I
N
D
E
P
E
N
D
E
N
C
E
D
A
Y
Angreb fra rummeti
Roland Emmerich har med et hidtil uset opbud effekter og genbrug a f genreklicheer skabt b-films-extravaganzaen 'Independence D ay \ hvor vi for første gang i mange år må kæmpe for at bevare vores planet og slå angribere fra rum m et tilbage. Kosmorama opridser kort de genremæs sige forudsætninger a f Henrik Uth Jensen i var advaret. Alle kender ryg terne om, at en UFO var styrtet ned i ørkenen et sted i New Mexico. Faktisk havde de fundet en levende alien, men militæret holdt det hem meligt. Så hemmeligt, at selv ikke præsidenten havde kendskab til hændelsen. Man udforskede den fremmede teknologi og den frem mede livsart. Rumvæsenet døde. Men ikke et ord slap ud til offentlig heden. I mange år har radiolyttestationer været rettet mod stjernerne i håb om at finde tegn på liv, men når de endelig opfatter et signal, er rumski bene allerede på vej mod Jorden, og snart hænger de som gigantiske, tru ende skygger over verdens storbyer. 6
New York, Washington, Tokyo, Mo skva, Paris osv. I mange år har men nesket ventet på besøg fra rummet. Nu er de her. Turen er kommet til os. I USA har science fiction-filmen Indepen dence Day slået alle publikumsre korder efter en massiv markeds føring, der kulminerede med lange køer og udsolgte forestillinger på åbningsweekenden 2.-4. juli - hvil ket ganske tilfældigt er identisk med den tid, historien spænder over. Drømmen om besøg fra rummet har fået fornyet liv, og nu hænger
men om katastrofer og ødelæggel ser1, ville ikke være i tvivl. Her er ikke plads til semireligiøse fabler, nu gælder det menneskehedens eksi stens. Hun har ret. I filmens første akt udslettes de nævnte byer, og den amerikanske præsident undslipper kun med held og hjælp fra radiotek nikeren David. Da der blændes op for andet akt og en ny dag, 3. juli, ligger Frihedsgudinden med ansigtet i støvet, og autoriteten, specialisten og krigeren overvejer, hvordan de bedst skal slå igen. Den heltemodige præsident Thomas Whitmore, den jødiske ra diotekniker David Levinson og den farvede pilot Steven Hiller får sam men med deres respektive (eks)partnere samt en fordrukken pilot med sine mexikanske børn og sin crop duster lov til at være et repræs
over
e n t a t i v t u d s n it a f d e n a m e r ik a n s k e
vores hoveder. Nogle flygter i panik,
befolkning. Det lykkes dem natur ligvis at slå invasionen tilbage, men først efter at David finder fjendens svage punkt, og præsidenten delta ger i et gigantisk luftslag, der mest af alt minder om rebellernes angreb på Dødsstjernen i Star Wars (77).
r u m s k ib e n e
m ørke
og
tu n g e
m e n s a n d re m ø d e r d e m m e d fo r v e n tn in g s fu ld e a n s ig t e r . Er de
fjendtlige eller ej? Susan Sontag, der allerede i 1965 skrev, at science fiction i virkelighe den ikke handler om videnskab,