Zhang Yimou Zhang Yimous m esterskab er karakteriseret ved forfinet kolorisme, lyrisk æstetik og subjektivisme, neorealistisk dokum entarism e, den brede fortælling og det politiske panoram a
En af de sidste femten års mest frem træ
debut- og gennem brudsfilm , den
dende instruktører er Zhang Yimou (f.
Sølvbjørn-belønnede D e røde marker
1951). H an tilhører Kinas nybølge, kaldet
(.H onggao Hang, 1987). Filmen er et histo
den femte generation. H an startede som
risk m elodram a, hvor en jeg-fortæller
fotograf, bl.a. på de to etablerende hoved
beskriver sin fars og m ors liv i mellem
værker inden for nyere kinesisk film, Den
krigstiden. Som i mange af Zhangs film
gule jord ( Huang tu d i , 1984) og Den store
spiller kvindeundertrykkelse, særlig tvangs
parade (1986, Da yu e bing ), instrueret af
ægteskab, en central rolle (og i øvrigt også
den anden store femte generations
i Chen Kaiges visuelt raffinerede, elegiske
instruktør, Chen Kaige. Her dem onstrere
Den gule jord). I D e røde marker bliver en
de Zhang sit visuelle mesterskab; han har
ung sm uk kvinde (spillet af Østasiens
desuden h aft adskillige film roller. Han
førende kvindelige stjerne, Gong Li) af
debuterede som instruktør i 1987 og har
faderen giftet væk til en gammel, rig og
instrueret 10 film.
spedalsk vinbonde, og til gengæld for at
Zhangs mesterskab er karakteriseret ved
udsætte datteren for livsfare får faderen et
hans suveræne beherskelse af en række
muldyr. Heldigvis Mokkes’ hun på bryllu
forskellige aspekter a f film kunsten, der
psturen af en af de unge, stærke bærere ud
sjældent forenes i én instruktør, f.eks. for
i hirsem arken, hvor en søn undfanges.
finet kolorisme, lyrisk æstetik og subjekti
H un fortsætter dog til vinbonden, men
visme, ’dogmeagtig’ neorealistisk doku
det lykkes at undgå smitte, og snart
m entarism e, m elodram a, den brede for
dræbes bonden (måske af elskeren). Vi
tælling og det politiske panoram a. Zhang
følger livet på vingården og konflikten
forbinder på suveræn vis den subjektive
mellem de elskende, m en til slut får histo
og den objektive tilgang i sine film. Denne
rien en tragisk drejning: Japanerne kom
dobbelthed hænger blandt andet sam m en
m er og spreder død og rædsel over hirse-
med, at Zhangs følelser ofte er splittede:
m arken, og under et forsøg på guerilla
han kritiserer det gam le Kina, bl.a. for
krig dræbes fortællerens forældre, mens
dets kvindeundertrykkelse, m en er også
denne i gru reciterer en sang.
fascineret a f den kinesiske kulturarv og det førindustrielle liv; sam tidig kritiserer
Ét lag i filmen består af ultrasm ukke naturlyriske fremstillinger af f.eks. hirse
han M ao-kom m unism ens mange
m ark og nattehim m el, der kulm inerer da
vildskud, m en har også sympati for
hirsem arken ved m oderens død farves
m oderniseringstanken. En række a f de centrale æstetiske greb og temaer er allerede til stede i hans
rød, som en subjektiv-ekspressiv fremstil ling af død og gru, modstillet filmens begyndelse, hvor den røde bærestol sym-
323
Zhang Yim ou
boliserer erotik. Et andet lag i filmen be
bypatriarkat. Gong Li bliver gift som fjer
står im idlertid af en bakhtin’sk frem stil
de hustru for en meget rig mand af gam
ling af en kontant førindustriel kropslig
mel slægt. H an er formodentlig m idal
hed: Den spinkle Gong Li er konstant
drende; filmen understreger hans u p er
omgivet af stærke m æ nd m ed nøgne sved-
sonlige magt ved aldrig at vise ham i nære
glinsende overkroppe, og disse starter med
eller halvnære indstillinger, og som oftest
at ’ryste hende’ i brudebærestolen, mens
ses han fra ryggen. Hans ’ansigt’ er det
de affyrer erotiske bem ærkninger. Senere
enorm e paladsagtige hus, hvor hele hand
underkaster de sig hendes ledelse af vin
lingen udspiller sig (bortset fra uskyldig
gården, og filmen skildrer med velbehag
natur i indledningen). H uset fremstilles
det kraftige liv, m ed ild (til destillering),
igen og igen fra mange forskellige syns
jord, pis, enkle redskaber og enkle ritualer.
