Kosmorama229 144 artikel9

Farrebique

Der var så dejligt ude på landet Farrebique (1946), Georges Rouquiers klassiske dokum entarfilm om fransk

bondeliv, er blevet genopdaget a f Anne Jespersen

På egn en næ r G ou tren s i det sydlige

144

gården Farrebique, m åtte i 1900 efter

Frankrig, ca. 100 km ø st for C ahors, er der

faderens d ø d rejse væk for at få arbejde.

trad ition for at m an ved d ød sfald ikke

Efter n o g le år havde han sin egen forret­

deler en gård o g dens jord op, m en at hele

n in g i M o n tp ellier. H an blev in d k ald t so m

b esid d elsen overgår til d en æ ldste søn.

sold at i 1914, o g faldt to år senere ved

D ette i skarp m o d sæ tn in g til tra d itio n en i

V erdun. In d en da havde han i 1909 fået

f.eks. B ou rgogn e, hvor m an både før og

sø n n en G eo rg es, som 35 år senere skulle

nu deler jorden m ellem arvin gern e i m in ­

ven d e tilbage til Farrebique for at film e

dre o g m indre dele.

livet på gården.

D en yngste sø n , A lbert R ouquier, på

G eorges fik, efter faderens d ø d o g

a f Anne Jespersen

m od eren s deraf fø lg en d e b esk ed n e ø k o n o ­

biografen .

m i, en n o g e t m an gelfuld skolegang. Via en

In d sp iln in g en a f L e t o n n e lie r b egyn d te i

onkel fik h a n dog in d g å en d e kendskab til

d ecem b er 1941 o g varede et halvt år. F ilm ­

kunst og kultur, o g h a n var også tid ligt en

en b lev vist ved en dok u m en tarfilm festival

ivrig biografgænger. S o m 14-årig k om han

i 1943 o g m o d to g en pris o g m eg en ros

u d af sk olen og fik læ replads i et trykkeri i

bl.a. fra ju ry m ed lem m et M arcel Carné.

M on tp ellier og to år sen ere skaffede et fam iliem ed lem ham en stillin g so m ty p o ­

Senere i 1943 gik R ouquier i gang m ed L e c h a r r o n , en d o k u m en ta rfilm o m v o g n -

graf i Paris. D e m an ge film han så i Paris

m agerhåndvæ rket, og sa m m e år fik han til

inspirerede ham til selv at forsøge sig som

op gave at lave to kortfilm a f sam m e type

film skaber, og i 1929 var der, sa m m en

so m ken d es fra flere andre lan d e under

m ed Jean Epsteins S a tête, prem iere på

krigen: film der inform erer b efo lk n in g en

R ouquiers V en d an g es, en 50 m in u tter lang

o m krigen o g opfordrer den til at leve og

film om in d h ø stn in g a f vindruer. R ou-

forbruge m ed eftertanke. L a p a r t d e Y en­

quier var både instruktør, p rod u cen t, fo ­

f a n t han d ler o m fam ilieevak u erin gsp ro­

tograf og klipper.

gram m er og V é c o n o m ie d e s m é ta u x in d ­

T onefilm ens an k om st bevirkede at han i m ange år opgav at lave flere film . Han

skæ rper at der b ør spares på m etaller.

Paralleller til sid stn æ vn te fin d es i både

m ente d et var for b esvæ rligt og, ikke

D an m ark og S torbritannien, f.eks. den

m indst, for dyrt, m en o p igen n em 1930’er-

britiske kortfilm S a v e R u b b e r. E tienne

n e havde h an ind im e lle m sm åjobs som

Lallier lavede sam m e år en tilsyn elad en d e

lydtekniker, men arb ejd ed e ellers stadig

uskyldig kortfilm A ler te a u x c h a m p s so m

so m ty p o g ra f og var i sin fritid m ed lem a f

op lyste o m de ulykker so m kartoffelbillen

adskillige film klubber.

d o ry p h o re k u n n e forårsage. H vad den tyske cen sor ikke vid ste var at ‘d o ry p h o -

