Når køn gør en film isk forskel F ra fe m in is tis k film te o r i til t e o r i e r o m film o g k ø n
je g skal i det følgende træ kke nogle lin
1990’erne er fo r det fø rste m askuliniteten
je r i udviklingen af den del af film teorien,
som problem atisk kategori blevet g jo rt til
d er har beskæftiget sig m ed den filmiske
genstand for talrige teoretiske diskussioner.
konstruktion af køn, og som m ener, at k ø n
For d et andet e r konnet som en b in æ r rela
n et også i en filmvidenskabelig sam m en
tion m ellem m and og kvinde blevet proble
hæng gør en forskel. Min frem stilling er
m atiseret, id et film- og k ulturhistoriske stu
overvejende deskriptiv som et udtryk for, at
dier har v æ ret optaget af, hvordan forskel
udviklingen i ‘feministisk film teo ri’ eller
lige historiske perioder iscenesæ tter mange
‘film og k o n ’ ikke kan skrives som en hvil
forskellige og indbyrdes stridende visuelle
ken som helst historie. Æ ndringerne i m å
rep ræ se n tatio n er af kvinder og m æ nd. Og
den at tæ nke forholdet m ellem film og kon
for d et tred ie h ar receptionsorienterede stu
på hæ nger sam m en m ed ikke bare udviklin
dier gjort opm æ rksom på de erkendelses
gen i filmvidenskaben m en i det hele taget
mæssige begræ nsninger i psykosem iotik
m ed den m åde, hvorpå tekstvidenskaben i
kens begreb om tilskueren og d erm ed også
bred forstand har reflekteret rep ræ sen tatio
på, hvordan konslige forskelle ikke p ro d u
n er af kon. Jeg vil beskrive en udvikling,
ceres og reproduceres på så simpel vis, som
hvori, for det første, den ‘feministiske film
psykosem iotikken på sæ t og vis antager.
te o ri’ forstås i forlængelse af æ ndringen i kvindeforskningens generelle bevægelse fra
Synslyst o g d e n fo rtæ llen d e film .
kvindeforskning til kønsforskning. For det
Laura Mulveys essay “Visual Pleasure and
andet er den naturligvis også en følge af
N arrative C in em a” fra 1975 er uden tvivl en
film teoriens egen udvikling.
af de vigtigste og mest indflydelsesrige artik
D en film teoretiske og -analytiske b e
ler i m od ern e film teori. A rtiklen blev først
skæftigelse m ed køn havde et psyko-
trykt i d et engelske filmtidsskrift Screen,
sem iotisk udgangspunkt, hvilket betød, at
hvis teoretiske approach Mulvey var i over
om drejningspunktet var ubevidste stru k tu
ensstem m else m ed, men som hun udvidede
rerin g er i og m ellem film o g ‘tilsk u er’. Fiks
m ed en ræ kke radikale konslige b e ste m
p u n k tet var kvinderepræ sentationer. I næ ste
melser. Psykoanalysen i b åd e en freudiansk
fase blev disse synspunkter nuanceret og
og lacaniansk variant, m arxism en, stru k tu ra
problem atiseret - m en inde fra teorien selv. I
lismen og et althusseriansk ideologibegreb