David Cronenberg Der er en bemærkelsesværdig sam m enhængende udvikling at spore i Cronenbergs film, der tilsam m en udgør et stadigt m uterende filosofisk værk, hvor det anarkistiske kød fusionerer med den almindelige eksistentielle desperation
Canadas mest kendte instruktør, David
Kødets poesi. Videodrome (1982) er stadig
Cronenberg (f. 1943), har lavet alle sine
Cronenbergs m est komplekse film - en
uortodokse og om diskuterede film i hjem
dybt filosofisk og visuelt absurd fantasi
landet. H an har en universitetsuddannelse
om fjernsynet som en direkte forlængelse
i litteratur og udgav en række mærkelige
af det menneskelige nervesystem. Video
noveller før han i m idten af 1960’erne
drome m arkerer således overgangen til den
pludselig blev grebet af filmmediet. Efter
næste fase i oeuvret, hvor teknologien
at have instrueret to am atørkortfilm , to
netop ofte ses som en form for m utation
ambitiøse, eksperim enterende novellefilm
hos det m oderne menneske, eller, som det
samt en række sm å fillers for canadisk tv,
betegnes i Videodrome, “the new flesh.”
spillefilmdebuterede Cronenberg i 1975
Efter The D ead Zone (1983) - som først
med den erotiske zombieallegori Skivers ,
og frem m est er en af de bedre Stephen
der blev et stort hit, særligt blandt h o rro r
King-filmatiseringer, men også er præget
publikum m et. Allerede året efter fulgte så
af den kom prom isløst dystre og stærkt
Rabid, der både var en slags katastrofefilm
deprim erende cronenberg’ske grundtone -
og en m oderne vampyrfabel, og den
viste den canadiske filmfilosof, at han også
cementerede hans ry som “the king of
kunne få noget stærkt personligt ud af
venereal horror.” Disse to tidlige værker
noget så utænkeligt som en genindspil
var essentielt variationer over det samme
ning af en gam m el, kitschet sci-fi-thriller
tema, et tema der udviklede sig videre
fra 1950’erne. I The Fly (1986, Fluen) er
m ed hans meget personlige og dybt tragi
det opdagelsen a f ‘kødets poesi’ (dvs. den
ske skilsmissefilm, The Brood (1979), som
kødelige kærlighed, i skikkelse af Geena
han instruerede efter det sjældent sete
Davis), der gør det muligt for den m enne
bestillingsarbejde Fast Com pany (1979).
skesky forsker Seth Brundie (Jeff Gold-
Med Scanners (1980) fik C ronenberg sit hidtil største hit, hvilket nok hang sam
blum ) at teleportere en levende organisme fra én telepod (kabine) til en anden. Men
m en m ed en notorisk sekvens, hvori et
filmen er også en metafor for aldringspro
hoved eksploderer. Filmen om handler en
cessen og en refleksion over at kunne give
lille flok m uterede outsidere, der er blevet
slip på den, m an elsker.
telepater m ed stærkt telekinetiske evner. Som i de tre første film var der tale om en
Splittet seksualitet. Dead Ringers (1988,
utilsigtet bivirkning af en eksperim entel
Blodbrødre) er en tragisk m editation over
m edicinsk behandling.
splittelsen mellem krop og sind. Rollerne som de to gynækolog-brødre, der på kli
David Cronenberg
eXistenZ
nisk vis søger at forstå kvindekønnet og
‘a state of m ind’, hvor skrivemaskiner
går til grunde på grund af deres indre
antager form af kakerlakker, der både
splittelse, udfyldes begge af Jeremy Irons i
snakker med røvhullet og lyster efter
det, der uden tvivl er hans karrieres mest
gruppesex. Filmen er en fusion mellem
indfølte og bevægende præ station. Irons
såvel Burroughs’ liv og flere af hans væ r
spiller ligeledes hovedrollen i den noget
ker som mellem Burroughs og C ronen
m ere konventionelle, m en stilfærdigt
berg selv. Slutresultatet er et metaforisk
smukke M. Butterfly (1993) som en fransk
m areridt i hvilket junkien Bill Lee for
diplomat, der har en årelang affære med
gæves prøver at undslippe sin sande sek
en kinesisk operadiva, der ikke blot er
suelle natur.
spion, men også viser sig at være en m and. Begge disse film bygger i øvrigt på
Eksistentiel-filosofisk body horror. Som
virkelige historier.
