Béla Tarr Ungareren Béla Tarr er en af den slags instruktører, hvis film med års mellemrum dukker op og sætter deres markante præg på centrale filmfestivaler og derefter har vanskeligt ved at nå et publikum. Hans film er simpelthen for lange. Men det er måden de er lange på, der har gjort ham til kultinstruktør med verdensry
Béla Tarr, fø d t i universitetsb yen Pécs i
d en overfor m en n esk et i sam sp il m ed sine
1955, ville so m 16-årig være filo so f. En
om givelser. D et lykkedes ved lange g e n
film , han havde o p ta g et m ed sit russiske
n em arb ejd ed e og gen n em k oreografered e
8 m m -k am era om e n gru p p e ungarske
takes, helst (m en ikke u b etin g et) i so rt
sigøjnerarbejdere s o m n æ gted e at tilpasse
h vid a f fotografen G åbor M edvigy, so m
sig k om m u n istp artiets direktiver, h in d re
både lod sig styre a f en forud k on cip eret
d e im id lertid hans op ta g else på u n iversite
m u sik (M ih åly V ig) sam t - allervigtigst -
tet. Ikke n o k med d e t b lev h an derefter
af, at K odak-rullen på 300 m ikke kan
fæ ngslet p å grund a f en an d en p åb egyn d t
lø b e læ ngere end i 10 m in u tter og 20
8 m m -film o m en arbejderfam ilie, der b lev
sekunder. F orløbets b egræ n sn in ger sæ ttes
evakueret fra deres h jem og derefter blev
ikke a f et foru d k on cip eret storyboard,
b z ’ere for at få deres b o lig tilbage. Tarr
m en ved H ranitzkys v id eo o v erv å g n in g a f
forekom allerede p ræ d eterm in eret til at
alle involverede film kam eraer. D et v ig tig
blive film instruktør. H an s davæ rende til
ste er, so m i d o g m efilm en e, at få forløb et
gan g til stoffet k u n n e m in d e o m Rainer
v elg en n em sp illet og ikke op b ru d t i u ta lli
W erner Fassbinders ’a n ti-filn f sam t lo h n
ge forstyrrende indklip.
C assavetes’, der kom tæ t på d en am erik an ske virkelighed i næ re afsløren d e shots
H o v ed v æ rk et S åtan tan go, I 1985 u d sen d te
m ed h ån d h old t kam era. Tarr appellerede
forfatteren Låszlo K rasznahorkai sin g e n
til Béla Balåzs studiet i B udapest, der fu n
n em b ru d sro m a n S å ta n ta n g å , hvor U ngarn
gerede so m en slags statslig w ork sh op for
er skildret so m en regnfuld, afsondret
eksperim enterende film , o m at få optaget
lan d sb y - en tarm i universet. D erm ed
d en drop p ed e film m e r e p rofession elt i
fan d t Tarr sit litterære alter ego, o g et
16m m . S tu d iet fæ rd igproducerede projek-
insp ireren d e sam arbejde in d led tes. D eres
tet 1979 so m F a m ily N e s t ( C s a lå d i
p lan er o m at film atisere S å ta n ta n g o blev
tiiz fész ek ). Først da o p g a v Tarr sin akade
o p givet, m en erstattet a f et m in d re projekt
m isk e karriere.
D a m n a t io n (K å r h o z a t , 1988). D erefter fo r
lo d H ran itzk y o g Tarr U ngarn for at F undet a f e n stil. Ig en n em 198 0 ’erne
u n d ervise i Berlin. D a de havde fu n d et de
udviklede h a n i sam arbejde m ed sa m le
n ø d v en d ig e finansiører i Tyskland o g
versken Å g n es H ranitzky, der b le v hans
Frankrig, fu ld førte de 1991-93 S å ta n ta n g o
faste klipper (senere art-d irecto r o g co-
i U ngarn u n d er store van sk eligh ed er - et
in struk tør), m o n o m a n t o p m æ r k so m h e
værk på 7 tim er og 20 m inutter.
267