Tomas Gislason Tomas Gislasons film er temperamentsfulde værker, der viser en iver efter at indpode filmmediet energi og fornyelse. Den viltre, overraskende og voldsomt smukke stil rækker effektfuldt ud og påvirker fortællinger, genrer og tematik
Tom as Gislason (f. 1961) er uddannet
m åder udnyttes som kapitelinddelinger.
som klipper på Den Danske Filmskole,
Man m æ rker en sprudlende lyst til at
hvor han sam m en m ed fotografen Tom
tage livtag m ed dokum entargenren, som
Elling var m ed til at skabe holdkam m era
da Leth taler om , at film ikke skal m ani
ten Lars von Triers tidlige stil i film som
puleres. Scenen brydes op af klip og com
Nocturne (1980) og Befrielsesbilleder
putereffekter, og replikken “fra hjertet til
(1982). Gislason har været kendt for dette
hånden” gentages, så den nye sam m en
sam arbejde, som han fortsatte som klip
hæng ganske program m atisk kom m er til
per på The Element o f Crime (1984,
at modsige Leths udtalelse: Hos Gislason
Forbrydelsens element), og desuden var
bliver film nem lig manipuleret. Enkelte
han m ed til at udvikle billedstilen i Europa
andre gange blander Gislason sig i filmen;
(1991), Riget (1994) og Dancer in the Dark
da Leth f. eks. udtaler sig forblom m et om
(2000). I de senere år er han im idlertid
sex og bryder grinende sammen, h ar han
kom m et ud af Triers skygge og har m arke
tydeligvis en kontakt m ed den ligeså lat
ret sig som instruktør m ed originale og
term ilde Gislason bag kameraet. Gislasons
tem peram entsfulde værker, der viser en
filmværk er på ingen m åder stilhedens,
iver efter at indpode film mediet energi og
roens og eftertænksomhedens. D er er i
fornyelse.
den grad drø n på hans film, der er ultra-
Polaroidkunst. I sin første film som
krævende i deres formfornyelse.
m ættede m ed sansestimuli og æstetisk instruktør, Fra hjertet til hånden (1994), bliver Gislason inden for portræ tdoku-
USA på vrangen. Patrioterne (1997) er en
m entarens ram m er ved at lade filmskabe
film om m ysteriet USA. I centrum har vi
ren, m anden, danskeren, journalisten,
Tom as Gislason selv, der introducerer os
kunstneren Jørgen Leth være det absolutte
til problem atikken og guider os igennem
om drejningspunkt. Filmen h ar Gislasons
begivenhederne. Det er en dokum entarisk
meget voldsom me og iøjnefaldende stil.
roadmovie, hvor Gislason rejser ud for at
Stilen understreger Jørgen Leths person
finde ‘USA G one Wrong.’ Desværre er det
lighed og psykologi som i den virknings
et lidt tvivlsom t journalistisk projekt. I
fulde lyd- og billedm ontage, der beskriver
løbet af film en møder vi m ilitante ekstre
Leths nervesam m enbrud under Tour de
mister, der m ener at NATO er antikrist, og
France. Stilm arkører bliver også brugt til
igen andre der mener at det jødiske holo
at markere overgange, hvor det fortrinsvis
caust er en løgn, designet for at glemme
er polaroidm otivet, der på forskellige
de sortes smertelige historie. H orrible og