Film fra et besat land. I 1941 beslu tted e

res’ også var d et navn so m fran sk m æ n d e-

d en af regeringen fin an siered e organ isati­

ne brugte o m tyskere u nder Første

o n C .O .I.C. (C om ité d ’O rgan isation de

Verdenskrig: de hæ rgede også hvor de

l ’Industrie C iném atograp h iq u e) at op p ri­

k om frem! A le r te a u x c h a m p s var altså for

oritere p rod u k tion en a f kortfilm , og

de in d v ied e alt andet en d uskyldig o p ly s­

Rouquier henvendte sig m ed et m a n u ­

n in g. En oplagt d ansk parallel er H agen

skript til e n d ok u m en tarfilm , L e to n n e lier ,

H asselbalchs K o r n e t e r i F a r e so m blev

o m frem stilling af tø n d e r til v in p ro d u k ti­

in d sp illet i 1944, m ed prem iere 1945.

o n . Både L e to n n e lier o g senere d en sp ille­

I ligh ed m ed danske forh old under

film lange F a r r e b iq u e b lev p roduceret a f

besæ ttelsen k u n n e der u n d er in gen o m ­

Etienne Lallier som i adskillige år havde

stæ n d igh ed er laves film , hverken d o k u ­

været m edarbejder ved flere film p ro d u k ­

m en tarfilm eller fik tion sfilm , der besk æ f­

tioner, i flere forskellige funktioner.

Under krigen blev d er i Frankrig p ro d u ­

tiged e sig m ed den aktuelle p olitisk e situ a ­ tio n . D et m an k u n n e vise var et liv helt

ceret et sto rt antal - n æ sten 400 - kort­

løsrevet fra d en daglige op levelse a f at

film . Og i d et hele ta g et k om der, efter en

væ re et besat land, et land i krig. O g i v ir ­

kort stilstandsperiode lige efter d en tyske

k eligh ed en var dette m åske ikke så stort et

invasion a f Frankrig, g o d gang i både den

p rob lem i forh old til R ouquiers projekt:

franske film indu stri o g folks lyst til at gå i

m ed F a r r e b iq u e o u L es q u a t r e s a iso n s ville

145

Der var så dejligt ude på landet

han lave en etn ografisk film (1 ), et tid lø st

vilkår: Både bødkerens o g vogn m ageren s

portræ t a f en trad ition el fransk gård på

arbejde følger æ ldgam le h ån d væ rk strad i­

landet. D et var naturligt at han valgte

tioner, u den b ru g af m askiner, og i F a r r e ­

Farrebique, gården so m hans far havde

b iq u e får vi in d b lik i alle aspekter a f livet

m åttet forlade og so m nu b lev drevet a f

på en gård a n n o 1945, b å d e arbejdet, for­

hans farbror. H an in d logered e sig i n o ­

n øjelserne, dagliglivets glæ d er og sk u ffel­

vem ber 1944 og b lev på gården til n o v e m ­

ser, fødsel o g d ø d . Også efter F a r r e b iq u e

ber 1945. M en i d ette etnografiske projekt

lavede R ou q u ier film o m landet o g la n d li­

ville aktuelle referencer ikke h øre h jem m e.

ge håndvæ rk, i 1949 om en k obbersm ed, i

D a han var i gang m ed at film e L e c h a r r o n ,

1977 o m en hesteskom ager, og i 1983

ven d te en a f vogn m ageren s sø n n er tilbage

v en d te han tilb a g e til Farrebique for at

fra en tysk fangelejr, m en d en n e aktuelle

lave film en B iq u e fa r r e (m e r e om d e n n e

reference b lev ud elad t a f film en .

n ed en for).

A lle de tre film so m G eorges R ou q u ier

146

lavede u nder og lige efter krigen d o k u -

Dokumentär eller fiktion? D et er i høj

m enterer svu n d n e tiders erhverv o g liv s­

grad årstid ern es vekslen o g naturens for-

a f Anne Jespersen

andring so m sætter d agsord en en på lan ­

o ffen tlige, o g da d ette lån ikke k u n n e

d et, F a r r e b iq u e er et d estilla t a f et h elt år.

op n ås, m åtte R ouquier fin d e en erstatning

R ouquier var til stede o g så til, når der

so m b lev in d læ ggelse a f elektricitet.

