Roy Andersson En excentrisk filminstruktør, der stædigt har gået sine egne veje med det resultat, at det på 30 år er blevet til tre spillefilm, et par kortfilm og en masse reklamefilm. I sine sene film har han fremmanet en vision af verden som et misantropisk dukketeater, hvor mennesket forråder sin næste
Roy Andersson (f. 1943) begyndte som en
film, den 15 m inutter lange Hårlig år
af de unge instruktører i svensk film med
Jorden (Dejlig er jorden), der var produce
den charm erende En kårlekshistoria (1970,
ret af Goteborg Film Festival som led i et
En kærlighedshistorie), der i nybølgetradi-
større værk, 90 minuter 90-tall: En stafet-
tionen fra Bo W iderberg og Jan Troell
film 1-2 (1991-92). Hårlig år Jorden byder
fortsatte den omsorgsfulde humanistiske
på 15 korte scener, alle holdt i én totalind
realisme. Forinden havde han sam m en
stilling og efterfulgt af et kort m ørke (lige
med W iderberg deltaget i kollektivet
som i Jim Jarmuschs Stranger Than Para-
G rupp 13s biografdistribuerede politiske
dise). Det er tableauer m ed opstillede per
dokum entarfilm Den vita sporten (1969,
soner, en slags nature m orte med levende
Den hvide sport). En kærlighedshistorie er
aktører.
en fintm ærkende sædeskildring af to helt unge teenagere (hun i m iniskørt, han på
Det begynder med en grusom scene med reference til tyskernes holocaust-tek
knallert), der - i m odsæ tning til forældre
nik: en gruppe officielt udseende stands
generationen - ikke har større problem er
personer tvinger nøgne mennesker ind i
med at finde ud af kærligheden.
en lukket lastvogn og kobler udstødnings
Filmen fik begejstret modtagelse, m en
røret til, så de alle må dø. Derefter træder
der gik fem år før A ndersson igen kom
hovedaktøren frem, en m idaldrende ejen
m ed en spillefilm, den sære Giliap (1975),
domsmægler, der fremviser sin beskedne
som ikke blev en succes. Den fortæller en
tilværelse for os: Her er den døende mor
lidt dunkel historie om en ung hoteltjener
på hospitalet, her er faderens gravsted, her
og fortabte sig noget i sit symbolske u n i
er broderen, h er er bilen. I kirken går han
vers. Så gik Andersson succesrigt ind i
til nadver og vil ikke give bægeret med
reklam efilm branchen og holdt en spille
Jesu blod fra sig. Til slut står han vågen og
filmpause på rekordagtige 25 år.
forpint i det dunkle soveværelse: h an kan ikke sove, fordi han hører skrig.
15 m in u tter af idag. Undervejs kom han
Filmen kom som et varsel om Anders-
dog i 1987 m ed en kort dokum entarfilm
sons genkom st til spillefilmen, så at sige
om aids, Någonting har hånt (Der er sket
som en pilot til et nyt projekt. M en der
noget), egentlig bestilt af den svenske soci
gik næsten et helt årti, før spillefilmen
alstyrelse, der dog trak den tilbage igen.
blev realiseret.
Og i 1991 kom endnu en særpræget lille