Zhang Yimou Zhang Yimous m esterskab er karakteriseret ved forfinet kolorisme, lyrisk æstetik og subjektivisme, neorealistisk dokum entarism e, den brede fortælling og det politiske panoram a
En af de sidste femten års mest frem træ
debut- og gennem brudsfilm , den
dende instruktører er Zhang Yimou (f.
Sølvbjørn-belønnede D e røde marker
1951). H an tilhører Kinas nybølge, kaldet
(.H onggao Hang, 1987). Filmen er et histo
den femte generation. H an startede som
risk m elodram a, hvor en jeg-fortæller
fotograf, bl.a. på de to etablerende hoved
beskriver sin fars og m ors liv i mellem
værker inden for nyere kinesisk film, Den
krigstiden. Som i mange af Zhangs film
gule jord ( Huang tu d i , 1984) og Den store
spiller kvindeundertrykkelse, særlig tvangs
parade (1986, Da yu e bing ), instrueret af
ægteskab, en central rolle (og i øvrigt også
den anden store femte generations
i Chen Kaiges visuelt raffinerede, elegiske
instruktør, Chen Kaige. Her dem onstrere
Den gule jord). I D e røde marker bliver en
de Zhang sit visuelle mesterskab; han har
ung sm uk kvinde (spillet af Østasiens
desuden h aft adskillige film roller. Han
førende kvindelige stjerne, Gong Li) af
debuterede som instruktør i 1987 og har
faderen giftet væk til en gammel, rig og
instrueret 10 film.
spedalsk vinbonde, og til gengæld for at
Zhangs mesterskab er karakteriseret ved
udsætte datteren for livsfare får faderen et
hans suveræne beherskelse af en række
muldyr. Heldigvis Mokkes’ hun på bryllu
forskellige aspekter a f film kunsten, der
psturen af en af de unge, stærke bærere ud
sjældent forenes i én instruktør, f.eks. for
i hirsem arken, hvor en søn undfanges.
finet kolorisme, lyrisk æstetik og subjekti
H un fortsætter dog til vinbonden, men
visme, ’dogmeagtig’ neorealistisk doku
det lykkes at undgå smitte, og snart
m entarism e, m elodram a, den brede for
dræbes bonden (måske af elskeren). Vi
tælling og det politiske panoram a. Zhang
følger livet på vingården og konflikten
forbinder på suveræn vis den subjektive
mellem de elskende, m en til slut får histo
og den objektive tilgang i sine film. Denne
rien en tragisk drejning: Japanerne kom
dobbelthed hænger blandt andet sam m en
m er og spreder død og rædsel over hirse-
med, at Zhangs følelser ofte er splittede:
m arken, og under et forsøg på guerilla
han kritiserer det gam le Kina, bl.a. for
krig dræbes fortællerens forældre, mens
dets kvindeundertrykkelse, m en er også
denne i gru reciterer en sang.
fascineret a f den kinesiske kulturarv og det førindustrielle liv; sam tidig kritiserer
Ét lag i filmen består af ultrasm ukke naturlyriske fremstillinger af f.eks. hirse
han M ao-kom m unism ens mange
m ark og nattehim m el, der kulm inerer da
vildskud, m en har også sympati for
hirsem arken ved m oderens død farves
m oderniseringstanken. En række a f de centrale æstetiske greb og temaer er allerede til stede i hans
rød, som en subjektiv-ekspressiv fremstil ling af død og gru, modstillet filmens begyndelse, hvor den røde bærestol sym-
323