b lev arbejdet og når d er b lev taget b eslu t­

Lad os et øjeblik sa m m en lig n e F a r r e ­

ninger. H an er usynligt til stede, d en sty­

b iq u e , der opfattes so m en d o k u m en ta r­

rende kraft der ikke bare vælger ud , m en

film , m ed en an d en film fra lan d et i

o gså sætter i scene. A ltså klassisk d o k u ­

Sydfrankrig, Jean R enoirs T on i (1 9 3 5 ), der

m en tarism e som R obert Flaherty praktise­

opfattes so m en (realistisk, au tentisk) fik-

rede da h an lavede N a n o o k o f th e N o r th og

tio n sfilm . D er er u m id d elb art m an ge lig ­

M a n o f A r a n : han gjord e sig til en del af

hedspunkter. T on i har autentiske rødder

d et portræ tterede sa m fu n d for derefter at

(m en bygger på en ro m a n ), sk u esp illern e

k u n n e væ lge og iscen esæ tte situ ation er

er ikke p ro fessio n elle og der er et vist

so m han m e n te videregav det sandfæ rdig­

etn ografisk præg over film en s skildring a f

ste billede a f dette sa m fu n d .

landarbejdernes liv. M en T on i har et d e c i­

R ouquier var insp ireret a f n eto p disse to

deret p lo t, ikke u d en m elod ram atisk e e le ­

film . Og i F a r r e b iq u e v ille han først og

m enter, o g arbejdet, dets detaljer og de

frem m est væ re tro im o d sine b a rn d o m s­

forskellige praktiske gørem ål er i første

erindringer fra gården. O gså selv når disse

om g a n g m e d so m baggrund for p erso n er­

m åske kun repræ senterede en del a f sand­

ne og deres historie. I F a r r e b iq u e er det

h eden. F laherty tog sig også friheder: i

iagttagelsen a f naturens gang o g arbejdets

M a n o f A r a n sam m en satte han en fam ilie

forskellige aspekter der er i forgru n d en , og

a f individer der ikke var i fam ilie m ed

p erson ern es h istorie (f.eks. kæ rlighedsliv,

hinanden: “ . . . ifølge R ou q u ier skal d o k u ­

sy g d o m , tilsk ad ek om st, d ø d ) er u n d erord ­

m entarister “genskabe san d h ed en ”, en

net dette. D et er ikke p erson ern es p sy k o ­

aktivitet so m er ganske and erled es end

lo g i der er i cen tru m , m en deres roller

både fiktionsfilm ens illu sio n og d en passi­

so m d ele a f helh ed en . D e dram atiske h ø j­

vitet der ligger i forestillin gen o m kam era­

d ep u n k ter er oftere skabt a f naturen og

et som et “uskyldigt ø je ”.” (2)

dagligd agen s krav en d a f de fiktive ele ­

H an skabte film ens p erso n er o g deres

m en ter o g fortællinger. F a r r e b iq u e tillader

replikker udfra sit m an geårig e kendskab

sig at dvæ le ved sin e sm å m in i-d o k u m e n ­

til sine onkler, tanter, fæ tre, osv. R ollerne

ter over “b rø d b a g n in g i sten o v n ”, “t>ygning

er således ikke en “o b jek tiv ” registrering a f

a f en h ø sta k ”, “dyrene b ringes h jem in d en

deres liv, m e n udtryk for R ouquiers op fat­

tordenvejret”, “begravelse på la n d et”, osv.

telse af hvordan de en k elte p erson ers

osv., elem en ter so m er h elt centrale for

san d e jeg er. O g ved at digte og iscen esæ t­

d en n e film , m e n so m ikke ville være p a s­

te kunne h an dels o p n å et kon cen trat af

sen d e i en n o k så realistisk fik tion sfilm .

d e m est centrale elem enter, dels k u n n e

V isco n tis L a terra t r e m a (1 9 4 8 ), m ere en d

h a n “redde” situationer so m ikke forløb på

n o g en a n d en neorealistisk film , tillader sig

en tilfredsstillende m å d e. H ans o p rin d eli­

også i visse afsnit at skildre fiskernes

ge m anuskript, hans tæ n k te fortæ llin g der

arbejde på en tilsvarende d o k u m en tarisk

sk u lle give d et sandfæ rdige b illed e a f livet

m åd e, m e n film en er alligevel tæ ttere på

på landet, in d eh old t et elem e n t a f nyska­

T on i (so m V isco n ti var m edarbejder på)

b else og forandring, n e m lig b ygn in gen af

en d på F a r r e b iq u e . O gså L a ter ra tr e m a

et nyt hus. D ette foru d satte et lån fra det

byggede på en rom an.

