Christopher Nolan Den engelske instruktør Christopher Nolan har skabt sig et navn på to snedigt konstruerede film, hvor forløbene er klippet op og klistret sammen på en måde, som involverer tilskueren oplevelsesmæssigt i ellers knastørre spørgsmål om erkendelse, erindring og bevidsthed
“Bare fordi jeg ikke k an huske, hvad jeg
D e n ed skrevne facts bliver h an s livslinie,
h a r gjort, betyder d et ikke, at m in e h a n d
o g de v igtigste op lysn in ger angående
lin ger har væ ret m en in g slø se . Verden står
k o n en s m order, so m han i d en n e a m p u te
ik k e stille, fordi m an lukker øjn en e.”
rede tilstand jager, tatoverer Leonard på
Sådan siger den h u k om m elsessv æ k k ed e
sin krop, så han altid helt bogstaveligt har
h o v ed p erson Leonard i M e m e n to (2000)
d em på sig. Leonard betragter den m e n n e
o m sig selv. M en det skal vise sig, at han
skelige h u k o m m else so m u pålidelig.
tager fejl - hans h a n d lin g er bliver faktisk
H u k o m m else kan æ ndre et ru m s facon og
m en in gsløse, alene fo rd i han ikke kan
en bils farve, siger han et sted til Teddy.
h u sk e dem. Leonard lider af m a n g e l på k o rttid sh u
Kun researchede o g efterprøvede fakta taler sandt, o g k u n en m eto d isk sam lin g a f
k om m else. H an ved g o d t, h vem han er,
fakta kan skabe et sandt v irk eligh ed sb ille
h a n kan huske sin fo rtid so m forsik rin gs
de, m en er han, m åske m ere a f n ø d v en d ig
agen t, og at hans k o n e b lev vold taget og
h ed en d a f lyst. M en so m tilskueren aner,
m yrdet, m en han kan ikke lagre nye erin
viser det sig snart, at heller ikke fakta er
dringer eller erfaringer. M id t i en sam tale
pålidelige. O gså deres b ety d n in g frem står
k a n han glem m e, h vord an sam talen
efter en b ev id sth ed sm æ ssig filtrering og
begyndte, o g for overh o v ed et at k u n n e
farves a f d en kontekst, so m de til enhver
navigere i d en uh æ fted e n u h ed , h an s ek si
tid b egrib es i.
sten s består af, tager h a n p o la ro id fo to s af fo lk og ting, han skal h u sk e, noterer deres
M em ento ses fo rlæ n s m en forstås b a g
n a vn e på d em og ev en tu elt, hvad han
læ n s. D et er de sprækker m ellem ydre fak
m e n er om dem : “T eddy - tro ikke hans
tualitet o g indre b ev id sth ed , so m M e
lø g n e ”, og han forsøger at træ ne sit
m e n to s in stru k tør C h ristop h er N o la n (f.
in stinkt m ed en fæ n o m e n o lo g s logik: Ved
1970) bruger et k ob en til at vrid e op, så
at gentage h and linger håber han at lære
sp ørgsm ål o m erkendelse, erin d rin g og
sin krop en vis au tom atik , så hans altid til
erfaring m yldrer frem i tilskueren: H v o r
bristepunk tet spæ n dte orienteringsapparat
dan kan m an vid e, at det der lejrer sig
k a n få en pause.
so m h u k o m m else i tilstræ kkelig grad lig
Akkurat på den a n d en side a f de selvfor
ner det, so m faktisk skete? O g hvis ikke
anstaltede k on trolsystem er lurer det totale
m an kan stole på sin egen h u k o m m else,
k a o s. Hele tid en skal h an etablere sin situ-
hvilken k on sek ven s har det da for selvfor
erethed: H vor er jeg - h vorfor - h vem er
ståelsen o g for op lev elsen a f ek sem p elvis
jeg sam m en m ed - h vad er m it projekt?
san d h ed o g virkelighed?
217
Christopher Nolan
K obenet, so m N o la n bruger, er en o p klippet fortæ lleteknik, so m involverer til
tilskuerens ikke-verbale oplevelse o g i den erkendte b ev id sth ed .
skueren aktivt i film en s tem aer o m b e vid sth ed , erind rin g o g eksistens. D et sker
En tid a f k o llek tiv t h u k o m m elsesta b .