vinkler. Alle billedkom positionerne er udtryk for en stærk æstetisering, baseret
Farverigt m elodram a. Zhangs næste film,
på streng sym m etri og skiftende farveto
Ju Dou (1990), viderefører nogle af ele
ner, f.eks. i nattescener. Til tider opløser
m enterne i De røde marker. Filmen er et
paladsets tredim ensionale struktur sig i en
stærkt naturalistisk m elodram a, hvor den
abstrakt todim ensional symmetri.
unge Gong Li igen giftes m ed en gammel,
Farverne gløder, særlig fra de røde lygter.
ulækker og stærkt voldelig rig m and. Hun
Men æstetikken er ikke ganske venligt
søger trøst hos hans unge slægtning, og vi
m ent, nok er d er elementer af fascination
følger deres forbudne kærlighed, den
af det gamle Kinas æstetik, men samtidig
voldsom m e konflikt m ed den gamle
er skønheden forbundet m ed den ’døde’,
m and, og også den tragedie der opstår, da
’diktatoriske’ og uorganiske verden (pal
deres fælles søn tager den gamle m and
ads, kunstgenstande og ritualer), der her
som far og hader sin biologiske far. Alt
sker over de levende, særligt kvinderne.
ender i tragedie, sønnen kom m er ved en
Gong Li lærer snart, at det er et rædsler-
fejltagelse til at dræbe den gamle m and,
nes hus, hvor herren ikke alene besidder
m en senere dræ ber han m ed forsæt både
en rå magt, tjenerne, m en også driver
sin far og m or som straf for deres illegiti
konkubinerne til en ødelæggende indbyr
me forhold. H andlingerne udspiller sig i
des konkurrence om hans gunst. Da Gong
et farveri i 1920’erne, og dette giver anled
Li overværer, hvorledes en af de andre
ning til at parallellisere og kontrastere de
konkubiner brutalt dræbes, fordi h u n har
stærke menneskelige lidenskaber m ed de
haft en affære m ed husets læge, bliver hun
stærke farver på tøj og i farve-kar, der
sindssyg, m en huset suppleres snart med
også bliver stedet for begge m ænds død
en femte konkubine.
ved drukning. Farverne og det dynamiske kam era er m ed til at frem m ane stærke,
Jagten på retfærdighed. Der er et stærkt
dynamiske lidenskaber.
spring i tid og fremstillingsmåde til
Skildringen af det førkom m unistiske liv
324
Historien om Q iu Ju (Q iu Ju da guan si,
afsluttes (foreløbigt) m ed Under den røde
1992). Vi er nu i en afsides og prim itiv
lygte (Da hong deng long gao gao gua,
landsby i nutidens Kina. Fremstillingen er
1991), der også udspiller sig i 20’erne,
’neorealistisk’, mange a f skuespillerne er
m en nu ikke mere i et saftigt, landligt
lokale personer, der nogenlunde ’spiller sig
patriarkat, m en derim od i et forstenet
selv’. Dog ikke hovedpersonen Qiu Ju, der
Zhang Yim ou
A t leve
igen spilles a f Gong Li. M en hvilken for
op i magtsystemet og får herved indsigt i
m idabel æ ndring i spillestil. H un spiller
det m oderne kinesiske byliv. H un er dog
en højgravid, insisterende m en lidt m ut
bange for at få ’for meget ret’, da hun
bondekone, og på g ru n d af vinteren er
ønsker at bevare et godt forhold til de for
h u n hele tiden indhyllet i tykt vatteret
skellige myndighedspersoner, og ikke
bom uldstøj. Der er in tet spor af vanlig
m indst landsbyform anden, som redder
glam our i denne hverdagsrealistiske
hendes liv, da hun under fødslen får blød
præstation. Q iu Jus m an d og venner har
ninger. Men tragisk nok få r hun ’for
drillet landsbyens form and m ed, at han
meget ret’; en højere m yndighed har ved
ikke kan få drenge, og denne har til
røntgenfotografering fundet ud af, at
gengæld slået m anden, brækket et af hans
m andens ribben har været brækket, lands
ribben og sparket ham i skridtet, så hans
byform anden idøm m es fængselsstraf og
ene testikel er ophovnet, og Qiu Ju føler,
føres bort, og filmen slutter m ed et
at form anden er gået over stregen og vil
nærbillede af den forstenede Gong Li.
