D en o p lev ed e film F æ n o m e n o lo g ie n o g film te o rie n
Fæ nom enologien er en filosofi og; en
beskrivelse - vil også A m édée Ayfre og Jean
beskrivelsesm åde, der karakteriserer
M itry blive b e ro rt, mens andre fæ nom eno
bevidsthedens beroring m ed den um iddel
logiske film k ritik ere/-te o re tik e re vil blive
b art sansede verden som en inderlig rela
forbigået i tavshed. 1
tion: Bevidstheden er altid bevidstheden om noget; sansningen er altid sansningen af n o
I et tem an u m m er om film teorien netop nu fo rek o m m er dette forste afsnit måske
get. H erm ed er der tale om et opgor med al
uaktuelt, og ihvertfald lidt vel langt. Jeg m e
tæ nkning, der ensidigt beto n er enten det
n er im id lertid , at det ru m m e r en ræ kke vig
ydre eller det indre, for disse to størrelser
tige iagttagelser om den film teoretiske trad i
er n æ rt forbundet; de fo ru d sæ tter hinan
tion, der hen ad vejen b o r tjene til at sæ tte
den. D et er denne artikels udgangspunkt, at
artiklens (forsigtige) p o in ter i perspektiv.
fænom enologien - her i en forenklet skitse -
Alt i alt er d e r i m indre grad tale om en
kan have relevans for film teorien. Jeg vil så
oversigtsartikel end om en diskuterende b e
ledes betragte tendenser i nyere film teori -
roring af d et, d e r i dag forekom m er at være
te o rier med og uden en erk læ ret fæ nom eno
vigtige - eller b lo t mulige - fæ nom enologi
logisk optik og herigennem pege på, hvor
ske p ersp ek tiv er i film teorien. Enhver b erø
fæ nom enologien eventuelt kan bringe film
ring af d ette oversete em ne i nyere film teo
teorien hen (en film oplevelsens fæ nom eno-
ri2 må vel også afkræve et personligt bud, så
logi?) •
jeg skal i artik len s tredie og sidste afsnit k o rt
Før det kom m er så vidt, skal jeg im idler
og m ere uforpligtende diskutere relevansen
tid skitsere de m ere um iddelbare spor, ef
af en o rien terin g imod oplevelsen i vores
terkrigstidens filosofiske strøm ninger i
forståelse af - og analytiske greb om - film-
Frankrig for en forholdsvis k o rt b em æ rk ning satte på film teoriens om råde. I disse år
& so
lancerede nem lig (forst og frem m est)
1.
André Bazins lancering afen realistisk
A ndré Bazin et nyt syn på film en, og en ny
film poetik, begyndende i årene efter anden
I** 'T3 C
m åde at bedrive film teori på, for den sags
verdenskrig, kan synes at væ re et helt funda
skyld. I denne artiklens første del - o m
m entalt opgør m ed det synspunkt, tidligere
X
handlende filmen som fæ nom enologisk ap
(form alistiske) teo retik ere havde forfægtet:
parat og den fænom enologiske m etode eller
At film en for at opnå status af kunst skulle
>5
cu