forsvare sit tørklæde -

levere indhold med dybde, for vi har m as­

hun havde regnet med, at det blot kunne

ser af talentfulde unge, der har masser af

indgå som en naturlig del af hendes identi­

gode idéer til seriøse ungdom sprogram m er

tet.

i den klassiske public service-tradition. - Hvad havde I a f overvejelser over de - Så Julie er lidt den nye Poul Nesgaard...?

konsekvenser, det kunne havefor de medvir­ kende at deltage i projektet? Jeg tænker også

Sarita Christensen: Ja, det kan m an godt

på Sabrina iførste sæson. Hendes farm or

sige.

bryder helt sammen over at se sit barnebarn i programmet, og efterfølgende skriver Sa­

- Den historie, der gør størst indtryk på mig,

brina på sin blog: ”Det gjorde så ondt. Både

er den om Khadije. D et er også hende, der

at se hende græde, at indse, at jeg rent fa k ­

få r allermest respons fr a brugerne - efter

tisk kan såre nogen ved at lægge m it liv ud

nogle afsnit mere end fyrre kommentarer.

på denne m å d e ... og at blive betegnet som et

Ved I, om hun stadig har det godt m ed at

ødelagt menneske.”

have været med i projektet? Julie Pedersen: Vi er der 24-7, og vi gør et Julie Pedersen: Ja, helt sikkert. Jeg taler ofte

stort num m er ud af at redigere et bånd,

m ed Khadije, hun er en god ven. Det sær­

som de m edvirkende kan kapere m entalt.

ligt gode ved Khadije - ud over at hendes

Vi har som sagt en professionel instruktør,

historie v ar sindssygt interessant - var,

der ved, hvordan man laver film, og så

at hun selv havde en agenda m ed at være

mig, der ved, hvordan det er at være m ed i

m ed i doxwise. Hun b æ rer tørklæde og

denne type dokumentär. Og desuden eva­

ønskede m e d filmene at blive accepteret

luerer og snakker vi om det mange gange

som dansker - noget, h u n synes, det har

undervejs. Der har endnu ikke været n o ­

ligget ret tu n g t med. Så hun havde brug for

gen konflikt, som ikke kunne løses, og som

at vise en helt almindelig hverdag fra sit

ikke endte m ed at have en lykkelig udgang.

synspunkt. Vi spurgte hende, om hun ville kom m entere på sit tørklæ de, m en det ville

- Hvor meget presse har I få e t på projektet?

h u n på ingen måde, for det er der bare, og sådan er dét. Dertil kommer, at h u n var utroligt

Sarita Christensen: Vi fik ret meget presse både på første og anden sæson. Det har

75


Svesken på disken

POLITIKEN NYHEDER

i

Danrriark

Politik j Internationalt

Sagaon)

C

Erhverv j Klima j Videnskab | Uddannelse | 48 Timer

mht. historie, tema, typecasting osv. I den forbindelse steg antallet a f brugere som sagt også m ed cirka 30 procent. Vi ville

re a litu "

selvfølgelig gerne have haft endnu flere

iW -

brugere, m en ligesom m ed en tv-serie skal m an helt op p å femte eller sjette sæson, før Hey! Doxwise Dagbog er cn webserie om 4 unge mennesker, der filmcr deres ege» liv og hverdag. 1 10 uger uploadc* der hver mandag, tirsdag, omdag og tursdag nye afsnit i Mod senens medvirkende: Elton, Khadije, Louisa og Woody og følg med i deres liv. Klik ind på deres profiler og følg linket til dciei nyeste dagbogsfilm Du kan stille spørgsmål til de medvirkende eller sende dem cn mail, så vil dc svare dig. når de får tid. Alt hvad du ser på Doxwise er mindre end cn uge gammelt og filmet af de medvirkende.

det virkelig rykker. Man skal have skabt en kontinuitet. Vi fik i forbindelse m ed anden sæson udarbejdet en brugeranalyse af MSN, som viste, at der var tale om en rigtigt god geo­ grafisk spredning hos vores brugere - det var altså ikke bare et københavnerprojekt.

Hele anden sæ son af d o x w ise er tilgængelig på politiken.dk

D esuden kunne vi se, at d e r også var en ret ligelig fordeling med hensyn til køn, og aldersm æssigt lå vi på fem ten år og opef­ ter - hvilket faktisk var lid t højere, end vi

i den forbindelse været vigtigt for os at

havde forventet. Det betød, at vi ikke kun

kunne lave en markedsførings- og lance­

producerede for præ-teenagere, m en at vi

ringsstrategi som om kring ethvert andet

rent faktisk havde fat i en rigtig ungdom s­

projekt. Så vi har bestem t også gjort meget

målgruppe.

selv i den retning. Det var naturligvis også

Endelig er det også vigtigt at nævne, at

hårdt, for her skulle vi jo skabe interesse

de brugere, d er var inde, var inde i meget

om noget, som ingen vidste, hvad var. Da

lang tid.

vi ringede ru n d t til de traditionelle aviser den første uge, var der ingen, der kunne

Julie Pedersen: Gennemsnitligt var m an

forholde sig til, hvad det var, så her var

inde i cirka tyve minutter, og der var i

beskeden: ”Kom igen, når det er blevet en

høj grad tale om tilbagevendende trafik.

succes”.

