Boganmeldelse Alt om Asta A f Ib M onty Poul Malmkjær: Asta - Mennesket, myten
kom hun først, da hun som 89-årig giftede
og filmstjernen. En biografi. Haase, 2000.
sig m ed den 70-årige ungkarl Anders
344 s., ill, 375 kr.
Christian Theede. Det var guf for en offentlighed, der aldrig havde set en eneste
Asta Nielsen havde en paradoksal skæbne,
af de film, der havde været m eningen med
både privat og professionelt. H un kom fra
hendes tilværelse. Og brylluppet syntes
det, der hed små kår, og på sit livs m id
næsten at være gjort til benefice for boule
dagshøjde var hun Grande D am e i Berlin,
vardpressen og billedbladene.
i denne bys kunstneriske storhedstid efter
des på mange m åder at være en eksempli
først på film som 29-årig, i en alder, hvor
ficering af berøm m elsens ubestandighed i
mange af stum film ens andre stjerner gik
særdeleshed og livets tragi-komiske absur
på pension. Hendes karriere varede kun
ditet i almindelighed.
22 år, m en hun nåede at lave 74 film, heraf kun én tonefilm. Efter at have været um anerligt feteret
Selv efter hendes død (i 1972) synes paradokserne om kring hende fortsat at florere. Hendes egentlige indsats kendes
gled hun, da hun i m idten af 1930’erne
kun af filmarkivernes begrænsede p u b li
var vendt hjem til København, støt og
kum . H erhjem m e og i udlandet er filmene
roligt ind i ubem ærketheden. H un blev
nu regelmæssigt på filmarkivernes reper
måske aldrig glemt af de initierede stum
toire. Til gengæld har tv, d er havde kunnet
filmelskere, og siden 1950’erne søgte det
bringe hende u d til det store publikum,
daværende Danske Film m useum at holde
ikke ofret hende megen opm ærksom hed.
liv i myten ved regelmæssigt at vise de af
Formentlig på grund af angsten for, at det
hendes film, der havde overlevet. Den
unge publikum , som tv så ihærdigt bejler
første store retrospektive serie herhjem m e
til, vil finde hendes film latterlige.
af Asta Nielsens da 25 bevarede film fandt
Stumfilm er jo overhovedet et fænomen,
sted i efteråret 1966, ledsaget af en pjece,
der henvises til raritetskabinettet.
skrevet af M arguerite Engberg, den første danske publikation om hende siden Adolf Langsteds Asta Nielsen fra 1916. H un havde allerede fået en vis opm æ rk
328
Asta Nielsens liv og karriere synes såle
den første verdenskrig. H un debuterede
I de sene 1970’ere og i 1980’erne fik Asta Nielsen en ny status som gallionsfigur for den akademiske ny-feminisme, der in d læste ting og sager i hendes film, som hun
somhed, da hun i 1945-46 udgav sine
form entlig selv ville have fundet latterlige.
erindringer og hun fik det igen, da hun i
Nu er hendes ry im idlertid solidt befæstet
1968 lavede filmen om sig selv.
i den film historiske verden.
Men tilbage for fuldt tryk i m edierne
Men efter at have været det tyske m asse