altid er C ronenberg interesseret i at force
D et samme gør - i hvert fald delvist -
re kløften mellem krop og sind via m u ta
den syret-humoristiske film atisering af
tioner og fusioneringer, hvilket faktisk gør
William S. Burroughs’ N aked Lunch
hans film mere ‘ulækre’ end decideret
(1991). Hér eksternaliseres skriveproces
uhyggelige. Derfor kalder de snarere på en
sen i det Interzone, der m ere end noget er
helt egen klassificering; et bud kunne
57
David Cronenberg
være: eksistentiel-filosofisk body horror,
D en ny seksualitet. I Crash destilleres et af
m en egentlig er det eneste horrible ved
C ronenbergs eksistentielle grundtemaer:
hans film, at kroppen/kødet aldrig opfører
at m ennesket er fritstillet til at opfinde en
sig som m an er vant til. Dette ‘kødets
ny seksualitet, da det n u er blevet over
anarki’ er et gennemgående særkende ved
flødigt at p arre sig for forplantningens
hans film, selv om der unægteligt er langt
skyld. Sam tidig er det en logisk videre
fra den stilfærdige m åde hvorpå de to
førelse af hans optagethed af teknologien
m æ nd i M. Butterfly opfinder deres egen
som en naturlig tilføjelse til det m oderne
form for heteroseksualitet, til den døds
menneskes centralnervesystem. Denne
foragtende måde de frem m edgjorte kulti
tem atik føres videre over i cyberspace-
ster i Crash (1996) dyrker bilen som en
thrilleren eXistenZ (1999), hvor game
stålkold forlængelse af kønsorganet og fin
p o d ’en (en slags joystick, der samtidig
der fornyet livsmod ved at fetichere (og
indeholder titelspillet) er organisk (såvel
dyrke sex med) de sår og ar, de indviede
som liderlig!) og skal plugges ind i en, til
har pådraget sig i diverse (ofte iscenesatte)
form ålet fremstillet, kropsåbning i rygsøj
bilsam m enstød.
len via en navlestrengslignende tilkobling.
Ikke desto m indre løber der en tydelig
Idéen til eXistenZ fik Cronenberg i øvrigt
rød tråd fra de tidlige, mere videnskabs
under en sam tale m ed Salman Rushdie, og
funderede genrevariationer til de senere
den er også tænkt som en kom m entar til
mere svært klassificerbare “autonom e”
fatwaen m od Rushdie, blot er dødsdom
film fra D ead Ringers over N aked Lunch og
m en hér rettet mod en videospilkunstner i
M. Butterfly til Crash, der nok er kende
stedet for m o d en forfatter.
tegnet ved at være filmatiseringer af andre
eXistenZ afviger fra den øvrige del af
folks værker, m en først og frem m est m ar
instruktørens værk ved at foregå på lan
kerer sig ved deres meget tydelige cronen-
det. N orm alt er Cronenberg ellers ekspo
berg’skhed. Selv vil C ronenberg egentlig
nent for den særlige canadiske sensibilitet,
også helst klassificeres som adjektiv. Som
hvor de golde, modernistiske bymiljøer
m an kender det fra begreber som fellini’sk
ofte stilles i kontrast til eksistentiel
og bergm an’sk, vil han helst se sine film
ensom hed. Ellers føjes filmen som sagt
om talt som cronenberg’ske. Hans film
nem t ind i det store filosofiske væ rk som
kryber ind under huden på én (hvis m an
C ronenberg bruger filmmediet til at for
lader dem!), og det er da også en pointe i
fatte. Næste kapitel følger i 2002 og er en
sig selv, for de skal sjældent forstås bogsta
filmatisering af Patrick McGraths roman
veligt - m an bliver nødt til at kigge under
Spider (1991) med Ralph Fiennes i hoved
overfladen for at få dem til at give nogen
rollen. Den handler o m en m ands gradvist
dybere mening. Det m an finder dér er
tiltagende sindssyge, d a han undersøger de
sjældent egentlige svar, m en derim od
mystiske om stæ ndigheder om kring sin
spørgsmål; spørgsmål om den m enneske
m ors død. D er havde ellers været tale om,
lige eksistens - om sex, vold, død, teknolo
at C ronenberg skulle have instrueret den
gi og det instinkt, der ligger dybt begravet
notoriske sequel til Iskoldt begær (Basic
i det civiliserede menneske.
Instinct ), m en Sharon Stone skal have
været noget utilpas ved den uforudsigelige canadier.
58
Kenneth T. de Lorenzi
David Cronenberg
Filmografi 1975 1977 1979 1979 1980 1982 1983 1986 1988 1991 1993 1996 1999
Shivers (The Parasite Murders/They Came From Within) Rabid/Rabid - Blodig galskab Fast Company The Brood Scanners Videodrome The Dead Zone The Fly/Fluen Dead Ringers/Blodbrodre Naked Lunch M. Butterfly Crash eXistenZ
59