Medier af tredje grad A f Klaus Bruhn Jensen
Der var engang. Der var engang - i en
forgreb sig på m ediekulturen, eller i det
kort periode i det 20. århundrede - noget,
m indste var tiltrukket af de forbudte fri
m an kaldte for ‘m assem edier’. På grund af
stelser. Siden Freuds Drømmetydning m e
alle de maskiner og penge, der omgav
get passende udkom i år 1900 havde dette
dem , fremstod m assem edierne for de fle
været en af århundredets anerkendte
ste som noget ganske andet end rom aner og malerier. Nok benyttede også de sidst
sandheder. Ved indgangen til det 21. århundrede
nævnte kulturform er sig af m edier som
havde medieforskerne sejret - ad helvede
bogen og institutioner som m useerne. Og
til. Selvom nogle få opdagelsesrejsende fra
nok formidlede de på sam m e m åde som
både gam m elkultur og nykultur stadig
radio og tv oplevelser af det fraværende og
kom på besøg hos hinanden, var kulturens
det fremmede. Men m assem edierne var
territorier i hovedsagen fordelt. Kunstnere
noget ‘andet’.
og m ediearbejdere mødtes mest i embeds
Der var også engang - i en endnu korte
m edfør for at interviewe hinanden, h e n
re periode i slutningen af det 20. årh u n d
vendt til deres fælles publikum . Kunstfor
rede - nogle, man kaldte for ‘medieforske
skere og medieforskere talte også af og til
re’. Denne betegnelse tog de på sig, skønt
sam m en, når de alligevel m ødtes i åndens
de i årevis blev betegnet som ‘såkaldte’
og magtens korridorer, men de tænkte
medieforskere af journalisterne, som de
sjældent sammen.
forskede kritisk i. M edieforskerne vidste godt, at de kun blev tålt som ‘massem edie
Medier af første grad. Medieforskningen
forskere’, uvelkomne budbringere og løs
har - måske mere end noget andet k u ltu r
arbejdere på kulturens losseplads.
fag i det 20. århundrede - udviklet sig i et
Trods alt lykkedes det for medieforsker
kulturpolitisk og forskningspolitisk
ne at få indført den dagsorden i offentlig
spændingsfelt. Tilbage står m indst ét cen
debat, at tv-program m er indeholder lige
tralt spørgsmål, som har m ere end akade
så umistelige kulturvæ rdier som teater
misk interesse: Hvad er et medie?
stykker eller skulpturer. Et af deres kneb
Det mest almindelige svar - at et m edie
var at påpege, at gam m elkulturen følte sig
er en ‘kanal’ til kom m unikation - u n d e r
truet af den ny, ‘anden’ kultur: K ultur
streger begrebsforvirringen. Er der en ka
paverne ville ikke indrøm m e, at de selv
nal på spil i samtalen mellem mennesker?