Wim Wenders H an var en hovedskikkelse i 1970’ernes gennem brud i vesttysk film. M en m ens Fassbinder er død, og Herzog har trukket sig tilbage, er Wim Wenders stadig en af den europæiske kunstfilms uforfærdede agenter
Den nye tyske film brød igennem i to
søger rundt i den m oderne eksistens i film
tem pi, først var det Bubi’s Kino med
som Im L auf der Zeit (1976, Undervejs ),
O berhausen-m anifestet i 1962 og folk
D er Stand der Dinge (1982, Tingenes til
som Alexander Kluge, Edgar Reitz, Jean-
stand) og det am erikanske m elodram a
M arie Straub og Volker Schlöndorff:
Paris, Texas (1984), en - også visuelt -
Idealistiske unge angribere af den trivielle
intens film om en mands jagt på den tabte
tyske tradition for Heim at, nostalgi og
kærlighed. Hovedværket er Der H im m el
pikant seksualoplysning. Desværre var
über Berlin (1987, Himlen over Berlin),
deres egne film lidt for livløst intellektuel
hvor W enders - med sin og Peter Handkes
le og ikke så lidt kedelige. I 1970 arrivere
historie om englenes gang på jorden -
de så næste hold, og denne gang lykkedes
sammenvæver mytologiske elementer i et
det. Den dom inerende skikkelse var selv
raffineret eventyr om menneskets eksi
følgelig Rainer W erner Fassbinder, m en i
stens; et originalt og flertydigt kunstværk
anden række kom W erner Herzog og Wim
af udsøgt billedæstetik. Filmen blev siden
Wenders, fulgt af bl.a. M argarethe von
- lidt mere håndfast - rem ade som am eri
Trotta, Reinhard H auff og en ny forbedret
kansk film, Brad Silberlings City o f Angels
Schlöndorff.
(1998).
Rodløse engle. W im W enders (f. 1946),
Im od strøm m en. De senere Wenders-film
uddannet på filmskolen i M ünchen, m a r
har generelt væ ret af tyndere substans -
kerede sig i de tidlige Die Angst des
bl.a. en sequel til Der H im m el über Berlin,
Tormanns beim Elfmeter (1971, M ålm an
In weiter Ferne, so nah! (1993, Så fjern, så
dens angst for straffespark) og Alice in den
nær!), der kører en del tomgang m ed
Städten (1974, Alice i byerne) m ed en kon
endnu en engel på jordisk besøg. En særlig
cis postm oderne film kunst, hvor det
charm e har d en finurlige Lisbon Story
rodløse og frem m edgjorte menneske
(1994), om en sær snegl af en lydmand
fremstod som i en magisk udstillingsm on
(spillet af Rüdiger Vogler, en af W enders’
tre. Et foreløbigt højdepunkt var Patricia
faste kræfter), der tager til Lissabon for at
H ighsm ith-thrilleren Der amerikanische
besøge en dokum entär ist-ven. Her kan
Freund (1977, Den amerikanske ven) med
Wenders - i sin stilfærdige, underfundige
Bruno Ganz som den stilfærdige ram m e
stil - give efter for sin trang til m eta-kom -
mager, der presses ind i en m orderisk
m entarer til filmen og filmhåndværket:
intrige.
“Jeg troede, jeg kunne gå imod strø m
Han fortsatte m ed sit foretrukne road-
298
tema, hvor en person uden mål og m ed
men,” siger dokum entaristen. “Jeg ville optage i sort-hvid med et gammelt hånd-