Film æ stetik og kvantem ekanik Skitse til en sam tænkning af film og naturvidenskab på e t arkæologisk grundlag
Samtidig; m ed at der fra tidens dom ine
hed, forstås - kigger over hegnet til naturvi
rende film teoretiske tren d , kognitions
denskaberne. Vi skal ikke uden videre over
teorien, stilles krav om storre videnska
fore naturvidenskabelige m odeller eller er
belighed i film teorien, ra s e r ‘h ard co re’-
kendelser til film videnskaben, m en har m e
videnskabsfolk, dvs. først og frem m est fysi
get at vinde - og ikke re t m eget at tab e - ved
kere, over det de ser som hum anisters te n
at være åbne fo r andre verdensforståelser,
dentiøse eller blot totalt m isforståede læ s
som m åtte k u n n e levere ny inspiration til de
ninger af naturvidenskabelige bøger og ar
film videnskabelige erkendelsesbestræ belser
tikler. Set fra et naturvidenskabeligt syns
og give dem en (tiltræ ngt) saltvandsind
punkt er og bliver de hum anistiske ‘viden
sprøjtning.
skaber’, heru n d er film videnskaben, uvidenskabelige. D et er der i m ine ojne ingen grund til at
N år jeg h er - polemisk - haler k v an te m ekanikken u d for i sæ rlig grad at u n d er søge dens m uligheder som leverandør af
begræ de, når talen er om kunst, som , når
nytæ nkning til filmvidenskaben, tr o r jeg at
den er græ nseoverskridende, netop u d m æ r
stikke hovedet længst m uligt ind i løvens
ker sig ved at p ræ sentere andre verdener
gab, eller i d e t mindste lige ind i cen tru m af
end dem , der kan begribes inden for viden
den standende debat om hum anisters læs
skabelige forståelsesram m er. N år jeg i det
ning og anvendelse af n e to p Bohrs og
følgende skal opridse, hvordan natu rv id en
H eisenbergs kvantefysiske indsigter.
skabelige erkendelser - her specifikt Niels
Kvantefysikken er tillige netop d e t om
Bohrs og W erner H eisenbergs kvantefysik -
råde, som T orben Grodal i indledningen til
kan inspirere filmvidenskaben til nytæ nk
sit kognitionsteoretiske væ rk Moving Pictures
ning, synger jeg derfor ikke m ed i det kor,
u dråber til at v æ re det m indst relevante
der råber på storre videnskabelighed i film
forskningsfelt, han kan kom m e i ta n k er om,
videnskaben - snarere tv æ rtim o d , vil koret
når d et g æ ld er filmvidenskab. G rodal frem
o
form odentlig hævde, og jeg skal for så vidt
hæ ver det frugtbare i at hente teoridannelser
o
væ re den første til at give dem ret.
fra andre vidensom råder ind i filmvidenska
a
Min pointe er derim od, at der kan være
ben, m en - som det h ed d er - “perceptions
helt nye indsigter at hente, hvis film viden
psykologi, n arrativ teori og kulturhistorie er
skaben - m ed udvisning af al m ulig forsigtig
i så henseende langt m ere centrale end