Mathieu Kassovitz M athieu Kassovitz zoom er ind på brutaliteten i det m oderne sam fund og opstiller en visuel diagnose af social opløsning. Et stilsikkert og kom prom isløst billedsprog afdækker hum ane og urbane katastrofer, der fascinerer og distraherer. Med Kassovitz slår fransk film nye toner an fra det m ultietniske og m ediekoncentrerede gadehjørne
Kassovitz’ tem a er voldens kompleksitet.
H adets anatom i. La Haine blev Kassovitz’
Den racistiske vold, den institutionelle
gennem brud. En film fuld af en - for
vold, og ikke m indst mediernes vold. I
fransk film - usædvanlig Street credibility.
sine tre spillefilm har han undersøgt det
Hip hop kultur, racisme, forstadsslum,
voldelige sam fund i dets mange
politivold, krim inalitet, dope m isbrug
afskygninger. Resultatet er uensartet, men
sam t en rå og yderst kontant argot bliver
har hver gang skabt bevågenhed: Enten
for alvor en del af det franske filmlærred.
kritikernes eller publikum s, hvilket vidner
Filmen er en vedkom m ende refleksion
om en instruktør med sans for både
over tilstande i det franske samfund, som i
film kunst og populærkultur!
m idten af 1990’erne førte til voldsomme
M athieu Kassovitz (f. 1967) er på det nærm este født og socialiseret ind i filmen via sine forældre. Som 12-årig optrådte
forstæder. I det meste a f et døgn følger filmen tre
han som skuespiller i en af faderens film,
venner med forskellig etnisk baggrund.
og som 17-årig forlod han skolen og blev
Dette døgn repræsenterer en rejse ind i
instruktørassistent. Sin alder til trods har
det franske samfunds grundlæggende
Kassovitz derfor allerede båret mange kas
racistiske væsen og en tu r rundt på b u n
ketter indenfor film produktion: skuepiller,
den af det m ultietniske forstadsmiljø, hvis
instruktørassistent og instruktør. I 1999
menneskelige forfald konstant dulm es af
fuldbyrdedes engagem enterne i film pro
joints. Den parisiske banlieue skildres som
duktionens m ange led, da Kassovitz
et socialt nekropolis, hvor sm åkrim i
dannede et Hollywood-baseret p ro d u k
nalitet, politiovergreb og en allest-
tionsselskab sam m en m ed bl.a. Luc
edsværende meningsløshed hersker.
Besson.
D enne sociale ’’eksotisme” fungerer ifølge
Kassovitz er dog først og fremmest
Kassovitz’s analyse desuden som optisk
kendt som en af fransk films unge og
zoo for tv’s nyhedsindustri og dens evin
uafhængige instruktører. Han debuterede
delige jagt på den gode historie.
som spillefilm instruktør i 1993 efter et par
154
raceuroligheder i Paris’ centrum og
H andlingen tager afsæt i fundet af en
kortfilm, og m ed La Haine (Hadet, 1995),
politipistol oven på nattens uroligheder,
som vandt i Cannes og fik en César, kom
hvor en ung indvandrer er død. Temaet
Kassovitz’ navn for alvor på landkortet
drejer sig efterfølgende om, hvilken form
indenfor nyere fransk film.
hadet til det franske sam fund og fransk politi skal tage: gengældelse, resignation,