David Cronenberg Der er en bemærkelsesværdig sam m enhængende udvikling at spore i Cronenbergs film, der tilsam m en udgør et stadigt m uterende filosofisk værk, hvor det anarkistiske kød fusionerer med den almindelige eksistentielle desperation
Canadas mest kendte instruktør, David
Kødets poesi. Videodrome (1982) er stadig
Cronenberg (f. 1943), har lavet alle sine
Cronenbergs m est komplekse film - en
uortodokse og om diskuterede film i hjem
dybt filosofisk og visuelt absurd fantasi
landet. H an har en universitetsuddannelse
om fjernsynet som en direkte forlængelse
i litteratur og udgav en række mærkelige
af det menneskelige nervesystem. Video
noveller før han i m idten af 1960’erne
drome m arkerer således overgangen til den
pludselig blev grebet af filmmediet. Efter
næste fase i oeuvret, hvor teknologien
at have instrueret to am atørkortfilm , to
netop ofte ses som en form for m utation
ambitiøse, eksperim enterende novellefilm
hos det m oderne menneske, eller, som det
samt en række sm å fillers for canadisk tv,
betegnes i Videodrome, “the new flesh.”
spillefilmdebuterede Cronenberg i 1975
Efter The D ead Zone (1983) - som først
med den erotiske zombieallegori Skivers ,
og frem m est er en af de bedre Stephen
der blev et stort hit, særligt blandt h o rro r
King-filmatiseringer, men også er præget
publikum m et. Allerede året efter fulgte så
af den kom prom isløst dystre og stærkt
Rabid, der både var en slags katastrofefilm
deprim erende cronenberg’ske grundtone -
og en m oderne vampyrfabel, og den
viste den canadiske filmfilosof, at han også
cementerede hans ry som “the king of
kunne få noget stærkt personligt ud af
venereal horror.” Disse to tidlige værker
noget så utænkeligt som en genindspil
var essentielt variationer over det samme
ning af en gam m el, kitschet sci-fi-thriller
tema, et tema der udviklede sig videre
fra 1950’erne. I The Fly (1986, Fluen) er
m ed hans meget personlige og dybt tragi
det opdagelsen a f ‘kødets poesi’ (dvs. den
ske skilsmissefilm, The Brood (1979), som
kødelige kærlighed, i skikkelse af Geena
han instruerede efter det sjældent sete
Davis), der gør det muligt for den m enne
bestillingsarbejde Fast Com pany (1979).
skesky forsker Seth Brundie (Jeff Gold-
Med Scanners (1980) fik C ronenberg sit hidtil største hit, hvilket nok hang sam
blum ) at teleportere en levende organisme fra én telepod (kabine) til en anden. Men
m en m ed en notorisk sekvens, hvori et
filmen er også en metafor for aldringspro
hoved eksploderer. Filmen om handler en
cessen og en refleksion over at kunne give
lille flok m uterede outsidere, der er blevet
slip på den, m an elsker.
telepater m ed stærkt telekinetiske evner. Som i de tre første film var der tale om en
Splittet seksualitet. Dead Ringers (1988,
utilsigtet bivirkning af en eksperim entel
Blodbrødre) er en tragisk m editation over
m edicinsk behandling.
splittelsen mellem krop og sind. Rollerne som de to gynækolog-brødre, der på kli