147

Der var så dejligt ude på landet

De fire årstider. I F a r r e b iq u e er der u d ­ valgt b egiven h ed er so m skal repræ sentere

u n d er o v erfla d en af d isse diskussioner lig­

livet på lan det i lø b et a f et år, fra efterår til

ger b e v id sth ed en om en forestående gen ­

efterår: m åltider, sk olegan g o g lek tielæ s­

tagelse a f situ a tio n en fra 1900 hvor

nin g, b rød b agn in g, d isk u ssio n a f gårdens

G eorges R ou q u iers farbror (“B edstefar”)

frem tid, skæ nderier, p lø jn in g og tilsån in g

o v erto g gård en . Bedstefar er nu 72 år

af marker, fod rin g a f dyr, m alk n in g a f

g a m m el o g in d en for en overskuelig frem ­

køer, ind læ ggelse a f elektricitet, b ø r n e fø d ­

tid vil den æ ld ste søn R o ch skulle overtage

sel, tordenvejr, kirkegang, h ø st, dødsfald.

det hele o g h a n s bror H en ri blive n ø d t til

D e første 20 m in u tter a f d en 90 m in u tter

at flytte, d o g først efter at have m od taget

lange film dem onstrerer tyd eligt R ou-

en su m p e n g e som k o m p en sa tio n . D e to

quiers m etod e. På god dram aturgisk vis

b rødre har såled es m eg et forskellige aktier

får vi slået vigtige tem aer an i forskellige

i foretagen d et o g forskellige m otivation er i

sam taler o g op trin , m en h ele d en n e se ­

forh old til at bygge o m , udvide, osv. osv.

kvens er struktureret so m o m det a ltsa m ­

Et yderligere vigtigt tem a som o g så slås

m en sker på én dag.

fast her på film e n s første dag, er overvejel­

I in d led n in g en får vi, via en a f film en s få

ser o m m an skal indlæ gge elektricitet.

anvendelser a f vo ice over, præ senteret de

B eslu tn in g en herom skal tages i fællesskab

p ersoner vi skal følge: Bedstefar og B ed ­

m ed n a b o g å rd en hvorfra Henris kæreste,

stem or. D eres to sønner, d en æ ldste R och

Fabrette, k o m m er. H en ri spørger h en d e

og d en n es k on e Berthe o g deres fire b ø rn ,

således da d e har stæ vnem øde: “H ar din

de tre piger, M aria, S im o n e o g Y vetou o g

far stadig ikke bestem t sig for at få elektri­

drengen R aym on d ou . D en yngre, ugifte

citet?” - m e n Fabrette interesserer sig

søn H enri, sam t bedstefars søster, tante

overh o v ed et ikke for d e tte knap så rom an ­

M arie, so m bor i G ou tren s, d en n æ rm este

tiske em n e. Senere, ved frokostbordet,

landsby. D esu d en også n a b o en Fabre og

udvikler d isk u ssio n en o m gården sig til et

d en n es datter Fabrette, so m er kæreste

skæ nderi m e lle m Roch o g Henri.

m ed H enri.

Et a f de første billeder der vises i film en

S am tid ig ser v i at b ø rn en e spiser frokost h o s tanten in d e i G outrens. Og vid ere i

er en revnet o g sm u ld ret m ur, og i d en

lø b et a f d e n n e film ens første dag, ser vi

første scene, hvor vi m ø d er fam ilien

d ejen blive d e lt op og gjort klar til sten ­

om k rin g m orgen b ord et, diskuteres det:

o v n e n so m i m e llem tid en er blevet varm et

“skal m uren repareres?”, “nej, alt det la p ­

o p m ed b ræ n d e. Asken fejes ud o g brødet

peri hjæ lper ikke n o g et”, “vi bliver n ø d t til

kan k o m m e in d . M arken piøjes, d et bliver

at bygge et nyt h u s”, “m åske sen ere”.

tu sm ørk e. B ørn en e er k o m m et h jem fra

H u sets forfaldne tilstand er et vigtigt

skole og laver lektier. K øerne m alkes og

em n e. Efter at b ø rn en e er sen d t i skole (i

dér i stalden h o s køerne er der igen

G ou tren s), går dagens store projekt,

d isk u ssio n m ellem R och og hans far om

brød b agn in g, i gang: der laves dej i et

byggeriet på gården. Faderen bebrejder

kæ m p e dejtrug der er ca. en halv m eter

R och at h an er blevet 4 0 uden at have byg­

bredt og dybt o g ca. halvanden m eter

get noget.

langt. A rbejdet m ed æ ltn in g en a f dejen er m eget hårdt o g overlades til m æ n d en e.

