D eleu ze i farver Et k u lø rt nedslag i Gilles Deleuzes film filosofi
G illes Deleu/.e
I forste halvdel af 1980’erne - sam ti
siden andre 3-4 gennem læsninger, fo r jeg
dig m ed at David Bordwell i USA støbte
syntes, at jeg så sm åt var v ed at få g reb om,
kuglerne til den kognitionsteori, som nu
hvad d et egentlig var, D eleuze havde at sige
d o m inerer film teorien - barslede Gilles
om filmen. U d fra en sim pel cost-benefit
D eleuze m ed et d igert tobinds-væ rk om
analyse kan m an sporge, o m det var d et
film en, Cinéma 1: LTmage-mouvement
væ rd. Svaret e r e t ubetinget ja, for jeg opfat
(1983) og Cinéma 2: L’Image-temps
te r D eleuzes ta n k er om film en som noget af
(1985). Deleuze var filosof og ikke film
d et m est inspirerende, d e r er tilflydt filmvi
teoretiker, m en han var generelt vold
denskaben i m ange år.
som t optaget af kunst og udgav ind im el
^ ^ es
D ét er ikke ensbetydende med, at hans
lem sine mange væ rker om filosoffer og
film teori er uproblem atisk, for det e r den så
filosofiske em ner - bl.a. Spinoza, H um e,
langtfra. M en d en er ikke problem atisk af de
Kant, N ietzsche, Bergson og Foucault -
g runde, som anføres af de grene af film
tillige bøger om Kafka, P roust, Sacher-
teo rien - isæ r kognitionsteorien -, d e r i disse
Masoch, Francis Bacon m .fl. O g så n æ
år forsøger at g ø re filmvidenskaben m ere vi
rede han - som god intellektuel fransk
denskabelig. For kognitionsteoretikerne
m and - tillige en dyb kæ rlighed til fil
frem står D eleuzes film teoretiske bidrag
m en og aflagde flittige besøg på Cinema-
som noget af d e t mest uvidenskabelige, de
tek et i Paris, hvor det lykkedes ham at få
kan kom m e i ta n k er om - rom antiske
set det m este af d et bedste fra filmens
d rø m m e rie r u d en videnskabeligt belæg.
første hundrede år. Men også når han gik
Selv om jeg ikke ville form ulere d et h elt så
i biografen, var D eleuze filosof, og hans
dan, har de vel heller ikke helt u ret, m en er
film teori kan bedst karakteriseres som
d er på den anden side nogen garanti for, at
det den er, nem lig en filosofs refleksio
kogn itio n steo rien skulle v æ re m indre
n er over film kunsten.
m ystificerende? H ar vi videnskabeligt belæg
D eleuzes bidrag til film teorien ud-
for, at hjernen r e n t faktisk reagerer på de fil
m æ rker sig ikke akkurat ved sin let-
miske stim uli, som den fra kognitivistisk
fordøjelighed. For m it eget vedkom -
hold hævdes at gøre det? Jeg er ikke sikker,
^
m ende skulle d er 3-4 tilløb til, før d et
m en i grunden bekym rer d e t videnskabelige
^
lykkedes mig at kom m e ind i væ rket, og
belæ g - eller manglen på samme - m ig ikke