Boganmeldelse Alt om Asta A f Ib M onty Poul Malmkjær: Asta - Mennesket, myten
kom hun først, da hun som 89-årig giftede
og filmstjernen. En biografi. Haase, 2000.
sig m ed den 70-årige ungkarl Anders
344 s., ill, 375 kr.
Christian Theede. Det var guf for en offentlighed, der aldrig havde set en eneste
Asta Nielsen havde en paradoksal skæbne,
af de film, der havde været m eningen med
både privat og professionelt. H un kom fra
hendes tilværelse. Og brylluppet syntes
det, der hed små kår, og på sit livs m id
næsten at være gjort til benefice for boule
dagshøjde var hun Grande D am e i Berlin,
vardpressen og billedbladene.
i denne bys kunstneriske storhedstid efter
des på mange m åder at være en eksempli
først på film som 29-årig, i en alder, hvor
ficering af berøm m elsens ubestandighed i
mange af stum film ens andre stjerner gik
særdeleshed og livets tragi-komiske absur
på pension. Hendes karriere varede kun
ditet i almindelighed.
22 år, m en hun nåede at lave 74 film, heraf kun én tonefilm. Efter at have været um anerligt feteret
Selv efter hendes død (i 1972) synes paradokserne om kring hende fortsat at florere. Hendes egentlige indsats kendes
gled hun, da hun i m idten af 1930’erne
kun af filmarkivernes begrænsede p u b li
var vendt hjem til København, støt og
kum . H erhjem m e og i udlandet er filmene
roligt ind i ubem ærketheden. H un blev
nu regelmæssigt på filmarkivernes reper
måske aldrig glemt af de initierede stum
toire. Til gengæld har tv, d er havde kunnet
filmelskere, og siden 1950’erne søgte det
bringe hende u d til det store publikum,
daværende Danske Film m useum at holde
ikke ofret hende megen opm ærksom hed.
liv i myten ved regelmæssigt at vise de af
Formentlig på grund af angsten for, at det
hendes film, der havde overlevet. Den
unge publikum , som tv så ihærdigt bejler
første store retrospektive serie herhjem m e
til, vil finde hendes film latterlige.
af Asta Nielsens da 25 bevarede film fandt
Stumfilm er jo overhovedet et fænomen,
sted i efteråret 1966, ledsaget af en pjece,
der henvises til raritetskabinettet.
skrevet af M arguerite Engberg, den første danske publikation om hende siden Adolf Langsteds Asta Nielsen fra 1916. H un havde allerede fået en vis opm æ rk
328
Asta Nielsens liv og karriere synes såle
den første verdenskrig. H un debuterede
I de sene 1970’ere og i 1980’erne fik Asta Nielsen en ny status som gallionsfigur for den akademiske ny-feminisme, der in d læste ting og sager i hendes film, som hun
somhed, da hun i 1945-46 udgav sine
form entlig selv ville have fundet latterlige.
erindringer og hun fik det igen, da hun i
Nu er hendes ry im idlertid solidt befæstet
1968 lavede filmen om sig selv.
i den film historiske verden.
Men tilbage for fuldt tryk i m edierne
Men efter at have været det tyske m asse
publikum s yndlingsstjerne, da hun var
så frem ragende memoirer? Det er der flere
aktiv på film , er h u n blevet til et akade
gode grunde til. For det første har
misk studieobjekt. O g i den offentlige
M alm kjær villet fylde huller ud, bl.a. om
bevidsthed er hun henvist til rollen som
Asta Nielsens m ænd, som hun ikke ofrede
en slags ikon, som reklam ebranchen bl.a.
megen plads på i erindringerne. For det
h ar kunnet bruge som blikfang i annoncer
andet fordi erindringerne kom i 1945-46
for Berlingske Tidende.
og Asta Nielsens efterfølgende 26 år fortje
Men hvor mange kender hende egentlig?
ner også opm ærksom hed. Og det er rig
Det har m a n nok spurgt sig selv om bl.a.
tigt, som M orten Piil skrev i sin anm eldel
på Gyldendal, der m eget prisværdigt gerne
se i Information (12.9.2000), at “Jo tættere
ville slå et slag for dam en. D erfor genud
M almkjær kom m er på Astas alderdom,
sendte m an i 1998 Asta Nielsens m em oi
des varm ere og stærkere bliver hans p o r
rer Den tiende Muse og bad undertegnede
træ t af divaen.”
