Alain Berliner Med Ma vie en rose slog belgieren Alain Berliner sit navn fast som e n af europæisk films mest overbevisende magiske realister. Fremtiden m å vise, om talentet kan overleve Hollywoods fristelser
“Vi er i M agrittes fædreland, den magiske
kom m et til at befinde sig på den “ forker
realismes land. Brug din fantasi!” Det råd
te” side af denne belgiske version af
får hovedpersonen Albert af sin allesteds
Berlin-m uren. Han k an ikke leve op til det
nærværende afdøde far i belgiske Alain
ny visum krav og er derfo r jaget vildt
Berliners (f. 1963) lille film om årtu sin d
blandt flamlænderne. Men da d e t ser
skiftet, Le M ur (1998).
allersortest ud, m inder han sin nyfundne
Le M ur tegner et grum t billede af det
flamske veninde W endy - som h a r lært
tvekulturelle Belgiens frem tid. På en
klodsen A lbert ikke b are at danse men
enkelt nat - mellem den 30. og den 31.
også at elske - om, at d e befinder sig i sur
december 1999 - lader regeringen landet
realismens fædreland, hvor alt k a n ske.
gennemskære af en gigantisk betonm ur.
M an skal bare tænke tilstrækkelig intenst
M uren, der af prem ierm inisteren på tv
på det. Og pludselig befinder A lbert og
prises som en teknologisk kraftpræstation,
Wendy sig på den an den side a f muren -
er politikernes håndfaste “løsning” på det
hvor det nu er Wendys tur til at blive for
historiske samlivsproblem mellem vallo
fulgt af vallonske soldater....
ner og flamlændere. Og m ens menige bel
Hvor pessimistisk en vision L e Mur
giere fejrer årtusindskiftet på behørig vis
end udtrykker, så er filmen selv e n lille
m ed fester og live satellittransm issioner
magisk perle, der vidner om instruktørens
fra lige så glade årtusindskiftefester i Japan
sprudlende fantasi og skaberkraft. Han
og Australien, lukkes der således endegyl
viger ikke tilbage fra a t tage alvorlige pro
digt for den lokale kom m unikation m el
blemer op i sine film og udglatter dem
lem indbyggerne i det lille vesteuropæiske
ikke, men giver dem lige den lille skæve
land, og et signifikant m ørke sænker sig
drejning, der ikke blot får dem t il at frem-
over nationen.
træde i et nyt og overraskende skær, men
Den småfede og lidt uheldige, m en
tillige tilfører hans behandling a f dem en
hjertensgode valloner Albert havde en lille
så varm og m edrivende menneskelighed,
fastfood biks på grænsen mellem den val
at ingen lades uberørt.
lonske og den flamske del af Belgien. Nu går m uren direkte igennem biksen, og
En blom strende rosenhave. A lb e rt optræ
hverken flamlændere eller valloner vil
der også i Berliners foreløbige hovedværk,
længere kunne nyde Alberts friter m ed de
M a vie en rose (1997), ligesom h a n gjorde
små hjemmelavede spådom s-sedler (å la
det i kortfilm en Rose (1993), h v e r gang
japanske fortune cookies). Efter at have
inkarneret a f den sam m e skuespiller,
været til fest hos flamske venner er Albert
Daniel Hanssens. I d e n fremragende Rose