Samira Makhmalbaf Hun debuterede som teenager og blev med sin anden film, Blackboards, Cannes-festivalens yngste prisvinder nogensinde. I en alder af blot 21 år er Samira Makhmalbaf en af hovedfigurerne i den igangværende iranske kulturrevolution
Da Samira M akhm albaf (f. 1980) m odtog
Heller ikke handlingen i Samira
juryens pris for Blackboards (Takhté siah,
M akhmalbafs anden film, Blackboards,
2000) ved sidste års C annes festival (i
stiller de store krav til Fortolker Holger.
øvrigt delt m ed svenske Roy Andersson
Filmen udspilles i de uvejsomme kurdiske
for Sange fra anden sal), kvitterede hun
bjerge, hvor en flok arbejdsløse lærere d ri
ved at levere præ m iecerem oniens mest
ver ru n d t m ed hver deres skoletavle på
bevægede takketale, hvor hun grådkvalt
ryggen. M ændene leder alle efter en lands
hyldede “de unge m ennesker, der kæm per
by, der er villig til at ansætte fremmede
for dem okratiet i Iran ”.
lærerkræfter.
Jo, filmmediet spiller skam en vigtig
M akhm albaf zoom er ind på to m ænd,
politisk rolle i et land, hvor den folkevalg
der ad forskellige veje ender ved den
te præsident, M oham m ad Khatami, over
iransk-irakiske grænse. Lærerne får
fire år efter sin indsættelse end ikke har
næsten ikke ført kridtet til tavlerne, der til
formået at im plem entere grundloven. I
gengæld er gode at søge ly bag, mens heli
december kastede den populæ re k u ltu r
koptere overflyver landskabet og skudsal
minister - og filmfolkets værge - Attaolah
ver gjalder mellem bjergene. Undervejs i
M ohajerani håndklæ det i ringen og forlod
historien bruges den enkelte tavle også
sit embede i protest m od de konservative
som båre, tørrestativ og medgift i et h u r
mullaher og ayatollaher, der m ed stor suc
tigt im proviseret bryllup, m ens den m ed
ces har forhindret K hatam i i at indfri sine
bragte læ rdom i allerhøjeste grad preller af
mange løfter om reform er. Det kulturelle
på de nom ader, smuglere og andet godt
tøbrud synes lagt på is, og trods sejren ved
folk, som de to lærere kom m er i kontakt
juni måneds præsidentvalg er der stadig
m ed. Verden foretrækker at leve i uviden
lang vej igen for de iranske dem okratitil
hed, lyder konklusionen.
hængere. Alligevel fortsætter iranske instruktører
Bag m yndighedernes ryg. Blackboards
m ed at flytte grænserne for, hvad der kan
slutter ved landsbyen Halabachech, hvor
formuleres på film. Siden Khom eini kom
tusindvis af kurdere døde som ofre for
til magten ved den islamiske revolution i
Saddam Husseins kemiske giftangreb
1979, har landets film instruktører p ri
under krigen mellem Iran og Irak.
m æ rt m åttet øve sam fundskritik i allego
Kurderne i dette grænseom råde er -
riens og metaforens form . Det gør de sta
præcis som i nabolandet Tyrkiet - et folk,
dig, men symbolikken bliver stadigt mere
der er frarøvet deres eget land, og hvis
håndfast.
identitet prim æ rt er forankret i det kurdi-