Steven Soderbergh Da Steven Soderbergh i 1989 tog imod De gyldne Palmer for sin debutfilm, var det med den siden så berømte bemærkning om at “herfra kan det kun gå ned ad bakke”. Men low budget sædeskildringen sex, lies & videotape sikrede ikke blot den da kun 26-årige instruktør et navn i branchen, den gjorde også det (dengang) uafhængige Miramax til et af 90’ernes mest toneangivende filmselskaber og var på den måde med til at (gen)skabe den amerikanske independent-film
I sex, lies & videotape (1 9 8 9 , sex, løgn og
begavet instruktør, der prøvede forskellige
video) havde Steven S od erb ergh (f. 1963)
typer film af, o g dette indtryk bekræ ftes a f
m ed uhyre præ cision fanget tid sån d en i
den fjerde i rækken, d e n stilsikre o g kølige
slu t-8 0 ’erne, o g film en s titel virkede so m
n eo -n o ir, T he Underneath (1995 - i øvrigt
et h øjk on cep tu elt blikfang, der m ed førte
en g en in d sp iln in g af R obert Siodm aks
en succes så stor - også p u b lik u m sm æ ssig t
Criss Cross, 1949). M en stadig gav
- at den var næ sten u m u lig at følge op på.
S od erberghs in telligen te og stilm æ ssigt
D en m ildest talt lu n k n e m o d ta g else a f den
p erfek tio n istisk e genreafsøgninger ikke
sorth u m oristisk e (sam t so rt-h v id e!) og
p o te, o g m ed den film ed e teaterm on olog
stilistisk ekvilibristiske thriller Kafka
Gray's A n a to m y (1996) forsvandt han
(1 9 9 1 ) resulterede da også i, at d en unge
u n d er radarhøjde. D e n n e p o sitio n blev
stjerneinstruktør b lev g lem t lige så hurtigt
der heller ikke rettet o p på m ed S o d er
so m han var blevet k en d t, for først så sent
berghs til d a to m est o rigin ale væ rk, den
som i 1998 at blive et rentabelt navn igen.
absurde og n æ rm est surrealistisk frag
Inden da instruerede Soderbergh en
m en tered e k o m ed ie Schizopolis (1 9 9 6 ,
række sæ rdeles interessante o g v id t for
u d givet sa m m e m åned so m Gray’s
skellige værker. H ans tredje var d en hjer
A natom y). M ed Schizopolis bliver S od er
teskæ rende m o r so m m e o g lavm æ lt p o e ti
berghs o p ta g eth ed af sp roget for alvor
ske p eriod efilm King o f the H ili (1 9 9 3 ) o m
bragt i front o g - som d e t også n æ vn es af
en kæk, ukuelig knæ gts op væ k st i St.
en a f film en s karakterer - der fin d es andre
L ouis under 1930’ernes d ep ression .
sprog en d d e t talte. Schizopolis h an d ler i
F ilm en - der er m eget k o n v en tio n el i sit
sæ rdeleshed o m parforholdets stagnerede
form sprog, m en har en b em æ rk elsesvæ r
o g klichéfyldt in d ifferen te fraser, m en det
digt sm uk, period esk ild ren d e b illed sid e -
stiliseres til d et absurde, så f.eks “H a llo ”
b lev rost a f kritikerne, m en d en o p n å ed e
bliver til “G en eric g reetin g ” eller æ g te
aldrig den o p m æ rk so m h ed den fortjente
m a n d en (sp illet af Soderbergh selv ) taler
fra p u b lik u m , selv o m d en er væ sentligt
en b la n d in g a f (ikke tek stet) italiensk og
lettere tilgæ ngelig end de to første film .
fransk, h vortil konen (sp illet af S o d e r
Sprogligt anarki. D e første tre sp illefilm
engelsk. B egge parter h ar desuden affærer
giver indtryk a f en talen tfu ld o g teknisk
- eller d r ø m m e r om at have det - m ed
berghs davæ rende k o n e) responderer på
254