have en undskyldning. Det nægter for
Filmen giver et facetteret indblik i sociale
m anden, og n u starter en lang søgen efter
relationer som venskab, retfærdighed og
retfærdighed. Qiu Ju m å gå stadigt højere
ære.
325
Zhang Yim ou
Mens Qiu Jus verden trods alt er en lille
af historie og enkeltskæbne, hvad Zhang
verden, sigter Zhangs næste film, A t leve
dog kun fik utak for: De kinesiske myn
(Huozhe , 1994), på at tegne et stort og k ri
digheder idøm te ham to års forbud mod
tisk billede af Kinas nyere historie ved at
at lave film.
fremstille en arbejderfamilies liv fra slut
Shanghai triaden ( Yao a yao yao dao
ningen af 30’erne og frem til nutiden.
waipo qiao, 1995) er en tilbagevenden til
Filmen har form odentlig sam tidig rod i
den historiske film, tydeligvis inspireret af
Zhangs personlige bitterhed over, at kul
am erikanske gangsterfilm. Men Zhang
turrevolutionen tvang ham ud i ti års
forsyner genren med sit eget stempel, en
fysisk omskoling - 1968-78 var han land
præ gnant beskrivelse a f Shanghai i
arbejder og senere m edarbejder på en
1920’erne og klassisk-skønne optagelser
tekstilvirksom hed - m en disse år har sik
fra en lille uberørt ø, der ’citerer’ en række
kert også givet ham værdifulde sociale
centrale m otiver i kinesisk malerkunst.
erfaringer. H ovedpersonen Fugui i A t leve har arvet
Ligeledes svinger handlingen mellem bru talitet og lyrisme. Hele filmen reflekteres
en stor form ue, m en spiller den væk og
gennem en stor drengs naive øjne. Han er
må tjene til udkom m et for sig og hustruen
blevet tjener for Gong Li, en sm uk sanger
(Gong Li) ved at opføre skyggespil. Vi føl
inde der er ’m oll’ for en gangsterchef og
ger ham gennem borgerkrigens og japa
elskerinde for en af hans mænd. Snart må
nerkrigens elendighed, og gennem Maos
hele gangsterbanden flygte til den lille ø,
tragiske og latterlige ’store spring frem ad’.
en voldsom kontrast til m oderniteten, og
E ndnu værre bliver det under kulturrevo
Gong Li indser tom heden i sit dem i-
lutionen, hvor alle lever i en stadig frygt,
mondeliv. Alt ender i død og tragedie.
og hvor alle bånd til fortiden kappes over
Filmen blev den sidste m ed Gong Li, da
(Fugui tvinges til at bræ nde sit fine gamle
Zhang og G ong opløste deres mangeårige
skyggespil). Det store spring frem ad koster
forhold.
familien deres søn (han er overtræ t på
Med Keep Cool (You hua hao shuo , 1997)
grund af meningsløse arbejdsopgaver), og
behandler Zhang for første gang det
snart koster kulturrevolutionen dem også
m oderne kinesiske storbyliv. Ikke så sært
deres datter. Da datteren skal føde, begyn
at han forlader sin bazin’sk-neorealistiske
der hun at bløde, og da alle læger er blevet
sværgen til lange indstillinger til fordel for
fængslet som reaktionære, dør hun under
hektisk klipning, jum p cuts osv. H an skil
de purunge, inkom petente rødgardist
drer det nye Beijing og fremstiller et
sygeplejerskers behandling, m ens barnet
kærlighedsforhold mellem en boghandler
overlever. Igen og igen gentager personer
og en skøn, sexet golddigger. Storbylivet
ne, at alt bliver bedre under kom m unis
bliver dog k u n et intermezzo. Zhangs to
m en, selv når de besøger børnenes grave.
