Film, følelser og forståelse David Bordwell, Noel C arroll og kognitionsteori
D avid Bordwell. Foto: M ike Lamb.
K ognition betyder tæ nkning, så hvis vi
studier af hjerneskadede har peget på at ev
vil forstå hvad kognitivistisk film teori in
nen til at ræ so n n ere ikke forstyrres af følel
debæ rer, er det ko rte svar en tæ nkende
ser, m en tv æ rtim o d afhænger af dem (se
tilskuer. D et er næ ppe nogen ny o bser
M arr og D am asio i litteraturlisten). Forsøget
vation at tilskueren tæ nker, m ens han el
på at lave m o d eller og beskrivelser af m e n
ler hun ser film, m en det nye er forsoget
tale p rocesser er fælles for discipliner som
på at beskrive tæ nkningen og forklare
psykologi, neurovidenskab, forskning i k u n
hvilke film elem enter, der igangsæ tter
stig intelligens, sprogvidenskab og filosofi,
den. Hvad sker d er m entalt, når filmens
så man kan m e d en vis ret tale om
historie stykkes sammen? Hvilken sam
kognitionsteori som et nyt forskningsfelt på
m enhæ ng er der m ellem på den ene side
tvæ rs af discipliner og fag.
filmens elem enter og på den anden side erhvervet viden i en filmanalyse? H vil
Film videnskaben har i David Bordwell og N oël C arroll, begge fra USA, fået sine egne
ken rolle spiller f.eks. filmens personer
‘kognitive’ repræ sentanter. H vor Bordwell
o g /e lle r dens kom position, når tilsku
navnligt har beskæ ftiget sig m ed stilistiske
erens følelser vækkes?
og kom positionelle aspekter af film, har
Disse spørgsmål kan kun vanskeligt
Carroll sat spørgsm ålet om videnskabelig
besvares uden et billede af, hvilke m en
hed i film teo rien til debat og diskuteret,
tale processer der lig g e r‘u n d e r’ bevidst
hvor velfunderede ellers anerkendte fo r
heden. Selv om der op igennem hele år
m odninger om psykologiske m ekanism er
h undredet er forsket i den tæ nkning, der
u n d er film seningen egentlig er. Som vi skal
ligger uden for bevidsthedens kontrol,
se, gør de k u n i nogen grad b ru g af indsigter
så er det først inden for de seneste par
og te o rier fra andre fag; de har deres egne
tiår, at d er på dette om råde for alvor er
grunde til at kalde sig kognitionsteoretiske.
sket en eksplosion af viden på tvæ rs af «3 to C C a
-c;
en ræ kke fag. Eksempelvis har forsøg på
D en tæ n k e n d e tilsk u er —B o rd w ell.
at udstyre com putere m ed et syn, der
David Bordw ell har haft stor indflydelse på
svarer til m enneskets, g jort d et klart at
den film videnskabenlige tæ nkning i det sid
d et at.se er en kom pliceret aktivitet, der
ste tiår; m åske navnligt hvad angår den histo
optager en stor del af vores tæ nkning, og
riske og stilistiske analyse. Samtidig var han i