Claire Denis “Fransk films bedst bevarede hem m elighed” er h u n blevet kaldt, men med sine højligt originale, rytm iske billeddigte om m askulin mystik og m ultikulturelle randeksistenser bør Claire Denis ikke forblive “hem m elig” meget længere
Claire Denis (f. 1948) er en fransk
Inspirationen har hun hentet i H erm an
instruktør, som vi - endnu - ikke har set
Melvilles romanklassiker Billy Budd , men
meget til herhjem m e, bortset fra på dette
også i bl.a. Godards i flere år forbudte film
års Natfilmfestival. Hun har været assi
om krigen i Algeriet, Le p e tit soldat (1960,
stent for så fornem m e navne som W im
Den lille soldat).
Wenders, Jacques Rivette, Jim Jarmusch og
Beau travail , som er blevet kaldt en
Dusan Makavejev, men de film, hun selv
krydsning mellem Stanley Kubricks Full
har instrueret, er så helt og aldeles hendes
M etal Jacket og Derek Jarmans tidlige bøs
egne. På forskellig vis er de alle meget fysi
sefilm, er decideret ikke nogen krigsfilm.
ske og musikalske film, der med et m in i
Snarere er den en m editation i Jean
m um af dialog kredser om marginalisere-
Genets ånd over det em inent maskuline
de eksistenser og/eller om m askuline fæl
univers i en nutidig, m ultinational legio
lesskaber, som oftest i et flerkulturelt
nærlejr i Djibouti. I m odsætning til
miljø. Denis’ film følger ikke den slagne
Melville - og til Peter Ustinov, der filmati
Hollywood-vej til dram aturgisk for
serede rom anen i 1962 - koncentrerer
løsning. De har ganske vist altid en h an d
Denis sig om ‘the bad guy’ og lader ham
ling, m en m å snarere beskrives som sen
fortælle historien i smertelige tilbageblik. I
suelle impressioner, levende skulpturer
Denis’ film er rom anfiguren Claggart, der
udspæ ndt i tid, eller visuelle ækvivalenter
sadistisk piner den gode helt til døde, ble
til frie jazz-kom positioner.
vet til legionærsergenten Galoup (sublimt fremstillet af den koparrede Leos Carax-
Billy Budd i frem m edlegionen. Denis fik
skuespiller Denis Lavant). Galoup er den
sit internationale gennem brud med sin
perfekte soldat, men h an martres af langt
sjette film, Beau travail (1999), der af
fra perfekte menneskelige følelser, der gør
engelske og amerikanske kritikere fuldt
ham utilregnelig af jalousi over en ny legi
fortjent er blevet hyldet som et m oderne
onærs irriterende skønhed, heltem od og
mesterværk. Filmen var et bestillingsar
popularitet hos de andre, ikke m indst hos
bejde fra den fransk-tyske tv-kanal Arte,
den elskede kom m andant (der ikke blot
der gav en række instruktører helt frie
hedder B runo Forestier som hovedperso
hæ nder til at lave hver sin film over det at
nen i Le p e tit soldat , m en tillige spilles af
være frem m ed. Denis valgte i sin film -
den sam m e skuespiller, Michel Subor).
efter eget udsagn helt naivt - at fokusere
Til tonerne af Benjamin Brittens Billy
på Frem m edlegionen i en historie om en
B u dd-opera koreograferes de svedende,
legionær, der bliver frem m ed for sig selv.
m uskuløse og glatragede legionærers fysi-