Emir Kusturica Magisk billedskaber, surreel filminstruktør, poetisk historiefortæller, absurdistisk livsfortolker: prædikaterne er mange, når man skal beskrive den kontroversielle Emir Kusturica. Rækken af humoristiske, fabulerende og monumentale værker har gjort Kusturica til en af de største nulevende repræsentanter for en kontinental filmtradition
Som noget efterhånden enestående er fil
siel som sine film. Efter sigende udfordre
mens magi hos Emir Kusturica (f. 1954)
de han engang højreekstrem isten Volislav
intakt. Ikke fantasy-filmens hokus-pokus
Seselj til duel; han skal have været i h ån d
eller østens kung-fu virtuositet. Men den
gemæng med en venstrefløjsnationalist,
sære magi i hverdagens grænseland, hvor
m en har også været anklaget for at være
folk svæver på en stol, et brudeslør sejler
M ilosevic-støtte (krigsherren Arkan over
gennem natten, en am bulance tager kurs
værede således premieren på Under
m od m ånen, eller et sam fund lever en
ground). Flere af hans film har vundet p ri
generation under jorden. Her er hekseri,
ser skønt kritiseret som udtryk for et
drøm m evisioner og autosuggestion h ån d
m egalom ant ego (Arizona Dream) eller
fast virkelighed, ligesom de døde viser sig
politisk apati (Sort kat, hvid kat). D esuden
for de levende, og de levende kom m unike
sagde Kusturica på et tidspunkt filmen
rer med de døde. Kusturicas univers er
farvel (ovenpå kontroversen om Under
den surreale magi som på overfladen ska
ground og ham selv som pro-serbisk),
ber lattervækkende distance til hverdagen,
m en fortrød (heldigvis) senere. Ifølge
m en som ved nærm ere eftertanke ligger
internet-rygter skulle Kusturica skrive på
sørgm odigt tæt på tilværelsens indbyggede
en selvbiografi m ed titlen: Le Journal d ’un
absurditet.
idiot politique, hvilket lyder som en ram
Den groteske hu m o r og de bizarre eksi stenser som befolker Kusturicas filmiske univers synes at være et produkt af de
m ende, m en måske også selvretfærdig karakteristik. H vordan m an end vender og drejer
etniske m iljøer som Kusturica p o rtræ tte
Kusturicas biografi som selviscenesat ego
rer. Bortset fra Arizona Dream (1993) har
avantgardist, er han en fantastisk billed
Kusturica således taget livtag m ed sin egen
m ager og en overdådigt fabulerende film
(jugo)slaviske baggrund i en række film
skaber, hvilket ikke skal ses som en u n d
fra de tidlige 1980’ere frem til den m o n u
skyldning for (eventuel) manglende poli
mentale Underground (1995) og den del
tisk døm m ekraft, men en forklaring på
vist resignerende Sort kat, hvid kat (Crna
Kusturicas plads i de sidste tyve års film hi
macka, beli macor, 1998). Resultatet er
storie. Serien af priser taler sit eget sprog:
blevet en slags Fellini på Balkan eller sla
som en af meget få har Kusturica fået to
visk surrealisme: associationerne er
guldpalm er i Cannes, sam t vundet priser i
mange.
både Venedig og Berlin.
Som person synes Kusturica lige så tem peram entsfuld, sam m ensat og kontrover
M usikalsk absurditet. Retrospektivt synes
175