148

h u set og d ets frem tid o p flere gan ge, og

I lø b et af dagen dukker e m n et m ed

I næ ste a fsn it er det vin ter og d et giver plads for at Bedstefar fortæ ller b ø rn en e Farrebiques historie. O m de m an ge der er

a f Anne Jespersen

k o m m et til verden p å gården o g o m d em

so m kan diskuteres fæ rdige bagefter over

der har m åttet forlade sted et. N o g le for at

et glas vin.

d ø i krig. D e tte illustreres m ed en iscen e­

H enri o g Fabrette sen d er h in a n d en

sat sekvens hvor m an ser en p erso n v a n ­

kæ rlige blikke under g u d stjen esten o g ved

dre væk fra kam eraet o g forsvin d e i det

deres stæ v n em ø d e bagefter udtrykker

fjerne. I vin terafsn ittet får vi også at vid e

H en ri sin æ rgrelse over at han ikke er den

at Roch o g hans k o n e ven ter et barn.

æ ldste søn . N u virker frem tid en så u sik ­

O vergangen til n æ ste årstid vises via

ker. Fabrette foreslår at de kan tage til den

tim e lapse fotografi. T in g gror, springer

næ rm este større by, R odez, eller til Paris

u d , det b liver forår, d yren e får unger o g på

for at få arbejde. H enri siger at dér bruger

Farrebique fødes en lille dreng. Farre-

m a n sine m an ge p en ge for hurtigt, og

biq ues m æ n d ses på b e sø g på nabogården

foreslår at de køber en forretn in g i

hvor det diskuteres o g en d elig b eslu ttes at

G outrens.

der nu skal indlæ gges elektricitet. En

Tante M arie skæ lder R och ud fordi han

kæ m p ebeslu tn ing d er vil få uan ed e k o n se­

ikke tør gå i gang m ed at bygge et nyt hus.

kvenser for arbejdet på gårdene. D er vises

“D u kan ikke både få gården og p en ge. D u

d e m agiske øjeblikke hvor lyset tæ n d es i

er nærig! A f alle b ø rn en e er du den d u m ­

køkken o g stald, o g v i ser b ø rn en e ivrigt

m este. D u v il ikke have en ny gård, m en vi

studere h v o r hurtigt el-m åleren løber

andre vil ikke se på en ru in !”

rundt, so m om den var et lille fjernsyn.

Som m erafsnittet er også struktureret

M eto d e . Efterårsafsnittet viser årstidens

so m en d ag der slutter m ed en m o n ta g ese­

afslu tten d e karakter. D et der er sået bliver

kvens hvor det, igen via tim e lapse fo to ­

h ø stet. B lom ster visner. B ladene falder.

grafering, vises hvordan skyggerne bliver

M arken p iøjes op o g er klar til næ ste

længere o g b lom stern e folder sig sam m en .

sån in g. O g en tilsvarende afslu tn in g for

O g køerne, fårene o g gæ ssen e gen n es og

fam ilien på Farrebique forberedes: en

følges h jem til gården. M od eren dækker

advokat hidkaldes for at forberede den

bord og råber efter b ø rn en e: “Kom! Skynd

foreståen d e overdragelse a f gården fra

jer. Suppen er parat”. (D er sp ises m eget

B edstefar til R och. B edstefaderen tager

suppe i lø b e t af film en !) D et bliver nat.

sy m b o lsk afsked m ed sin ejen d o m og dens

C ikaderne synger. U g lern e hyler. M ån en er

beboere: h an går ru n d t på m arkerne,

fuld. I en sekvens illustreres p erson ern es

inspicerer m ask in ern e, ender i stalden,

inderste tanker og d r ø m m e . Bedstefar ser i

klapper dyrene og i h u set vugger han

drøm m e d en revnede m u r so m b ør repa­

babyen. I næ ste scen e ses læ gens an k om st

reres. R och d røm m er at han sto lt ser ud

o g Bedstefar dør. Eller m ere korrekt “d ø r”.

over m arkerne. H an s k o n e d rø m m er o m

For i virkeligheden d ø d e bedstefaderen

at få et n y t strygejern o g H en ri d røm m er

først i 1951. H ans d ø d i film en er skuespil

o m Fabrette.

