B oganm eldelser
S vensk rap sod i af Palle Schantz Lauridsen
M ed udgivelsen af A nn-K ristin
100
W allengrens afhandling En afton på Roda Kvarn. Svensk stumfilm som musikdrama har den nordiske film forskning fået sit hidtil storste bidrag til forståelsen af stum film musikkens historie og funktion. Bogen kan læses som en svensk o rie n te re t opsum m ering på de sidste tiårs in te rn a tionale studier i stum film m usikken. D ens forste seks kapitler diskuterer teoretiske og historiske forhold om kring film m usikken, m ens de sidste to p ræ sen terer omhyggelige analyser af musik, d er faktisk har væ ret spil let svenske biografer osv. M usik, der enten var stykket sam m en - kom pileret hedder det i en fag-term inologi, der ikke kan o v er raske m oderne C D -kobere - fra eksiste rende kilder eller originalkom poneret m u sik. I det relativt ko rte 2. kapitel diskuterer Ann-K ristin W allengren m usikteori. H un opsum m erer debatten om , hvorfor der egentlig blev spillet musik i stum film biografen og hæ lder selv til den kulturhisto riske forklaring om , at film en kom til en verden, hvor m usik og fo revisninger/forestillinger i århu ndreder havde væ ret fo r bundne. D erfor er det ikke underligt, at der sto rt set altid har væ ret m usik til film. D et ville straks være vanskeligere at forklare, hvis d er ikke var det. H erudover er det W allengrens m usik teoretiske pointe, at film og m usik - n a tu r ligvis - skal forstås relationelt, altså ikke hver for sig, m en i forhold til hinanden og, at musikken i hoj grad må forstås i sam spil
let med udviklingen i filmens handling, m ed filmens dram aturgi. D et er derfor, u n d e rtit len taler om „svensk stum film som musik dram a“. M an må altså ikke kun beskæftige sig m ed m usikkens egen betydning - og W allengren diskuterer vanskelighederne ved overh o v ed et at fastlægge en sådan m en skal have fat i dens forlob og dens for hold til de levende billeder. Det e r svæ rt at væ re uenig. Bogens historiske kapitler er spæ ndende læsning - også selvom d e r ikke er m eget nyt i dem . Jo, de specifikke svenske forhold er nye, for W allengren har lavet grundige arkivstudier og fundet masser af h id til ikkeanvendt m ateriale. Gennem gangene af, hvordan tid lig ere populæ re k u ltu rfo rm er som laterna magica (lysbilleder), panoram a, skyggespil, pantom im e og m elodram a har anvendt m usikken er oplysende, m en næ ppe overraskende fo r den læser, d er har beskæ ftiget sig bare lidt m ed dén historie for - og W allengren c ite re r da også hyppigt såvel fra R une W aldekranz’ væ rker om svensk og international film historie som fra Nicholas Vardacs bog om den tidlige films forhold til teateret. Også gennem gangene af hvordan de tid lige film b ru g te fonografer (altså m usik, der var indspillet på valser) og siden gram m ofo ner samt afrejsebiografens musik e r interes sante. H elt pudsig er historien om dengang man i 1905 viste en film om passionsspille ne fra O beram ergau i en kirke i Broby: med orgelm usik leveret fra d et lokale k irk e orgel. Når m an diskuterer stum film ens musik og dens forhold til filmens billed-fortæ lling e r det, som W allengren rigtigt påpeger, vig tigt at huske at „filmoplevelsen, sådan som den form edes og påvirkedes af m usikken,