Boganmeldelser
Det radikale skift af fokus
velskrevet og forfattet i et levende sprog, der gør den til en fornøjelse at læse, sam tidig med at den er klart, systematisk og pædagogisk bygget op m ed opsamlende
A f Ansa Lønstrup
konklusioner efter hvert kapitel. Det radikale greb drejer sig om, at Langkjær først gør op m ed “den m odale
Birger Langkjær: Den lyttende tilskuer.
fejlslutning”, som i årevis og gennem tilsy
Perception a fly d og musik i film .
neladende næ sten al hidtidig teoretisering
M useum Tusculanum, 2000. 248 s.
på om rådet har koncentreret sig om for holdet mellem lyd og billede, forstået som
Det er knap to år siden Birger Langkjær
to adskilte spor og oftest i et oppositionelt
forsvarede sin ph.d.-afhandling Den lyt
forhold. D ernæ st indsætter han et nyt
tende tilskuer - Perception a f lyd og musik i
fokus, den lyttende tilskuer, som den
den audiovisuelle fiktions film . Den er nu
instans eller det sted, hvorfra og hvorm ed
udkom m et som bog, og den er i alle h e n
det auditive niveau i film skal teoretiseres
seender et flot og im ponerende opus, en
og analyseres. Endelig opdeler han teorien
original og tværvidenskabelig forsknings-
i hhv. en lyd- og en musikteori.
og form idlingsindsats på højt internatio nalt niveau. Hvor Langkjærs første bog Filmlyd &
198
Bogen er disponeret i en teoridel og en analysedel, m ed en klar kvalitativ og kvan titativ vægtning af den første. Teoridelen
film m usik (1997) overvejende havde
opbygger gennem 5 store kapitler en
karakter af teoretisk-historisk opsam ling
stærk, velargumenteret kvalificering af den
af feltet film, m usik og lyd og det i en
lyttende tilskuers aktivitet, samtidig med
filmvidenskabelig kontekst, så foretager
at den med sm å eksemplificerende analy
denne bog et anderledes radikalt greb af
sefragm enter udfolder en meget fin analy
tværvidenskabelig art og m ed hovedsage
tisk sensibilitet, som er bogens og forfatte
lig kognitionsteoretiske og fæ nom enologi
rens store styrke.
ske teorier som redskab. Derfor henvender
Indledningen kan kondenseres i følgen
bogen sig også på en gang mere præcist og
de credo: “filmoplevelsen er på sam m e tid
mere bredt til såvel film- som m usikvi
konkret stim uleret, specifikt ekspressivt
denskabelige kredse, og jeg er sikker på at
perciperet og en aktivering hos tilskueren
også andre forsknings-, uddannelses- og
af mere sam m ensatte og situationelle hel
form idlingsm iljøer vil kunne læse den
hedsoplevelser, hvori indgår forskellige
med stort udbytte - også fordi den er
følelsesmæssige kvaliteter” (p. 12), og her-