o g k un m ed for at tjene et dram aturgisk

D en n æ ste m orgen er det sø n d a g o g alle

form ål so m afslu tn in g på årstidernes gang

går i kirke. K vinderne, m æ n d en e og b ø r ­

o g R ouquiers film . H er tages fik tio n en i

n en e sid d er hver for sig i kirken. Både

b rug for at “genskabe sa n d h ed en ” O g

inden og efter gu d stjen esten fungerer

R ouquier benytter en d d a en h elt D reyer sk

pladsen foran kirken so m en d isk u ssio n s­

fo rm for subjektivt kam era, idet vi u nder

plads. M æ n d en e b rin ger em n er på bane

d en lange scen e hvor kisten transporteres

149

Der var så dejligt ude på landet

fra hu set til gravstedet - præ cis so m i

D erfor slutter film en karakteristisk nok

V a m p y r - ikke b lot ser h estev o g n en m ed

ikke m ed d ø d o g begravelse, m en ved at

kisten o g de m ange m en n esk er i følget,

vise to yd erligere korte scener: fam ilien s

m en også adskillige gange ser de forb ip as­

m åltid m ed d e n lille baby, hvor R och nu

serende træ top p e m ed h im len so m bag­

er d en der skal skære b rø d et, og et stæ vne­

grund - en syn svin k el so m kun p erso n en i

m ø d e m ellem H enri o g Fabrette, hvor

kisten har!

Parallelt m ed bedstefaderens d ø d k om

H en ri forsikrer sin kæ reste om at d et altid bliver forår ig en .

H enri tilsvarende “til skade” u n d er h østar­ bejdet. V i ser h am blive båret ind fra m ar­

Et selvforsynende minisamfund. F a r r e ­

ken. R och siger: “H an faldt ned fra h ø læ s­

b iq u e er en sa m lin g af sm åbidder a f natur­

set. Jeg så h am ikke falde. D a jeg b em æ r­

iagttagelser o g iscenesatte optrin. R oy

kede n o g et var han allerede faldet.” Og

A rm es ser d e n s fragm entariske fo rm som

m en s R och fortæ ller dette ser vi h æ n d el­

en styrke: “ . . . n etop d en s ujæ vnhed øger

sen iscenesat: en m and falder n ed fra et

fo r n e m m e lsen a f at den er absolut a u ten ­

højt vogn læ s h ø. H enris tilsk ad ek om st og

tisk.” (5) R ou q u ier beskriver F a r r e b iq u e

læ gens ordre o m tre m ån ed ers sygeleje er

so m en d a g b o g fra b arn d om m en . (6 ) Og

o p d igtet for at b egru n d e at b y g n in g en a f

n eto p b a rn d o m sm in d er står så stærkt at

det nye hus m å udsæ ttes. R ouquiers

de er n o k i sig selv. Barnet sætter ikke ting

b en ytted e m eto d e er, so m tidligere næ vnt,

ind en større so cia l sam m en h æ n g, m en

ikke forskellig fra de klassiske d o k u m en ta ­

tager d em for deres pålydende. D ette går

risters. En kritiker kalder den “fictio n -

derfor g od t sa m m en m ed en beskrivelse af

d o cu m en ta ry ” (3 ). M an k u n n e o gså kalde

et m in isa m fu n d hvis e n este kontakt m ed

det “autentisk fik tion ”, en dansk b etegn else

det o m g iv en d e , mere m o d ern e sam fu n d

brugt o m P oul Trier P edersens sp o n ta n ­

er de el-m a ster der bogstaveligt talt fo r­

spil på D R tv i 1970’erne. Jean L ouis O live

bin d er det sto re m ed det lille sam fu n d .

går et skridt videre o g siger at alt er fikti­ on: Hans mål er altid fiktionen, skønt denne nok ‘klæber’ til en vis virkelighed. Men hvad er vir­ keligheden, om ikke noget flygtigt, fluktuerende.

Desuden lægger G. Rouquier sin film fjernt fra tidens politiske kontekst. I hans øjne er bønder­ ne lige så ‘sande’ som de amerikanske skuespil­ lere er ‘professionelle’, disponible i forhold til fil­ mens krav, hvilket han ikke mener er tilfældet med franske skuespillere.

