a f Anne Jespersen
m od eren s deraf fø lg en d e b esk ed n e ø k o n o
biografen .
m i, en n o g e t m an gelfuld skolegang. Via en
In d sp iln in g en a f L e t o n n e lie r b egyn d te i
onkel fik h a n dog in d g å en d e kendskab til
d ecem b er 1941 o g varede et halvt år. F ilm
kunst og kultur, o g h a n var også tid ligt en
en b lev vist ved en dok u m en tarfilm festival
ivrig biografgænger. S o m 14-årig k om han
i 1943 o g m o d to g en pris o g m eg en ros
u d af sk olen og fik læ replads i et trykkeri i
bl.a. fra ju ry m ed lem m et M arcel Carné.
M on tp ellier og to år sen ere skaffede et fam iliem ed lem ham en stillin g so m ty p o
Senere i 1943 gik R ouquier i gang m ed L e c h a r r o n , en d o k u m en ta rfilm o m v o g n -
graf i Paris. D e m an ge film han så i Paris
m agerhåndvæ rket, og sa m m e år fik han til
inspirerede ham til selv at forsøge sig som
op gave at lave to kortfilm a f sam m e type
film skaber, og i 1929 var der, sa m m en
so m ken d es fra flere andre lan d e under
m ed Jean Epsteins S a tête, prem iere på
krigen: film der inform erer b efo lk n in g en
R ouquiers V en d an g es, en 50 m in u tter lang
o m krigen o g opfordrer den til at leve og
film om in d h ø stn in g a f vindruer. R ou-
forbruge m ed eftertanke. L a p a r t d e Y en
quier var både instruktør, p rod u cen t, fo
f a n t han d ler o m fam ilieevak u erin gsp ro
tograf og klipper.
gram m er og V é c o n o m ie d e s m é ta u x in d
T onefilm ens an k om st bevirkede at han i m ange år opgav at lave flere film . Han
skæ rper at der b ør spares på m etaller. Paralleller til sid stn æ vn te fin d es i både
m ente d et var for b esvæ rligt og, ikke
D an m ark og S torbritannien, f.eks. den
m indst, for dyrt, m en o p igen n em 1930’er-
britiske kortfilm S a v e R u b b e r. E tienne
n e havde h an ind im e lle m sm åjobs som
Lallier lavede sam m e år en tilsyn elad en d e
lydtekniker, men arb ejd ed e ellers stadig
uskyldig kortfilm A ler te a u x c h a m p s so m
so m ty p o g ra f og var i sin fritid m ed lem a f
op lyste o m de ulykker so m kartoffelbillen
adskillige film klubber.
d o ry p h o re k u n n e forårsage. H vad den tyske cen sor ikke vid ste var at ‘d o ry p h o -
Film fra et besat land. I 1941 beslu tted e
res’ også var d et navn so m fran sk m æ n d e-
d en af regeringen fin an siered e organ isati
ne brugte o m tyskere u nder Første
o n C .O .I.C. (C om ité d ’O rgan isation de
Verdenskrig: de hæ rgede også hvor de
l ’Industrie C iném atograp h iq u e) at op p ri
k om frem! A le r te a u x c h a m p s var altså for
oritere p rod u k tion en a f kortfilm , og
de in d v ied e alt andet en d uskyldig o p ly s
Rouquier henvendte sig m ed et m a n u
n in g. En oplagt d ansk parallel er H agen
skript til e n d ok u m en tarfilm , L e to n n e lier ,
H asselbalchs K o r n e t e r i F a r e so m blev
o m frem stilling af tø n d e r til v in p ro d u k ti
in d sp illet i 1944, m ed prem iere 1945.
o n . Både L e to n n e lier o g senere d en sp ille
I ligh ed m ed danske forh old under
film lange F a r r e b iq u e b lev p roduceret a f
besæ ttelsen k u n n e der u n d er in gen o m
Etienne Lallier som i adskillige år havde
stæ n d igh ed er laves film , hverken d o k u
været m edarbejder ved flere film p ro d u k
m en tarfilm eller fik tion sfilm , der besk æ f
tioner, i flere forskellige funktioner. Under krigen blev d er i Frankrig p ro d u
tiged e sig m ed den aktuelle p olitisk e situ a tio n . D et m an k u n n e vise var et liv helt
ceret et sto rt antal - n æ sten 400 - kort
løsrevet fra d en daglige op levelse a f at
film . Og i d et hele ta g et k om der, efter en
væ re et besat land, et land i krig. O g i v ir
kort stilstandsperiode lige efter d en tyske
k eligh ed en var dette m åske ikke så stort et
invasion a f Frankrig, g o d gang i både den
p rob lem i forh old til R ouquiers projekt:
franske film indu stri o g folks lyst til at gå i
m ed F a r r e b iq u e o u L es q u a t r e s a iso n s ville
145