ved at tiln æ rm e tilsk u eren s op levelse til
M åske op d a g er m an det ikke ved første
den h u k om m elsessvæ k k ed e Leonards:
m ø d e m ed M e m e n t o , hvor man h ar nok at
M e m e n to fortæ lles baglæ ns i sm å bidder,
gøre m ed at p u sle fortællingen sa m m en ,
som for hvert nyt stykke skaber flere
m en ved efterfølgen d e gen n em k ign in ger
spørgsm ål, end der besvares. S om Leonard
bliver det ty d elig t, hvor m ange scen er der
kæ m per tilskueren m ed at op n å fuld klar
er b lottet for p lot-frem d rift og i sted et er
hed over, hvordan et forløb kausalt h æ n
so m vertikale probér n ed ad i reflek sion s
ger sam m en , u d en at d et helt lader sig
tem aet. R eflek sion har været et centralt
gøre før til sidst.
em n e i film k u n sten sid en m odern ism en
D et er en raffineret fortæ lleteknik, som
p elvis 1970’e r n es nye tyske film var opta
en film so m T h e U su al S n spects. M en i
get a f det tysk e krigstraum e og d erfor
m o d sæ tn in g til d en ru n gen d e h u lh ed i
h an d led e o m b eh o v et for at huske (o g for
Bryan Singers narrative g im m ick film
træ nge) i sa m fu n d sm æ ssig forstand, altså
lægger fortæ llestrukturen i M e m e n to
udtrykte en h isto risk -so cio lo g isk refleksi
niveauer til film en s tem atiske tyngde:
vitet, er der d e seneste fem ten år sket et
D e overraskende p lo ttw ists i d en b ag
skift til en in d ivid o rien teret refleksivitet.
læ ns fortæ lling udbygger og overfører
D et gæ lder M e m e n t o , o g det gæ lder for
n em lig film en s k on sek ven te, filosofiske
ek sem p el T erence D avies’ poetiske afsøg
standpun kt - at et m en n esk es h an d lin ger
ninger a f sin e eg n e erindringsaflejringer
(m od sat hvad L eonard siger) kun er
o g A tom E goyan s film , der skrues narra-
m en in gsfu ld e, når de bagefter kan e r in
tivt sam m en p å en m åde, der m in d er om
dres. B etydn ing for m en n esk et opstår i
h u k o m m else n s. Skiftet fra en op tageth ed
b evid sth ed en o m h a n d lin g en o g d en k o n
a f h istorie til en optagethed af erin d rin g
tekst, so m den blev u d ført i, ikke a f h a n d
kan iagttages b åd e i kunsten og i sa m fu n
lingen selv. D et m æ rker tilskueren på sin
det so m så d a n , og ikke så få so cio lo g er og
egen krop og b ev id sth ed m ed den baglæ ns
sa m tid sd iagn ostik ere har forsøgt at give
fortæ lleform : For tilskueren so m for
b u d på hvorfor.
Leonard gælder, at det er den b ev id sth ed s m æ ssige lagring a f h an d lin ger o g in fo r
218
brød frem i 1 9 6 0 ’erne. M en hvor ek sem
ved første øjekast får M e m e n to til at lign e
En a f de frem træ d en d e er k u ltu rso cio lo gen A ndreas H uyssen. I studier a f den
m ation er - m ere en d h a n d lin g ern e og
m o d ern e v estlig e virkelighed, so m
in form ation ern e i sig selv - so m er
H uyssen k ald er “a culture o f a m n esia ” - et
afgørende for, hvilken b ety d n in g der ska
sam fu n d a f kollektivt huk om m elsestab -
bes. For ek sem p el form er tilskueren sit
begræ der H u y ssen so m mange an d re det
indtryk a f den n o g et hylsteragtige
tab a f h istorisk interesse, som præ ger
L eonards p erso n lig h ed ud fra hans lyse
vores m o d e r n e tid, m en han erkender, at
jakkesæt o g sp ortsv o g n , m en til sidst af
d et ikke kan væ re anderledes. S o m kultur
sløres det, hvad ikke en gan g Leonard selv
er vi n em lig i færd m ed at afskaffe de ydre
ved, n em lig at det ikke er hans. Reflek-
tidsparam etre: H ele året kan vi få de
sion stem aet skaber altså resonans både i
sam m e friske råvarer; m ange arbejder o m
Christopher Nolan
Memento
natten; storbyerne sover aldrig, o g inter-
har brug for at op leve d et i en tid slig
n ettet er altid aktivt. L ivsfaserne bliver i
struktur. D et m o d ern e m en n esk e, so m
stad ig større grad in d iv id u e lle til- o g fra
m ister de ydre tidsparam etre, m å derfor
valg: Man væ lger o m m an vil have børn
fin d e en tidsstruktur et an d et sted, og
tid ligt eller sen t - m åske slet ikke. Har
fok u s skifter naturligt til det indre e rin
m a n arbejdet som revisor i tyve år,
d rin gsru m , so m også er en m åd e at ordne
afskærer det ikke m u lig h ed e n for p lu d se
livet tidsligt på. H uyssen betragter altså
lig at tage en anden u d d a n n else, eller
o p ta g eth ed en a f erin d rin g so m en naturlig
m åske sælge godset o g rejse verden rundt.
k on sek ven s a f d en m o d ern e udvik lin g.
