Film, Krig og P erception Introduktion til PaulVirilios filmhistoriske betragtninger
Paul Virilio
Filmen er afslutningen hvor de dom i
m otor. I stedet præ ges verden af absolutte
nerende filosofier og k u n starter forvirres
hastigheder, hvor den direkte data- og b il
og fortaber sig, en slags oprindelig fo r
ledtransm ission gennem globale netvæ rk,
ening af den m enneskelige sjæl m ed m o
satellitforbindelser, kabel-tv, co m p u tern et
tor-sjæ lens sprog.
osv. overfores ved lysets hastighed.
(Paul Virilio)
Virilios læ re kan altså udbredes til en ræ kke analytiske felter, og der er en tendens
Den franske byplanlægger og hastigheds
til, at forskellige discipliner tagerV irilio til
filosof Paul Virilio (f. 1932) har m ed sin
indtæ gt på hver deres om råde. Man kan så
særlige analytiske disciplin, den såkaldte
ledes se Virilio frem hæ vet som m ilitæ r
drom ologi, opnået stor udbredelse i de se
historiker, urbanist, arkitekt, teknikfilosof
nere år. D et skyldes ikke m indst atV irilios
eller film historiker. 1 det folgende vil der
tidligere forestillinger om den inform ations
n eto p blive fokuseret på Virilios analyse af
teknologiske udvikling har vist sig at væ re
film m ediet. Skont filmen således o p træ d er
ganske dæ kkende for udviklingen i
som prim us in ter pares i næ rv æ ren d e frem
1990’erne. D rom ologien, eller læ ren om
stilling, b o r det altså ikke glem m es, at fil
hastigheden [af d ro m o s (g r.): hastighed],
m en kun udgør en del afVirilios interesse
beskriver ifolge Virilio, den kraft som fre m
felt. D eri ligger både styrken og svagheden i
for alt driver den teknologiske udvikling. En
Virilios analyse.
kraft hvis oprindelse p rim æ rt skal soges i
N år d ette forbehold er taget, b ø r det
den m ilitæ re udviklingshistorie, m en som
frem hæ ves, at filmen indtager en vigtig plads
påvirker både det urbane, det politiske og
i Virilios forfatterskab. Filmen er fo rm o
det kulturelle felt— heru n d er filmen. N år
dentlig d et m edie, som Virilio vender m est
drom ologien i dag er blevet så vigtig, er det
vedholdende tilbage til i sine forskellige
netop fordi vi ikke læ ngere om giver os m ed
analyser, og filmen er foreløbig det eneste
relative hastigheder, såsom postvogne, toge,
m edie, som Virilio har helliget en hel bog.
biler, flyvemaskiner eller filmens billed-
Alligevel indtager analysen af filmen ofte en