Mange brugere kom igen hver dag på stort

Projektet breakede den femte uge inde

set samme tidspunkt.

i første sæson m ed en forside i Kultur-sek­ tionen i Politiken, og derfra gik det rigtigt stærkt. Det kulm inerede med, at jeg sad i

nu, er at få om regnet denne analyse til

Aftenshowet og - m ens jeg blev interviewet

økonomi. H er er det selvfølgelig et vigtigt

- kunne se, hvordan m an filmede hjem m e

aspekt, at brugerne er på ofte og i lang tid.

hos en af de m edvirkende, som skulle agere

Det kan godt være, der k u n er tale om en

sig selv. D et var helt abstrakt, det var lige­

fjerdedel af det antal brugere, vi havde

som et tredje lag, der blev lagt på: at dette

håbet på, m en hvis de til gengæld er der

projekt, hvor m an bare skal være sig selv,

otte gange så lang tid, er der tale om en

blev filmet til nyhederne om aftenen. Her

meget loyal målgruppe, som på langt sigt

fik jeg det endelige bevis for, at form atet

kan sprede den gode om tale - og derm ed i

virkelig form åede at skabe interesse.

løbet af nogle sæsoner gøre brugerandelen

I anden sæson har vi været meget

76

Sarita Christensen: Det, vi så er i gang med

mere m ålrettede markedsføringsm æssigt

større.


a f Morten Egholm

- Hvor langt er I med udviklingen a fen tredje sæson, og skal den have sam m e fo r­ mat? 2.

Sarita Christensen: Vi har to veje, vi kan gå: en national og en international. I øje­ blikket arbejder vi ret m ålrettet m od en internationalisering a f doxwise. D et kunne være interessant, for selv om vi hele tiden taler om, at vi lever i en globaliseret tid, er der stort set ingen projekter, der rækker ud over de enkelte landes grænser. I hvert fald

dokusoap-succeser har været Fødegangen (TV 2, 2000), Livet er fe d t (TV 2, 2001-08) og Vores første barn (TV 2, 2008). (Bondebjerg 2002: 171; 2008: 489). Den såkaldte videodagbog er en af under­ genrerne inden for det, som af bl.a. Jerslev (2004) er blevet kaldt ’d en intim e dokum en­ tär’. I videodagbogen vender dagbogsholde­ ren typisk kameraet m od sig selv og gør brug af direkte betroelser - som i Sami Saifs The Video Diary o f Ricardo Lopez (1999). En stor del af doxwise-filmene består også af sådanne betroelser, der for mange af deltagernes ved­ kom m ende synes at fungere som regulær, interaktiv terapi.

ikke nogen, der er oprigtigt tæ nkte - de er stort set altid konstrueret ud fra nogle rent

Litteratur

finansielle hensyn. M en vores koncept her

Bondebjerg, Ib (2002). “The M ediation of Everyday Life”. In: Jerslev, Anne (red.): Realism and “Reality” in Film and Media. København, Museum Tusculanum. Bondebjerg, Ib (2008). Virkelighedens Fortællin­ ger. København, Forlaget Samfundslitteratur. Brancion, M athilde de (2008). ’’Pervers doku­ m entarism e”. In: Dagbladet Information, 17. m arts 2008. Jerslev, A nne (2004). Vi ses på tv. København, Gyldendal. Jerslev, A nne og Christensen, Christa Lykke (2009). Hvor går grænsen? Brudflader i m o­ derne kultur. København, Tiderne Skifter. Redvall, Eva Novrup (2007). ”1 robåd med kurs m od Cannes”. In: Dagbladet Information, 25. juli 2007.

ville være helt oplagt til det. Julie og Freddy N eum ann er faktisk allerede et godt stykke på vej med udviklingen.

Noter 1. Doku-soapen beskriver i serie-format en række personer i en bestem t gruppe, insti­ tution eller lokalitet. Personernes dagligdag sættes så ind i et tilrettelagt dram aturgisk forløb kombineret m ed lange passager af observeret virkelighed, hvor m an naturligvis er underlagt de begrænsninger, der ligger i programmets set-up. Blandt de største danske


kosmorama245_069_artikel7