I forhold til de amerikanske skuespillere har bønderne imidlertid det fortrin, at de ‘har de rigtige fjæs’, og at de, når de spiller sig selv, fak­ tisk ‘arbejder’, selv i en fiktion der er en repræ­ sentation af deres arbejde - mens skuespillere aldrig ‘arbejder’ på lærredet. I G. Rouquiers filmkunst er alt fiktion; han når bare frem til den ad to veje: realisme og poesi. (4)

F ilm en s p erso n er er m enn esk er d er i b u n d o g g ru n d er tilfredse og dele a f et afbalanceret lille sam fund. Et sam fu n d so m k u n n e fo rsy n e sine beboere m ed stort set alt so m var n ød ven d igt. Man reparere­ de selv h u se o g værktøj. Kun sjældent b eh ø v ed es h jæ lp udefra: sagfører, læ ge, arbejdskraft til høsten; ellers var m a n stort set selv fo rsy n en d e, men p å ingen m å d e sig selv n ok . M an så både k ritisk og å b en t på de m o d ern e tek n ologisk e hjæ lpem idler der b le v tilb u d t. “ Folk der arbejdede på landet, læ n gtes ikke efter m ere k om fort eller m in d re arbejde; h u sh o ld n in g sa p p a ­ rater, biler o g m o d e var ikke noget de snakkede o m , d e b eh øved e ingen hjæ lp,

150

Et g en n em gåen d e træk ved F a r r e b iq u e er

v id ste g o d t h v ad elektricitet var og h v o r­

det op tim istisk e og livsbekræ ftende.

dan d et k u n n e bruges, o g der skulle lange

a f Anne Jespersen

d isk u ssion er til, først på gården o g så m ed

I 1983 ligger Farrebique der stadig, m en

n aboerne, før man u n d ersk rev kontrakt

kun so m to m m e bygninger. R aym on d ou

m ed elektricitetsvæ rket... R ou q u ier-fam ili-

so m i d en første film er en lille dreng er

en valgte selv.” (7)

nu b lo t ‘R a y m o n d ’, en m a n d i 4 0 ’erne m ed k on e og 5 b ørn , o g er ejer a f gården.

Modtagelse. Filmen b le v i første o m g a n g

H an har bygget en ny kostald o g et m o ­

næ gtet deltagelse i d e n første C an n es

derne h u s til sig o g sin fam ilie. H an s far er

Film festival i 1946, m e n efter en op rørt

nu 78 år o g hans farbror H enri, der har

artikel i L e F ig a ro fik d en lo v til at k o m m e

levet en n og et o m tu m le t tilvæ relse so m

m ed u officielt og e n d te m ed at v in d e

landarbejder, lastbilchauffør og fabriksar­

Grand P rix de la C ritiq u e Internationale.

bejder, har fu n d et ro i et h u s han har b y g ­

Interessant nok var e n and en C an n es-p ris-

get i G outrens. H er bor han m ed sin

vinder d et år, René C lém en ts L a b a t a ille

an d en kone. D eres sø n læ ser m ed icin .

d u rail (K a m p e n o m j e r n b a n e r n e ) , også en

H en ris kæ reste Fabrette d ø d e få år efter

film m ed et d ok u m en tarisk islæ t, m en en

deres bryllup.

film der i høj grad var en m eget tid sb u n ­

D en store dram atiske b eslu tn in g i

det kom m entar til d en n eto p overståede

B iq u e fa r r e er k ø b et a f nabogården

politisk-historiske situ a tio n . F a r r e b iq u e fik

Biquefarre. Til en m o d ern e drevet gård

tillige p risen Grand P rix du C in ém a

a n n o 1982 er Farrebiques 20 hektar for

Français i 1946, o g i 1948 en gu ld m ed ajle

lidt. T iderne kræver stordrift og effek tiv i­

ved Film festivalen i V enedig. D e n s b io ­

tet. U d en hverken at væ re m eget p e ssim i­

grafprem iere fandt sted 11 /2 -1 9 4 7 . Både

stisk eller konservativ, beskriver R ouquier

pu b lik u m og kritikere var begejstrede.

b agsid en a f d ette krav o m m ere effek tivi­

D en rette film på d e t rette tidspunkt:

tet. K øerne, “de stakkels køer!”, m å nøjes

Disse franskmænd, der følte at deres stat med ét var blevet andenrangs, og som heller ikke var helt sikre på hvad befrielsen åbnede op for, søgte bekræftelse i deres landlige rødder og i deres evne til at omstille sig sammen med de teknolo­ giske forandringer, til at vokse, samtidig med at de opretholdt en grundlæggende harmoni.

