Hou Hsiao-hsien Taiwanesiske Hou Hsiao-hsien er en af den internationale filmscenes mest spændende instruktører. Hans film har modtaget et væld af priser på de største festivaler, men er stadig skammeligt ukendte for det almindelige vestlige biografpublikum
T H ou Hsiao-hsiens 12. film, Good Men,
livsbetingelser. Familien fulgte efter i 1949,
Good Women (Hao N an Hao Nu, 1995),
men da opholdet fra starten var tænkt
m odtager en feteret skuespillerinde ano
som en m idlertidig foranstaltning, kunne
nyme faxer m ed udvalgte uddrag af hen
H ous forældre aldrig slippe følelsen af
des egen, stjålne, dagbog, hvilket gør forti
kun at være på gennemrejse. Selv om de
den så levende for hende, at den kom m er
politiske begivenheder endte m ed at gøre
til at indvirke på hendes nutid.
opholdet perm anent, kom de aldrig til rig
At levendegøre fortiden i kraft af egne og andres personlige erindringer er ker
tigt at slå rødder i Taiwan. Som mange andre taiwanesere var H ou
nen i Hou Hsiao-hsiens mesterlige
som ung involveret i bandekrim inalitet,
filmkunst. Taiwans væsentligste instruktør
som han først slap ud af, da han kom i
- og en af den internationale filmscenes
militæret. Her så han film i lange baner og
allerstørste nulevende film kunstnere -
besluttede, at han ville være enten skue
indsætter im idlertid altid det individuelle
spiller, sanger eller film instruktør. Han har
og/eller private i en større historisk kon
optrådt som skuespiller i bl.a. Taipei Story
tekst. Med kam eraet som pen har han i
(Qingmei, 1985) af vennen Edward Yang,
sine indtil videre 15 spillefilm ikke bare
som sam m en med H ou var en af hoveds
skrevet sit lands turbulente historie og
kikkelserne i den såkaldte nye taiwanesiske
givet den tilbage til sine landsm æ nd, men
film, der fra m idten af 1980’erne i neorea-
tillige gjort det i et uhyre stilsikkert
listisk ånd satte fokus på almindelige
formsprog, d er balancerer på en hårfin æg
taiwaneseres hverdag. Og at han stadig er i
mellem fiktion og dokum entarism e. Skal
besiddelse af en glim rende sangstemme,
m an sætte o rd på H ous stil, m å det - i den
dokum enteres i franske Olivier Assayas’
korte udgave - blive noget i retning af sti
fortræffelige portræ tfilm HHH: Portrait de
liseret realisme i et helt unikt udtryk, der
Hou Hsiao-Hsien (1997), hvor H ou lufter
lader improviseret um iddelbarhed og tra
et form idabelt crooner-talent på en af
ditionel kinesisk essens-tænkning gå op i
Taipeis karaoke-barer.
en højere enhed.
H an er dog først og fremmest film in struktør, men i m odsæ tning til de fleste af
H H H s egen historie. H ou Hsiao-hsien er
sine nybølge-kolleger er han ikke uddan
født på det kinesiske fastland i 1947. Kun
net på filmskole i Vesten. Hou er gået den
en måned efter drengens fødsel rejste hans
hårde vej og startede som assistent i den
far til Taiwan i håb om dér at finde bedre
nationale film produktion, der m ed sine
123