David Lynch At iscenesætte grænseløsheden i stadigt nye former er det paradoksale pro jekt hos David Lynch. Der er ingen ro, ingen helle i det lynch ske univers, heller ikke når det ser sådan ud. Det synes at være den urolige åre, der fostrer instruktørens billedverden David Lynch er født i 1946, og han har
hum or og lurende uhygge indgår i en helt
beskæftiget sig med film produktion siden
særegen cocktail. Selv om Lynch har kaldt
slutningen af 1960’erne. Ikke desto m in
en af sin seneste film for The Straight
dre har han også i det sidste tiår markeret
Story (1999) og også fortæller en simpel
sig m ed værker, der, om end de, som det
og meget sm uk og lige ud af landevejen
hele tiden er tilfældet med Lynch, selvbe
historie om den aldrende Alvin Straight,
vidst peger tilbage på hans tidligere væ r
der på sin sindige plæneklipper kører ad
ker, også peger fornyende ud i deres sam
den lige landevej fra Iowa til Wisconsin
tid. Kort sagt: Lynchs værker er stadig
for at forsone sig med sin bror, så tilhører
ubestrideligt Lynch; m en netop derfor er
Lynch, sin ikke ganske unge alder til trods,
de også altid overraskende. De p ostm o
også den generation af 1990’er-auteurs,
derne værker fra anden halvdel af
der selvbevidst skriver deres mærke hen
1980’erne, Blue Velvet (1985) og Wild at
over deres film. Der er så mange henvis
Heart (1990, Vilde hjerter), er i 1990’erne
ninger til den foregående mørke film Lost
blevet afløst af film, som i højere grad
Highway i The Straight Story, som var
fokuserer på fortællingen og dennes
denne et ‘strukturerende fravær’ i den
m uligheder; hans værks vedvarende
simple historie, og som implicerede
udforskning af filmm ediet og film fortæl
instruktøren, at man trods alt ikke skulle
lingen får da også sit hidtil mest radikale
forvente, at han med The Straight Story
udtryk i 1990’erne m ed Lost Highway
var begyndt at vende blikket m od besin
(1997).
delsen og livets slutning.
Siden den første langfilm, Eraserhead (1977), som i en surrealistisk blanding af
G rænseløshedens form er. David Lynch er
virkelighed og drøm , m areridt og sort
en m ultikunstner, der h a r arbejdet snart
h u m o r fortalte historien om den fortabte
sagt indenfor et hvilket som helst kunst
og verdensfjerne Henry, der bliver kon
nerisk udtryksm edium , fra tegneserien til
fronteret m ed en m onstrøs baby, som
m øbelkunsten og fra reklamen til maleriet
siges at være hans barn, men han er mere
og fotografiet, ligesom han har arbejdet
optaget af en fantasifigur inde i hans radi
m ed både film og tv. D et er som film in
ator, har Lynch lavet film, der ikke bare
struktør han h ar vundet sin berømmelse,
stilistisk m en også tem atisk befinder sig i
m en hans arbejde indenfor de andre
et grænseland, hvor død og vold lurer,
kunstarter bliver mere og mere tydeligt i
hvor seksualiteten ofte har perverse
hans filmværk, ligesom Lynch-æstetikken
undertoner, hvor selv den mest hæderlige
er umiskendelig også der, hvor han ikke er
altid viser sig at have lig i lasten, og hvor
krediteret, som i biografreklamen for