Edward Yang I Edward Yangs mesterlige, m en stilistisk upåfaldende film om eksistentiel tom hed i den m oderne, urbane taiwanesiske middelklasse forenes am erikansk sæbeopera m ed Ozus og Mizoguchis japanske blufærdighed og den italienske neorealismes hverdagsskildringer
Yang Yang er bare o tte år og ikke meget
vesam m enbrud, et selvmordsforsøg og et
større end tobak for en skilling, m en han
m ord.
h ar en særlig evne til at stille spørgsmål af
Det kunne måske lyde som en kulørt
den art, som ingen kan svare på, som
sæbeopera, men der er en verden til for
f.eks. “Ser vi kun den halve sandhed, når
skel! Også stilistisk. Hvor sæbeoperaen
vi bare kan se det, d er foregår foran os?”
dyrker nærbilledet i en helt ekstrem,
Yang Yangs eget snarrådige svar på denne
næsehorsudforskende grad, holder Yang
fdosofiske spidsfindighed er at fotografere
sig på blufærdig afstand af sine personer,
folks nakker og forære billederne til nak
som for de flestes vedkom m ende frem stil
kernes ejerm ænd, der derm ed får om ikke
les af am atørskuespillere. Hans stil er lav
den fulde sandhed så dog i det m indste
m ælt og udram atisk m ed en forkærlighed
mulighed for at se sig selv i et uvant per
for totalbilleder og lange indstillinger -
spektiv.
som hos de japanske mestre Ozu og
Yang Yang er en af de talrige personer,
Mizoguchi. Selv de mest følelsesladede og
der befolker Edward Yangs allerede mange
m elodram atiske scener filmer han på lang
gange prisbelønnede familiekrønike fra
afstand og ofte gennem glasruder, der
det m oderne Taiwan, Yi Yi (2000), og
reflekterer storbyen udenfor - herved ska
alene navneligheden m ere end antyder, at
bes ikke blot en grafisk parallel til den
han skal opfattes som et yngre alter ego
måde, hvorpå filmens mylder af historier
for instruktøren selv. I alt fald bestræber
spejler sig i hinanden, men det antydes til
også Edward Yang sig på at præsentere det
lige diskret, at de individuelle skæbner, der
kendte, det dagligdags, i et uvant perspek
skildres, vel i virkeligheden er ganske
tiv, der får en trist hverdag til at fremstå så
almene i en m oderne, urban kontekst,
spændende og mangefacetteret som nogen
som m an finder mange andre steder end
rom an - i en slags m oderne, taiwanesisk
lige netop i Taipeis hårdtpum pede citysca
variant af efterkrigstidens italienske neo
pe af glas, stål og beton.
realisme. Yi Yi begynder m ed et bryllup mellem
Titlen Yi Yi, hvor det kinesiske ord for ‘én’ gentages, betyder ellers noget i retning
en lidt for sm art forretningsm and og en
a f ‘in d iv id /u d ’, og filmen skal ifølge
lidt for gravid brud, og den ender med en
instruktøren selv understrege, hvordan de
gammel kvindes død. Mellem disse to
m ennesker der bebor den m oderne stor
begivenheder ligger k nap tre tim ers film,
bys glitrende hightech-arkitektur ikke bare
der tillige byder på bl.a. en fødsel, et ner
er anonym e brikker i en social konform i
315