Hirokazu Kore-eda Livet, døden, og alt det indimellem. Japaneren Kore-eda brillerer med vatbeklædte tørresnore og visuel transcendens
”Jeg kunne godt tæ nke mig at lave action-
festivalen var der megen snak om en
film, periodefilm !” For den japanske
remake,” fortæller han om After Life's
instruktør Hirokazu Kore-edas faste til
efterliv i USA. ”M in agent følger op på
hængere m å dette glade budskab nærm est
det, så vi kan beslutte den videre frem
lyde som en trussel. Ikke at m an har
færd. I Amerika er der langt flere gode
grund til at frygte for lødigheden af de
skuespillere end m an finder i Japan. Dem
kommende film; Kore-eda (f. 1962) har
kunne jeg godt tænke mig at bruge i en
allerede m ed sin publikum ssucces After
genindspilning. Jeg vil også gerne involve
Life (Wandafuru raifu, 1998) bevist, at han
res i m anuskriptskrivningen.” (1)
mestrer den folkelige underholdning -
Måske sætter det udtalelserne i et m ere
uden at gå på kom prom is med kvaliteten.
overraskende lys at notere sig, at Kore-eda
Truslen ligger snarere i det radikale skifte,
selv forfattede After Life på basis af 500
der ulmer under udtrykkene ’action’ og
’m anden-på-gaden’-interviews, og at ti af
’periode’. Få kunstnere har nemlig som
interview personernes optræ den i selve fil
Kore-eda dyrket disses direkte antiteser:
m en giver store dele af After Life et ufor
Tænksomheden og den abstrakte tidsop
ligneligt dokum entarisk præg. Det skal
fattelse. Det gælder After Life, der bedst
blive spændende at se, hvad M iramax eller
kan karakteriseres som en metafysisk
andre kan gøre ved dét - og måske ved
komedie. Det gælder den langt mere
Kore-edas originalitet.
meditative debutfilm om afsavn, Maborosi (.Maboroshi no hikari, 1995). Og det gæl
Efter livet. De uuddannede skuespilleres
der den seneste film, Distance (2001), der
funktion i After Life er at fortælle om
beskriver sorgarbejdet hos en lille gruppe
deres mest mindeværdige, enkeltstående
mennesker, alle pårørende til om kom ne i
livsøjeblik, der derefter filmisk skal gen
en sekterisk massakre.
skabes m ed deres assistance. Disse små
Sådanne em ner er norm alt synonymt
film -i-film en rum m er nogle genuint
med et sm alt art cinem a-publikum , og det
rørende optrin. En gammel kvinde m in
er da også prim æ rt på filmfestivaler, at
des igen at gynge i en bam buslund. En
Kore-eda vinder opm æ rksom hed. Som de
m idaldrende m and kører i barndom m ens
elegiske titler antyder, er der mere refleksi
som m erlum re sporvogn. En anden svæver
on end eskapisme over hans værker. Men
i sit lille Cessna-fly. Alle scener genskabes i
måske er vejen til ’periodefilm , action-
et studie m ed teknikere og håndværkere.
film,’ alligevel ved at åbne sig. Kore-edas egne refleksioner ved udsig
Men det er forberedelserne, selve arbejdet og personernes reaktioner, vi følger -
ten til hollywoodisering tyder i hvert fald
resultatet får vi ikke at se. Som Kore-eda
ikke på fine fornem m elser: ”På Sundance-
har udtalt (2), er det essentielle for den