Denne bekræftelse blev i særlig grad næret af en film hvis stemning var en blanding af nøgtern iagttagelse og poesi med blot et lille stænk af ironi. Rouquier prøvede bevidst at gøre sin film tidløs. Selvom hans publikum ønskede at vide “nøjagtig hvordan tingene var i 1945”, ville de tillige trænge om bag nuet og se de tidløse vær­ dier. (8)

m ed at blive k u n stigt in sem in eret. M ar­ kerne sprøjtes o g kam eraet dvæ ler ved de u h eld ige bivirkninger: bier, m a rieh ø n s og andre nyttige insekter dør, o g d et var jo ikke det der var m en in g en . O g i d et hele taget er det so m o m m an er i gang m ed at g lem m e hvad der var m en in g en m ed det hele. D en h a rm o n i, ro o g respekt der i F a r r e b iq u e herskede m ellem m ennesker,

hu sd yr og natur er der ikke rigtigt tid og plads til. O g alligevel er R ouquier so lid a ­ risk m ed sin e m ennesker. D e tager u d fo r­

B i q u e f a r r e - tilb a g e efter 38 år. Som

drin gern e o p o g løser d em på b ed ste

noget ganske en estå en d e v en d te G eorges

m åde. O g film en viser til sidst triu m feren ­

R ouquier tilbage til gården i 1983 og lave­

de at dér hvor der i film en s start var to

de en opfølger til F a r r e b iq u e . Projektet var

vejskilte ved landevejen, ét til Farrebique

k o m m et i stand b l.a. m ed velvillig støtte

o g ét til Biquefarre, er der nu k un ét, til

fra universitetsfolk fra C orn ell o g H arvard

Farrebique.

og am erikanske p e n g e fra T he N ational E n d ow m en t for th e Arts.

I et in terview i an led n in g a f prem ieren på B iq u e fa r r e su m m erer G eorges R ou-

151

Der var så dejligt ude på landet

quier u d vik lin gen op ved, m ed karakteris­ tisk h um or, at pege på en sy m b o lsk æ n ­ dring i sproget. Før brugtes ord et ‘paysan’ o m én der dyrker landbrug. “Idag siger m an ikke læ ngere ‘paysan’, m an siger ‘agri­ cu lteu r’. ‘Paysan’ er blevet et skæ ldsord.

D et er en skam! le g synes d et var sm u k t dette ‘paysan’, en fyr fra landet.” (9) G eorges R ouquier d ø d e i 1989.

F a r r e b iq u e o g B iq u e fa r r e u d k o m i 2001 på

v id eo o g dvd, restaureret o g u d sen d t a f Les D o cu m en ts C in ém atograp h iq u es i Paris. Tak til Birgitte Berg fra Les D o c u m e n ts C in ém atograp h iq u es for hjælp m ed d vd ’er o g diverse oplysninger.

Noter 1.

2.

3.

4.

5.

152

Weiss, p. 56.

Weiss, p. 56-57.

Holloway, p. 26.

Olive, p. 50.

Armes, p. 163.

6.

7.

8.

9.

Armes, p. 163.

Sorlin, pp. 193-194.

Weiss, p. 58.

Le Monde, 1/9-83, p. 11.

Litteratur Armes, Roy (1966): French Cinema Since 1946, vol. 1: The Great Tradition. London, A. Zwemmer Ltd. 1970.

Goretta, Claude (1956): “Aspects of French Documentary”. Sight & Sound, London Winter 1956-57.

Haudiquet, Philippe (1983): “J’étais le fils d’Albert, celui qui n’était plus”. (Interview med Georges Rouquier, Le Monde 1/91983, pp. 10-11).

Holloway, Ron (1983): “Biquefarre”.

(Anmeldelse af Biquefarre, Variety, 14/91983).

Olive, Jean Louis (1984): “Farrebique Biquefarre ou les morceaux de la mémoire”. (Les Cahiers de la Cinémathèque, No. 41, Hiver 1984.)

Siclier, Jacques (1983): “Le cycle de la nature continue”. (Anmeldelse af Biquefarre, Le Monde 1/9-1983, p. 10).

Sorlin, Pierre (1998): “‘Stop the Rural Exodus’: images o f the country in French Films of the 1950s”. (Historical Journal of Film, Radio and Television, vol. 18, no.2, 1998).

Weiss John H. (1981): “An Innocent Eye? The Career and Documentary Vision of Georges Rouquier up to 1945”. (Cinema Journal 20, No. 2, Spring 1981).