Veit Helmer Tyskeren Veit Helmer arbejder med farvelagte billeder som univers og overraskelsen som princip
Veit Helmer (f. 1967) er uddannet på
lydord, navne og tværsproglige fraser som
filmskolen i M ünchen, m en bor nu i
’’idiot” og lignende. Men det er bestem t
Berlin. Første gang m an rigtigt lagde
ikke nogen stumfilm. Lydsiden er meget
mærke til ham , var da han lavede kortfil
omhyggeligt opbygget og har sin del af
m en Surprise! (1995), der blev vist ved
æren for det vidunderligt surreelle u n i
over 130 filmfestivaler og vandt over 40
vers. Og selv om filmen er optaget på sort
priser, heriblandt prisen for mest overra
hvid film, er den langt fra farveløs. Alle
skende film på kortfilmfestivalen i
form er for tintninger og toninger er taget
Odense. Filmen er k u n seks m inutter lang,
i brug, så hver scene har sit eget visuelle
og det er på en måde m eget godt, da hvert
udtryk, og tilsam m en giver dét filmen en
eneste billede (og der er som bekendt 24
skrøbelig tekstur, der er med til at frem
pr. sekund) er farvelagt i hånden. H an har
hæve poesien i det undergangsunivers fil
selv farvelagt strimlen sam m en med en
m en udspiller sig i. Som en endelig distan
håndfuld venner, eller rettere, som han
ce til gamle film er Tuvalu optaget i
bemærkede da han introducerede filmen i
Cinem ascope-form at, et bredform at der jo
Odense, forhenværende venner.
først blev introduceret i 1950’erne.
Filmen følger en ung m ands tilrigning af
Det er en kærlighedshistorie, et m oder
en meget kompleks Storm P-maskine, der
ne eventyr. Den unge m and, Anton, ser
m ed elementer som en økse, dypkoger,
det som sit daglige ansvar at opretholde
dynamit, boksehandsker og en spand
sin gamle blinde faders illusion om, at der
vand, skal give hans sovende kæreste en
i deres svøm m ebad er liv og glade bade
overraskelse. Han kysser hende farvel, går
gæster. Men gæsterne er færre end få, og
ned på gaden og tæ nder lunten til m o n
faciliteterne kunne godt trænge til en
strum et, og m an tør n o k sige, at hun bli
kærlig hånd. Kun én ting kan synsmænde-
ver overrasket. Og vi, der troede vi vidste
ne ikke klage over. En kæmpemæssig die
alt om hans helvedesmaskine, får os også
selmaskine, der står i kælderen og ved de
et mindre chok, og sidder tilbage m ed et
tos fælles følsomme hjælp skinner nypud
forskrækket smil, der langsom t glider over
set og kører upåklageligt. Badeanstaltens
i lettelsens latter.
hjerte. Men den onde Gregor har planer om at
Et surrealistisk kærlighedseventyr. Hans
ødelægge idyllen. H an vil have det hele
spillefilmdebut, Tuvalu (2000), ligner ikke
revet ned for at opføre en futuristisk by
noget der er lavet på denne side lydfil
over hele om rådet. Badeanstalten står i
m ens gennembrud. Film en er renset for
vejen.
dialog i gængs forstand. Personerne snak ker kun en slags euro-sprog bestående af
Det er en film, hvor der ikke er tvivl om hvem der er de gode, og hvem der er de
117