H vordan får m usikken m ening? O m karakter, situation og tilskuer
D et følgende skal forstås som et forsog
eller filmen som helhed opforer sig så ufor
på at besvare et m eget basalt sporgsm ål,
ståeligt at vi o p fatter det som et udtryk for
nem lig: H vordan får musikken m ening i
noget andet, f.eks. som u d try k for filmska
film?
berens ironi. M en i lange perioder, og som
Mit um iddelbare svar vil væ re, at m usik
film er flest, vil vi forstå musikken som et
ken får m ening gennem tilskueren. Film m u
udtryk for n o g et i (og ikke udenfor eller
sik er musik for en tilskuer. O g m usikken
bagved) fiktionsuniverset.
passer altid for så vidt at tilskueren vil bruge den til at forstå betydningen af en given fil
M usikken handler altså om noget. Men om hvad? O ^ hvordan g o r den det?
misk sekvens. Modsat dette vil en del ellers hæ vde at vi opfatter filmm usikken som et udtryk for en
H vad h a n d le r m u sik k en om? D et hæv
indbygget fortæ ller. Indenfor film teorien
des ofte, at film m usik kan have ren t form el
har fortælle te o rier ofte v æ ret fo rtæ llerteo rier
le funktioner. Musikken e r en slags auditivt
(Schepelern 1972:28-30, M etz 1974:21).
klister, der kan binde løse ender sam m en.
F.eks hæ vder Levinson, at for så vidt at film
D et hæ vder f.eks. G orbm an 1987: 89-90 og
opleves som en frem visning af en ræ kke
Prendergast 1992:221-222. Og Kathryn
ting og forhold, ja så må vi forestille os at
Kalinak skriver tilsvarende, at musik kan
der på tilsvarende vis er et noget eller no
skabe forbindelser og overgange, når den
gen, der frem viser det. D erfor kan m usik
narrative sam m enhæng ellers er svag. M u
ken bedst forstås som et direkte udtryk for
sikken kan g o re spring i tid og rum m indre
en „implicit film skaber“ (Levin-son
iøjenfaldende (Kalinak 1992: 81).
1996:256, 268). I et fo rtæ llerperspektiv
Jeg tro r at m ange film kom ponister um id
peger m usikken således ikke ind i fiktionen
d elb art vil give hende re t. Fra kom ponistens
m en ud af den.
og in stru k tø ren s side vil d e t typisk væ re
Jeg vil vende argum entationen om og
denne type overvejelse, d e r tilskynder til
hævde, at som hovedregel peger m usikken
brugen af m usik på et givent sted. G ennem
ind i filmen. Vi bru g er m usikken til at forstå,
synet afslører f.eks. at „d er mangler noget“,
hvad der sker i fiktionsuniverset. Selvfølge
h vorefter kom ponisten bliver b eo rd ret til at
lig kan der være situationer hvor m usikken
skrive noget m usik. Set fra en produktions