V i har m istet de au tom atisk e forløb og
D er er bare d en hage ved skiftet fra ydre
rækkefølger, der indlejrede os i en selv fø l
til indre tidsparam etre, at det gør m e n n e
g elig forn em m else b åd e for d ø g n ets rytm e
sket sårbart på en m åde, det ikke tidligere
o g for livets faser.
har været. H u k o m m elsesev n en bliver det,
U d visk n in gen af ydre tid sp aram etre har
so m alene adskiller det enkelte m en n esk e
ifø lg e H uyssen den u h eld ig e b ivirk n in g, at
fra fortabelse. D et er d en sårbarhed,
vi so m m ennesker risikerer at m iste os
M e m e n t o h an d ler om :
selv. A rgu m entet er, k ort skitseret, at vi for at ku nne o p lev e livet s o m m en in g sfu ld t
Leonard er p erson ificerin gen af, h v o r dan tabet a f fo rn em m else for tid m ed fører
219
Christopher Nolan
et tab a f forn em m else a f selv - o g d erm ed
selv film en på 16m m , o g han skrev,
a f m en in g. Luis B unuel har udtrykt det
in struerede, p rod u cered e og k lip p ed e selv.
sm ukkere en d n o g en . H an skriver et sted:
Following er en sort-h vid , noir-inspireret
“Først idet m en n esk et begyn d er at m iste
fortæ llin g, so m er lige så optaget a f det
h u k o m m elsen , går det op for h am , at
m o d ern e m en n esk es b evid sth ed sm æ ssige
h u k o m m elsen er det, so m gør liv e t ....
situ a tio n so m Memento. H istorien sparkes
H u k o m m elsen er vor op levelse a f sa m
i gang a f en forfatterspire, der for at finde
m en h æ n g, vores fornuft, vore følelser, selv
in sp ira tio n til at skrive begynder at følge
vore handlinger. U d en d en er vi intet.”
efter tilfæ ld ige m en n esk er på gad en . M en
D en eneste m u lig h ed , den h u k o m m e lse s
snart drejer p lo ttet u ven tet rundt, o g det
han d icap p ed e Leonard har for at op n å
drejer igen o g igen resten a f film en , m en
n o g et der m in d er o m et m en in g sfu ld t liv
m o d sa t ty p isk e p lottw ist-b årn e film gør
er ved at op lev e sin afklippede n u h ed so m
d en o p k lip p ed e tidsstruktur i Following, at
m en in gsfyld t, og d ette projekt afsløres til
tilskueren ikke overlades til ren h a n d lin g s
sidst som en u m u lig h ed , so m en illu sion .
a fk o d n in g m e n tilbydes indgange til at
U d en erin d rin gsevn e kan det ikke lade sig
beskæ ftige sig m ed film en s sære fortæ lling
gøre.
på flere planer. På m an ge måder lign er
Following en o p v a rm n in g til Memento: L itteratur so m in sp ira tio n sk ild e.
In struktøren har koncentreret sig o m at
O p tageth ed en af, hvordan fortæ llestruktur
konstruere en sindrig fortæ llestruktur,
kan være m ed til at involvere tilskueren på
so m jon glerer m ed flere tidsplaner sam ti
m ere end film en s p lotn iveau , har
dig. A m b itio n e n var at få k on struktionen
C hristopher N o la n arbejdet p assion eret
so m sådan til at fungere, og det lykkedes. I
m ed fra sin e første kortfilm . S om littera
M emento har N olan derefter kastet sig
turstud erende blev han fascineret a f litte
over at u d v ik le p oten tialet fra de m e lle m
raturens m ere fritflydende fo rh o ld til k o n
rum i tilsk u eren s op levelse og b evid sth ed ,
tin u itet o g k ro n o lo g i, o g han kastede sig
so m opstår, når tid sforløb et klip p es op i
ud i sm å film isk e form ek sp erim en ter, som
sted et for at b live fortalt lineært. D e t er
blandt an det førte til en surrealistisk k o rt
d en respekt for og plads til tilskueren, som
film , der b lev vist på am erikansk PBS-tv,
m ere en d n o g e t andet g ø r C hristopher
da N olan var 19.
N o la n til en instruktør, det også i frem ti
D eb u tfilm en Following (1 9 9 8 ) b lev lavet
d en v il blive interessant at gå i d ia lo g m ed.
i E ngland for in gen pen ge. N o la n skød
Niels Bjørn
F ilm ografi (sp illefilm )
220
1998 2000
Following Memento