Jane Campion D et er nok kvindehistorier, Jane C am pion laver, m en det er også dram atiske historier om lidenskaber og ensom hed, om nødvendigheden a f at overskride græ nser og om ikke altid at vide, hvad m an skal stille op med sig selv hinsides disse
Jane Campion er født i 1954 i New
grænse, og som tror, at et kunstnerisk
Zealand. H un blev for alvor berøm t med
virke kan give hende den m eningsfulde
The Piano i 1993; et m elodram a om den
sociale plads, hun mangler. H un flytter
unge kvinde Ada, der m ed sin datter flyt
ind hos sin visne og tillukkede søster, som
ter til en nybyggerkoloni i New Zealand,
på sin side hader Sweetie, hvis viljestyrke
hv or hun pr. brev er blevet gift m ed en
og evne til at fylde - med undskyldning i
farmer, der ikke tager det så nøje, at hun
sin ikke-norm alitet - synes at have forpe-
h a r en illegitim datter. Jane Cam pion be
stet hendes barndom sliv og splittet fam i
gyndte at lave film i starten af 1980’erne;
lien ad. Sweeties drøm m e er blålys; hun
kortfilmene Peel (1982), en absurd historie
bruger sin energi og sin på én gang
om en konfliktfyldt rødh året familie på
påtrængende og frodige kropslighed i en
b iltu r og en dreng der nægter at adlyde sin
slags barnlig protest m od søsterens kede
bestem m ende far, Passionless M om ents
lige og ufrugtbare nabolag, m en hun dør i
(1983), en episodisk kortfilm om en
filmens slutning.
række hverdagsmenneskers ydmyge og
Sweetie har den store krop til fælles
lavmælte drøm m e, og A GirVs O wn Story
m ed Janet i An Angel at M y Table (1990,
(1984) om en flok teenagepiger på en
En engel ved m it bord), der også er lavet til
katolsk skole, der d rø m m er om sex, frihed
tv i en tre-tim ers version - historien er
og The Beatles, er alle lavet på The
baseret på den new zealandske forfatter
Australian Film and Television School,
Janet Frames selvbiografi. M en hvor
ligesom hun også der arbejdede m ed
Sweetie insisterer på sin tilstedeværelse
video. Efter kortfilm en After Hours (1984)
med sin krop og udfolder en livsglæde og
om sexchikane, lavede C am pion endnu en
fandenivoldskhed, som på den anden side
film om store piger, tv-film en Two Friends
også spiser hendes omgivelser op, er Janet
(1986), der i om vendt kronologisk orden
en stor undskyldning for sig selv. Hun
fortæller om to veninder, der skilles ad,
mister kun sine hæm ninger, når hun skri
fordi den enes stedfar næ gter hende at
ver, og hun bliver berøm t forfatter, for
starte på den private high school, de begge
hvem det at skrive bliver en m åde at over
som de eneste i deres klasse er blevet opta
leve otte års indespærrethed m ed en - skal
get på.
det vise sig - fejlagtig skizofrenidiagnose og at vedkende sig det sære jeg, som nu er
N orm alitetens grænser. I Sweetie (1989)
hendes. På Ibiza har Janet en som m ers
er titelpersonen en ung pige, der er et
affære m ed en am erikansk universitets
stykke på den anden side af norm alitetens
professor, og i de m åneder skriver hun