Boganmel del ser
to com prehensiveness” (xxi)), og set i for h old til det m ål efterlader den et kedeligt indtryk af indspist ensidighed.
The O xford Guide to Film Studies. Re digeret a f John H ili og Pamela Church Gibson. 2 2 + 6 2 4 sider, illustreret. Oxford og NewYork: Oxford University Press, 1 998.
S te d sø ste r lig b eh a n d lin g a f Peter Schepelern
I forlaget Rouledges serie om enkelte landes film historie - d e r allerede om fatter b ø g er om fransk, italiensk, australsk og b ri tisk film historie - foreligger nu et bind om Nordic National Cinemas. Bogen, d er er skre v et af tre forskere der h ar - eller har haft forbindelse til Stockholms U niversitet, d re je r sig om d e fem nordiske søsterlande D anm ark, Finland, Island, N orge og Sverige. Tytti Soilas afsnit om finsk og om svensk film samt G unnar Iversens afsnit om norsk film opfylder uden p ro b lem er kravet til en k o rtfattet generel fremstilling. D erim od er d e t afsnit, so m um iddelbart er m est interes sant i vores sam m enhæ ng, nem lig Astrid Soderbergh W iddings afsnit om dansk film, ikke vellykket. U m id d elbart er d et påfaldende, at der bruges 91 sider på svensk film, 65 sider på finsk film, 4 0 sider på norsk film, m en kun 24 sider på dansk film. For den udenlandske læ ser, som bogen henvender sig til som (ved siden af Peter C ow ies ikke alt for kom p eten te Scandinavian Cinema, 1990) det en e ste nyere tilb u d om skandinavisk film, giver d e t et ganske urim eligt indtryk af, at f.eks. n o rsk film e r ca. dobbelt så væsentlig som dansk film, hvilket - selv m ed al mulig vel vilje over fo r det nybrud der kan spores i de senere års norske film - tu rd e væ re en vild overdrivelse. Forfatteren til bogens bagside te k st synes i øvrigt at hæ lde til den samme anskuelse, id e t der h er nævnes fire svenske, fem danske, én finsk og ingen norske film skabere! M en denne te k st har overhovedet en ikke alt fo r direkte forbindelse til bogens
indhold, for bagsideteksten, der i d et hele synes skrevet af en m ere kyndig person, næ vner også - åbenbart som en appetitvæ k ker - friers Breaking the Waves, selv om denne film overhovedet ikke er næ vnt i bogen! H er anføres d et dog, at “Lars vonT rier deserves m entioning as w ell” (s. 29). H vor de andre forfattere tydeligvis skri ver ud fra et grundigt kendskab til deres r e spektive em ner, er Soderbergh W iddings k o rte gennem gang af d et danske sto f præ get af et m ildt sagt overfladisk kendskab til em net, adskillige fejl og desuden sproglig ubehjæ lpsom hed - også i d et engelske, hvor Carlsens - og Ham suns - Sult bliver til Starvation\ (s. 25). I det hele taget anføres engel ske titler på væ rkerne uden at skelne m el lem rigtige d istributionstitler - ofte forkert anfø rt - ( Vinterbørn hed faktisk Winter Born) og egne tvivlsom m e oversæ ttelser. D et er en fadæse at undlade at nævne N ordisks tidlige storsucces, Løvejagten. Af sam m enhæ ngen (s. 8) må læ seren tro, at A f grunden var p ro d u ceret af N ordisk, det var den ikke. D et var ikke Gad, der instruerede Asta N ielsens tredje danske film, Balletdan serinden, det var August Blom (s. 8 ). D et er uheldigt at nævne D reyers og Stillers adap tio n er af H erm an Bangs Mikael som eksem pler på nordisk cirkulation af ideer, al den stund D reyers udgave var en tysk film (s. 10). Christensens Hdxan er nok en svensk film (økonom isk), m en den var optaget i D anm ark (s. 9). Ligesom D reyers Prastdnkan nok var svensk, m en optaget i N orge (s. 10). O g her (s, 11) dukker H olger-M adsen også op m ed det latterlige fornavn, som uheldig vis er u d b red t i udenlandsk litteratu r (hos C ow ie og i K atz’ Encyclopedia): Forest. D et skyldes åben b art fejltydningen af en billed tekst: forrest Holger-M adsen!! O m F yrtår n et & Bivognen h edder det: “the tw o heroes w ho are the opposites of one another (...) bear a resem blance to, am ong others, C har lie Chaplin” (s. 11). H vordan to m odsæ tnin ger begge kan ligne Chaplin er gådefuldt. O m 30 ’erne h edder d et, at overgangen til lydfilm i D anm ark “did n o t differ significantly from o th er countries” (s. 11). D et er fo r k ert: De danske ingeniører Petersen & Poulsen, som ikke nævnes, p atenterede og
159