DENNIS POTTER
Fantasier og iscenesættelse ,
Spiller vi roller i Det Store M anuskript som G ud, tilværelsens højere tilfældighed eller massemedierne har stykket sammen? Let’s talk about you? No, thanks. Let’s talk about me. No, thanks. Then let’s talk about my book (fra romanen ’Blackeyes)
I find the notion that the world out there is just what it seems to be, intensely boring. (Dennis Potter) irkeligheden er kedelig, fantasien og fiktionen den eneste måde at overleve på, hævder Dennis Potter, der har tilbragt en stor del af sit liv i en hos pitalsseng og derfor må vide, hvad han taler om. Ligesom Philip Marlow i The Singing D etective lider Potter af en alvor lig hud- og ledsygdom, der i lange perio der lænker ham til sengen. Denne syg dom tvang ved sit udbrud den unge Pot ter væk fra en politisk karriere og en fast stilling som journalist og var grund til, at han begyndte af brødføde sig som manuskriptforfatter. I mere end 20 år har han skrevet tvdramatik for det engelske fjernsyn. Her hjemme har vi set W aitingfor the boat og i nyere tid The Singing D etective Instrue res af Jon Amis. Svensk TV har udsendt Penmes from Heaven, The Visitors, og Christebel. Efter et par år i Hollywood, hvor han forsøgte lykken med manu skripter til Gorky Park og den amerikan ske spillefilmsversion af Pennies from Heaven, er han begyndt at skrive roma ner og er vendt tilbage til England, hvor han efter succeen med The Singing Detective af BBC har fået lov at debutere som instruktør af en tv-produktion over han seneste roman ’Blackeyes’. Her hjemme kan vi i øjeblikket se hele to film med manuskript af Potter, Dreamchild instrueret af Gavin Millar og Track 29 instrueret af Nicolas Roeg.
V
G e n re r og Psyke Potter er manden, der trækker myterne ind i massemedierne, fortæller psykolo giske udviklingshistorier i en form, der taler massemediernes eget sprog. I The Singing D etective springes der mellem 14
Michael Gambon som detektiven hhv. krim iforfatteren og Joanne W halley som syge plejerske i Den syngende Detektiv, DR 10.8.-14.9.1987. TV-genrer som sæbeopera og iscenesat dokumentarisme, og filmgenrer som film noir og musical. I Track 29 er det gy serfilmen, tegneserien og lystspillet, der er sproget, hvori historien fortælles. Men Potter har altid en fasttømret psykologisk forklaring på de handlinger, personerne foretager. At personerne virker skabelonsagtige og som taget ud af en eller anden B-film, skyldes, at de som regel alle er udspaltninger af én el ler flere af hovedpersonerne, symboler på sider af den menneskelige psyke. Der
udkæmpes så temmeligt voldelige kam pe mellem disse helte og skurke, ludere og madonnaer, indtil nogle af figurerne vinder, og hovedpersonen kan spaltes sammen igen.
a f Kassandra Wellendorf Ar sagerne til konflikterne forklares altid med et barndomstraume. I The Singing D etective er det barnet Philips overværelse af moderens samleje med en fremmed mand i skoven, forældrenes efterfølgende skilsmisse og moderens selvmord i floden, der i Philips liv har fået knyttet begreberne sex og død sam men. Dette forhindrer ham i at have et normalt sexliv og driver ham ydermere igen og igen i sine detektivromaner og dagdrømme til selvpinerisk at gentage traumet. I fantasien lader han alle kvin der drukne sig, efter at de har haft sexuel omgang med mænd. Da Philip så lig ger på hospitalet med sin hudsygdom, kommer han i behandling hos en psyko analytiker, der gennem en psykoanaly tisk associationsmetode hjælper Philip til selv at se denne sammenhæng, nem lig at det er hans mor, der er den oprin delige figur til alle de døde kvinder i hans fantasier. I romanen ’Blackeyes’ (1987) har vold tægten af den lille pige Jessica drevet hende til gang på gang at forvandle sig til et rent objekt for mænds begær, og i Track 29 har teenagepigen Lindas ufri villige graviditet og hendes fars fjernelse af barnet fra hende fået hende til at for blive i rollen som en lille pige uden selv stændig handlekraft. Hun gifter sig med en mand, der kan fortsætte faderens do minans over hende og blive ved at næg te hende at få børn. I romanen ’Ticket to Ride’ (1986) har en tyrannisk præstefaders maniske optagethed af korn blomster og afstraffelsen af sønnen John, hvis han ikke kunne huske blom sternavnene udenad, fået den voksne John til ikke blot at fortsætte den sygeli ge mani med kornblomster, men også at kæde beskæftigelsen sammen med død og afstraffelse, hvilket han lader gå ude over sin kone Helen. Alle disse traumer afsløres gradvist, idet Potter væver nutid, fortid, fantasi og drømme sammen i komplekse pusle spil, der først går op til allersidst i histo rierne.
Fantasifostre og skyggesider Undertrykkelsen af traumerne har medført, at personerne, der som oftest