Idrissa Ouedraogo Den uhyre produktive burkinske instruktør Idrissa Ouedraogo er et af de mest markante navne på den afrikanske filmscene. Hans film udspiller sig som regel i de afrikanske landsbyer, men deres helt enkle historier er båret af en dyb humanisme, som gør dem universelt vedkommende
“ F inansieringen af e n afrikansk film er et
O u ed ra o g o - i m o d sæ tn in g til m an ge a f
m in d st lige så stort k u n stvæ rk so m film en
sin e m ere puristiske kolleger - ser det so m
se lv ”. Sådan skrev d en svenske film kritiker
n o g et h elt n aturligt at foren e afrikansk og
N ils Petter Sundgren i 1970 i sin lille bog
vestlig kultur, er m åske, at han er u d d a n
P å b io s o d e r o m S a h a r a , læ nge før Idrissa
n et såvel i Afrika - ved d en n u nedlagte
O u ed raogo (f. 1954) b le v en h oved sk ik
film sk ole i B urkina Fasos h ovedstad
k else på k on tin en tets film scen e. M en som
O u a g a d o u go u - so m ved d en davæ rende
in g en anden mestrer O u ed ra o g o såvel den
franske film sk ole ID H E C . En væ sentligere
e n e som d en anden ty p e film k u n st. I
årsag er fo rm en tlig , at han næ gter at blive
m o d sæ tn in g til de fleste a f sine kolleger -
relegeret til en “afrikansk g h etto ” - so m
d er må ern æ re sig so m taxachauffører o.l.
han kalder det - hvor det forventes, at han
m ellem de få film, d et lykkes d em at få
form id ler m ere eller m indre etnografiske
finansieret - har han sid en sin d eb u t i
billed er a f et arkaisk Afrika eller et p olitisk
1981 været m ere eller m in d re k o n tin u er
korrekt budskab o m k o n tin en tets aktuelle
lig t beskæ ftiget med at lave film . Indtil
situ ation .
vid ere er d e t, så vidt v id e s, b levet til 19 k ortfilm o g 8 lange sp illefilm , h v o ra f
H an reagerer også v o ld so m t, hvis m an kalder ham en afrikansk instruktør: “Jeg
adskillige h a r vundet v ig tig e priser rundt
er ikke en afrikansk film skaber, m en en
o m på de sto re film festivaler.
afrikaner, der laver film ”, yn d er han at
E n afrikaner der laver film . D e fleste af
at læ gge afstand til det afrikanske k o n ti
understrege. D et er ikke fordi han forsøger
Idrissa O uedraogos film frem står so m en
n en t, so m han jo k on stan t beskæ ftiger sig
lykkelig sy n tese af v estlig og afrikansk k u l
m ed i sin e film , m en fordi han vil have, at
tur. På nær e n enkelt - L e cri d u c o e u r
folk skal synes o m hans film , fordi de er
(1 9 9 4 ) - udspiller de sig alle i Afrika, og
g od e - o g ikke fordi de er afrikanske.
fo r det m este på landet, hvor d en tra d itio
A f sa m m e årsag vil han heller ikke
n e lle afrikanske kultur en d n u er i h øjsæ
acceptere, at afrikanere, der laver film , skal
d et. Men d eres som regel ganske en k le og
tage til takke m e d m ere yd m yge form ater
universelt h u m an istisk e historier har rød
end deres kolleger i resten a f verden. På et
d er i antikkens græske tragedier og/eller
k o n tin en t, der ikke ligefrem vader i p en ge,
am erikanske genrefilm .
og hvor o ffen tlig film støtte i det store og
N o g et af forklaringen på, at Idrissa
h ele er et ukendt begreb (b ortset fra lige
221