Tsai Ming-liang I Taipeis fugttærede boligblokke er beboerne deprim erede, depraverede og deplacerede. Tsai M ing-liangs film om dem er sjovt nok det stik modsatte: åndfulde, illum inerende og velanbragte
Ingen skal beskylde taiwaneseren Tsai
Sarkasmen er til at få øje på, når Lees
M ing-liang (f. 1957) for kun at afprøve
figur i den femte film viser sig at være ble
sine ideer halvt. Alle hans hidtidige fem
vet ur-sælger; visernes vandring sætter
spillefilm h ar genkom m ende motiver og
hans totale im m obilitet i relief. Kæresten
fælles temaer. Og så h ar de alle den besyn
er skredet, rejst til Paris. H an selv går i
derlige unge skuespiller Lee Kang-sheng i
cirkler og udtrykker alene sin længsel
en central rolle. Lees (1) figur har oftest
symbolsk og indadvendt - ved at indstille
samme navn, uden at der er tale om et
alle urviserne til fransk tid. H an er ulykke
egentligt sam m enkæ det livsforløb. Snarere
ligt uvidende om, at hun er lige så frem
udgør filmene punktvise nedslag i en typi
m edgjort i sit nye land som han er i
ficeret ung mands jagt på identitet. Hans
Taiwan.
tvivlsomme karakter udvikler sig efter
Skønt altid forankret i hovedstaden
hånden til en nådesløs dystopi over stor
Taipei er megen af Tsais pessimisme n a
byungdom m en. Eller hvad værre er, ifølge
turligvis universelt gangbar. Filmene er
instruktøren selv: Et sørgeligt, generelt
adfærdspsykologiske studier af en utilpas
nutidsbillede.
set knøs, der nok med årene modnes
Den unge mands identitetssøgen er
fysisk og følger strøm m en ind i m arkeds
nemlig om trent lige så frugtesløs som den
økonom ien og boligkarréerne, men som
er konsistent. Heller ikke i filmenes samle
hverken socialt eller seksuelt lykkes m ed at
de kronologi er der store frem skridt at
finde sin rette hylde. Eller nogensom helst
spore. I den første spillefilm, Rebels o f the
hylde. H an er totalt fremmedgjort; intet
Neon God (Ching shao nien na cha, 1992),
drive indefra, intet pres udefra. Det er alt
spiller Lee en sm åkrim inel teenager.
sam m en meget forstemmende. Og vanvit
Senere er h an blevet sælger, lever som
tigt skarpt og uforudsigeligt skildret.
stilfærdig voyeur-eksistens og prøver at begå selvmord i en to m lejlighed. I et tred
Lorteland. Filmenes paradoksale charme
je opus er han atter den hjem m eboende
skyldes ikke m indst, at den uskolede Lee
søn - i en kernefamilie, der i den grad
Kang-sheng forlener sit eksistentielle m is
vakler under fraværet af kernefamilievær
foster af en hovedfigur med et gemyt, der
dier. Hvorefter han igen bliver til en
virker lige så renhjertet som dum t. Det u-
afstumpet lurer, nu m ed dagjob i kælde
teatralske og fåmælte i hans adfærd får
ren under sin dødssyge beboelsesejendom.
lige så stille menneskeligheden til at for
Hvorom alting er: H an er deprim eret,
trænge karikaturen. Det er et lille mirakel,
depraveret, deplaceret. Og han kom m er
og instruktøren giver ham god tid til at
ikke rigtig nogen vegne.
udføre det.
279