seneste film, N o t One Less (Yi ge dou bu
Filmens storhed består i, at den i al sin
neng shao , 1999) og Vejen hjem (W o de fu
kritik sam tidig viser hvorledes frygt er
qin mu qin, 1999), vender igen tilbage til
sammenvævet med den frem tidstro og det
landet.
fællesskab, der også karakteriserede udvik
326
lingen. Filmen er i ordets bedste forstand
Dogm e på kinesisk. N o t One Less ligner en
socialrealistisk og h ar det historiske
blanding af neorealisme og dogmefilm:
m elodram as bevægende sam m enfletning
Der bruges amatørskuespillere der ofte
Z hang Yim ou
spiller sig selv, der benyttes håndholdt
den fattige skole. Vi får således et under
kamera og til tider skjult kam era, der
holdende og oplysende indblik i kinesisk
opfanger dagliglivet. Hovedpersonen er en
nutid.
lidt mut ca. 13-årig pige, der efter tre-fire
Vejen hjem handler om en ung m and,
års skolegang ansættes som vikar i en
der vender tilbage til landet for at hjælpe
landsbyskole i en tilbagestående landsby.
m oderen med begravelsen af faderen. H un
Hendes viden er noget begrænset, og hun
ønsker en traditionel begravelse, hvor liget
tænker m est på de penge som hun kan
bæres fra hospital til landsby. Samtidig
tjene - titlen hentyder til at hun vil miste
m ed fremstillingen af brydningen mellem
10 kroner i ekstra bonus, hvis blot én elev
gam m elt og nyt skildrer filmen også i flas
forlader klassen. Efterhånden tvinger de
hbacks den bræ ndende kærlighedshistorie
simple problem er m ed at holde ro i klas
der i sin tid udspillede sig mellem m ode
sen hende til at blive m ere opfindsom , og
ren og den unge skolelærer, der blev h en
da en af drengene forlader klassen for at
des m and.
finde arbejde i den nærliggende by, bliver
Zhang Yimou er endnu i m idten af sin
hun besat a f at følge efter ham og få ham
karriere som instruktør. Men han har alle
tilbage. Problem erne m ed at finansiere
rede produceret et respektindgydende
turen udvikler klassens regneevner.
oeuvre, der placerer ham som en af n u ti
Hendes m øde med storbyen bliver vehikel
dens førende instruktører. Han har til
for fremstillingen a f kontrasten mellem
fulde vist sine evner til raffineret visuel
det landlige og det u rbane Kina. Hen m od
fremstilling, der altid er tæ t sammenvævet
slutningen skifter historien gear: H un får
m ed filmenes indhold. Han har vist en
kontakt m ed chefen for et fjernsynssel
em inent evne til at fortælle enkle og gri
skab, kom m er i en nyhedsudsendelse, og
bende realistiske historier såvel som histo
hendes grådkvalte ønske om at finde den
riepanoram aer. H an har såvel fortalt
forsvundne student udvikler sig til en
rom antiske kærlighedshistorier som frem
’am erikansk’ farceagtig hum an interest-
stillet en saftig kropslighed. Og så har han
sensation. Pigen og drengen føres af de
været i stand til at udvikle sin såvel h u m a
’am erikansk-m oderne’ journalister tilbage
nistiske som æstetisk raffinerede filmkunst
til landsbyen og m edbringer rige gaver til
under vanskelige politiske vilkår. Torben Grodal
Filmografi 1984 1986 1987 1989 1990 1991 1992 1994 1995 1995 1997 1999 1999 1999
H u a n g tu d i/D e n gule jo rd (fot.) D a yue b ing/D en store p arad e (fot.) H o n g gao lia n g /D e rode m arker D a ih ao m eiz h o u b ao /C o d en a m e C ougar Ju D o u D a hong deng long gao gao gu a/U n d er den rode lygte Q iu Ju da g u a n si/H isto rien om Q iu Ju H uozhe/A t leve Yao a yao yao d a o w aipo qiao/S hanghai triad en L um ière et c o m p a g n ie (episode) You hua hao shuo/K eep C ool Yi ge dou bu n e n g sh ao /N o t O ne Less W o de fu qin m u qin/V ejen hjem T u ran d o t - A t th e Forbidden City o f Beijing (tv-opera)
327