om at redigere et udvalg af hendes breve. Samme år skrev og opførte Vivian Nielsen
I sit forord skriver Malmkjær, at hans bog ikke er om Asta Nielsens film, men
sit skuespil Asta. I 1999 kom M arguerite
om Die Asta. Det er ikke helt rigtigt, m en
Engbergs sm ukt illustrerede coffee table
hendes film var hovedmotivet i
book Filmstjernen A sta Nielsen, og sidste
M arguerite Engbergs bog (anm eldt i
år kom da Poul M alm kjærs Asta -
Kosmorama 224, 1999). Malmkjærs bog er
Mennesket, myten og film stjernen, der vil
en biografi i den gode gamle stil, hvor liv
dække alle sider af hende.
og værker forbindes. De to bøger supple
Om al denne fokusering har fået et større publikum til at opdage hende er
rer derfor hinanden. M almkjærs bog går kronologisk frem, er
måske tvivlsomt. I hvert fald kom både
herligt uakademisk, til gengæld måske af
Den tiende Muse og Breve på bogudsalg i
og til temmelig snakkesalig. M en til
år og kan således ikke have haft et stort
bogens underholdningsværdi bidrager det
publikum . Forhåbentlig får Malmkjærs
anekdotiske og m an ville nødigt have
bog et større, hvis der er nogen retfærdig
undværet de personlige indfaldsvinkler,
hed til. D en er i bedste forstand populær,
f.eks. begyndelsens livfulde og vittige
læservenlig, um iddelbart underholdende,
beskrivelse af forfatterens første møde
velafbalanceret i skildringen af liv og film
m ed stjernen i hendes lejlighed på Peter
og velskrevet. Den blev da også sm ukt
Bangsvej, da M almkjær var 23 og Asta
modtaget a f pressen, da den udkom i sep
Nielsen 76.
tember sidste år. Om det er den bog, der får Asta-bølgen til at rulle videre, ved jeg ikke. M en der er blevet bebudet to film - en d okum entar
Bogen er hensynsfuldt over for læseren inddelt i 38 kapitler, alle m ed overskrifter, der er titler på Asta Nielsen-film. For den, der kender Asta Nielsens liv og
film og en spillefilm (begge af Torben
karriere rum m er bogen måske ikke så
Skjødt Jensen). Så Asta Nielsen får nu
meget nyt og overraskende. Mysteriet om,
betydelig m ere opm æ rksom hed i
hvem der var far til Asta Nielsens eneste
D anm ark efter sin d ø d end da hun levede.
barn, datteren Jesta, giver M almkjær sit
Det sidste paradoks.
bud til en løsning på (nemlig skuespille
Men hvorfor egentlig skrive en Asta Nielsen-biografi, n år h u n selv har skrevet
ren og læremesteren Peter Jerndorff), m en der fremlægges ingen beviser, og det er en
329
smagssag om m an finder dette forslag
stjerne af skandinavisk (svensk) herkom st
mere sandsynligt end M arguerite
hed Zarah Leander, og ikke Sarah. Men
Engbergs gæt på en anonym , københavnsk
det er petitesser. Tilbage står blot at kon
overretssagfører. M almkjærs bog er uhøjtidelig og let
statere, at m ed Engbergs og Malmkjærs bøger har vi n u fået Asta Nielsen godt
læst, m en den er ligesom M arguerite
dækket ind. Skade, at vi aldrig har fået en
Engbergs bog båret af dyb hengivenhed,
dansk oversættelse af Renate Seydel og
respekt og beundring for hovedpersonen.
Allan Hagedorffs fremragende Asta
Den indeholder en udførlig filmografi og
Nielsen. Ihr Leben in Fotodokumenten,
litteraturliste og er fint illustreret, er i det
Selbsterzeugnissen und zeitgenössischen
hele taget om sorgsfuldt produceret. Den
Betrachtungen fra 1981. Den hører med
er befriet for de trykfejl, der ellers hærger
som obligat lekture for den, der interesse
nutidens udgivelser, leg har blot fundet to
rer sig for Asta Nielsen og hendes film.
faktiske fejl. På side 218 siges det, at Greta
Men gør m an det, er tysk naturligvis
Garbo forlod filmen, da hun var 46 år.
ingen hindring.
Hun var nu kun 36. Og en anden tysk