Stilens b etyd n in g D en nyere film teoris behandling af audiovisuel stil
I de senere år har vægten i film teorien
Med C hristian M etz’ storsyntagmeklassifika-
forskudt sig fra sem iotikken til kognitivisti-
tion og senere hans Lacan-inspirerede teori
ske og receptionsanalytiske em ner. Fra
om filmens visuelle udtrykssubstans be
Christian M etz’ og sem iotikkens interesse
skæftigede sem iotikken sig kun i p erifer fo r
for filmen som sprog til David Bordwells
stand m ed detaljerede analyser af, hvordan
receptionsorienterede Narration in the
filmen u d try k k er sig. Bellours L’Analyse du
Fiction Film (1984). 1 den sam m enhæ ng ses
fi lm (1979) e r - som en samling af analyser -
filmens visuelle stil forst og frem m est som
d et væ rk, d e r m est præ gnant stod for den
form . D et er i d ette perspektiv, at filmens
ek strem t grundige og detaljerede fo rm
m åde at ‘fo rm u lere’ sig på aftvinger fornyet
analyse af udvalgte sekvenser i 1litchcock-
interesse. I det folgende gennem gås tre af de
film, i H ow ard Hawks’ The Big Sleep (1946)
m est centrale indfaldsvinkler på filmens
og i M innellis Gigi (1958). Bellours analy
form i de senere år - den semiotiske: Ray
ser kunne m ed rette kaldes for sem iotisk
m ond Bellour, den em piristisk-videnskabe-
stilanalyse, selv om begrebet intet sted anfø
lige: Barry Salt, og den neoform alistiske: D a
res. O g selv om bl.a. Bordwell er uenig med
vid Bordwell.
Bellour i hans udgangspunkt, u d trykker han
I d et afsluttende afsnit vil jeg sam m en fatte de forskellige bidrag til stilbegrebet og
en vis b eu n d rin g for de meget detaljerige og præ cise næ ranalyser af udvalgte sekvenser
prøve at beskrive, hvordan diskussionen kan
(Bordwell 1984 ). Bellours formål er at ana
føres videre, og hvordan begreberne om fil
lysere, hvordan det narrative er kodificeret i
m ens stil kan videreudvikles til en m ere
d et cinem atografiske - dvs. hvordan fortæ l
sam m enhæ ngende forståelse af de levende
lingen u d try k k er sig i filmen. U ndersøgel
billeders form .
sen af filmens pluralitet af koder foregår im idlertid m ed udgangspunkt i film ens
D en se m io tisk e sy n sv in k e l - R aym ond
form og er i praksis m eget tæt på, hvad man
B e llo u r . I 1970’erne og 1980’erne blev de
kunne kalde fo r en fremstilling af
næ rsynede og psykoanalytisk funderede
sem iotikkens stilbegreb.
analyser af enkeltstående film sekvenser b e
I “L’Evidence et le co d e” (fra L’Analyse du
trag tet som et af sem iotikkens mange bidrag
film ), som h e r betragtes som repræ sentativ
til en videnskabeliggørelse af film teorien.
for beskrivelsen af Bellours form begreb,