Hal Hartley Hos Hal Hartley, der på minimalistisk vis forener den europæiske modernistiske tradition med den amerikanske ’dead pan’ humor, handler det om udforskninger af livets store spørgsmål. Hans film har en egen tone og kendetegnes ved abrupt uforudsigelighed, men er poetiske i både ord og billeder
Den amerikanske instruktør Hal Hartley
hum or, der ofte virker befordrende på
(f. 1959) studerede kunst ved Massachusetts
indlevelsen og sympatien for de skæbner
College of Art i Boston og kom på bag
der skildres.
grund af et par kortfilm ind på filmstudiet på State University of New York (SUNY) i
Tro, håb og kærlighed. 1 hovedværket
Purchase. I en periode arbejdede han for
Trust (1991), Hartleys anden film, er gym
et tv-produktionselskab, hvor hans chef
nasiepigen M aria (Adrienne Shelley) ble
indvilligede i at finansiere hans første spil
vet gravid, og derfor slår hendes kæreste
lefilm, The Unbelievable Truth (1990).
op med hende. Samme dag dør hendes far
Lindenhurst, Long Island er stedet hvor
af et hjertestop, efter at h u n har givet ham
Hartley voksede op og er som regel der
en lussing, og hendes m o r smider hende
hvor hans film geografisk finder sted.
ud hjem m efra. Men i m ødet m ed den
H vor David Lynch valgte lillebyen, så kon
noget ældre Matthew (M artin Donovan)
centrerer H artley sig om forstaden, af den
finder hun kærligheden, en gensidig
skrabede øde slags der m inder om m aleri
respekt og troen på at d e r er en frem tid
er af både David Hockney og Edward
for dem begge, selvom det unægteligt ikke
Hopper. Hartleys visuelle stil er en slags
ser sådan ud. Fælles for dem er nemlig
stiliseret realisme: På den ene side handler
også, at de h ar et kompliceret forhold til
filmene om ’almindelige m ennesker’ der i
deres dom inerende og m anipulerende
underspillede lakoniske perform ances
forældre. På trods af at filmen også om fat
gennemspiller em otionelle dram aer i en
ter abort-problem atik, arbejdsløshed, sex
kom bineret alvorlig og absurd tone.
chikane og seriøse selvmordstanker er det
Personernes ofte tableaux-agtige opstillin
ikke socialrealisme så d et klodser. Men det
ger ophæves ind imellem af pludselige
er netop ophobningen af disse handlings
fysiske udbrud - en uventet lussing eller et
elementer der giver film en dens groteske
kys. Også dialogen er stiliseret som var
og sam tidig sæ rt poetiske tone. Personer
den i citationstegn, hvilket er m ed til at
ne lader sig ikke kyse a f livet i ’suburbia’.
give filmene en litterær stem ning, der for
Hartley h a r med kom edier som Trust,
stærkes af de fiktive personers oplæsning
Simple M en (1992) og Henry Fool (1998)
eller doceren for hinanden. Det kan lyde
slået sit navn fast som en selvbestaltet
uhørt stift og distanceret, m en væsentligt
sædeskildrer a f den m oderne (am erikan
hos Hartley er den forløsende og groteske
ske) familie og dens undertrykkende