B
I
G
T
O
W
N
Det handler om m oral.,, -
et amerikansk eventyr
D
er var engang en ung mand, som drog afsted fra sit hjem i den stille og arbejdsomme lilleby til den store by for dér at gøre sin lykke... Sådan er mange af den gamle verdens eventyr begyndt, og også, med visse for skelle i stil, nogle af den nyes. The Big Town er ét af dem. Skønt hun ikke er kongedatter, får helten sig alligevel en prinsesse, og skønt han ikke får det hal ve kongerige, vinder han alligevel et my tisk land. Aret er 1957. Lillebyen er Rockport, Indiana, og den unge mand er J.C. Cullen, kaldet Cully (Matt Dillon). Han er ’the best goddam dice-player I ever saw!’ som hans læremester og fadererstat ning, Hooker (Don Francks), siger. Hooker tilskynder ham til at drage til Chicago og lade sin formidable beher skelse af terningspillet komme til sin ret ved storbyens grønklædte (af dollarsed ler såvel som filt) spilleborde.
a f C asper lybjerg
Højt spil Det er terningspillet (her specifikt craps, et almindeligt amerikansk hasardspil) og skildringen deraf, som er filmens må ske mest spændende element - såvel på det dramaturgiske som det moralske plan. Der har været andre film om spil lere før The Big Town, nok til, at spille ren eller gambleren har kunnet etablere sig som 'mytologisk’ skikkelse, på linje med amerikanske arketyper som gang steren og gunfighteren. Tilfælles med gangsteren har han den unge alder og muligheden for at realise re den amerikanske drøm om fra ingen ting og gennem sin egen dygtighed at skaffe sig ubegrænsede rigdomme. Men han adskiller sig markant fra gangsteren ved sit professionelle kodex, som place rer ham tæt op af gunfighteren. Han be sidder en avanceret professionel kun nen, som - hvis han ønsker det - kan væ re ganske indbringende. Men det, der virkelig har betydning for ham, er opgø ret med den jævnbyrdige modstander om hæder og ære, hvor hans færdighe der kan komme på den afgørende prøve. 14
Disse færdigheder har en særlig ka rakter i The Big Town. Det er indlysen de, at en gunfighters kunnen (herunder hans psykologiske indsigt) er af afgøren de betydning for udfaldet af et opgør. Ligeledes poker- (Jewisons The Cincinatti Kid fra 1965, m.fl.) eller billardspillerens (Rossens The Hustier, 1961). Men terningens rullen styres ene og alene af heldet. Derfor er det dristigt at lave en film om en terningspiller. For hvilke ev ner kan en terningspiller besidde, som kan gøre ham sine modstandere overle gen? Og hvordan skaber filmen reel spænding, når udfaldet afhænger af hel det, i.e. manuskriptforfatterens forgodt befindende? Cully har heldet med sig - naturligvis - men når han står ved spillebordet, be sidder han også en urystelig selvsikker hed og tro på, at han vil vinde. Han har ’the cool’, som Hooker siger, og hans
cool rimeliggør overfor tilskueren, at han vinder spil efter spil. Vi overbevises om, at en spiller gennem sin psykologi ske overlegenhed er i stand til at skabe sit eget held, hvad Cully også udtrykker direkte i filmen. Og den undervurdere de Matt Dillon låner med sin karismati ske udstråling og sit udtryksfulde spil troværdighed til denne påstand. Forbindelsen mellem Cullys held og hans selvtillid er også et spændingsska bende element. Han finder nemlig kær lighedslivet betydeligt vanskeligere at h ån d tere en d tern in gern e, o g d et påv ir
ker hans indsats ved spillebordene. Han står splittet mellem den søde, lyse, intel ligente enlige mor Aggie og den mørke, forføreriske og særdeles kødelige strip tease-danserinde Lorry Dåne (fremra gende spillet af henholdsvis Suzy Amis og Diane Lane). En næsten klassisk luder-madonna-opdeling.
For Fast Eddie Felson (Paul Newman, her over) i Hajen er billardspillet en besættelse. For The Kid (Steve McQueen, t.h.) i Cincinnati Kid er pokerspillet en leg ligesom spillet med drengen på gaden. For Cully (Matt Dillon, øverst t.v. med Diane Lane) er terningspillet forretning. T.v. hans mod stander i kærligheden (Diane Lane) og i spillet (Tommy Lee Jones).
Kreativ klassicisme Filmen spiller bevidst på dette klassiskarketypiske præg. Den rummer en ræk ke situationer, som giver os en betryg gende fornemmelse af genkendelighed og forudsigelighed: ved afrejsen fra Rockport giver Hooker sin ’lucky dol lar’ til Cully, som sætter den ind i et af gørende spil - og naturligvis vinder han. Cullys arbejdsgiver i Chicago, den blin de Edwards (Bruce Dern), som lever af at lade dygtige spillere spille med sine penge mod at få broderparten af deres gevinst, fortæller Cully om den spiller, der blindede ham med et fad syre: han havde en letgenkendelig tatovering på håndleddet - og naturligvis møder Cul ly ham. Også i skildringen af Cullys kærlighedsaffærer kan man glæde sig over den stilsikre brug af virkemidler, som man troede hørte en svunden tid til: da Cully og Lorry Dåne forenes i et hedt kys, tordner et højbanetog hen over - og det slår gnister til alle sider! Også på en anden måde vækker fil men mindelser om den klassiske Hollywood-film: ved sin imponerende besæt ning af birollerne. Foruden de allerede nævnte Tommy Leje Jones som den skulende og dejligt usympatiske Cole, fil mens skurk nummer ét, Tom Skerritt som spilleren med tatoveringen på håndleddet, Del Close som ’the Preacher’, en snu stor spiller, der dækker sin dygtighed bag en ekcentrisk facade: ’Oh L o rd let th e H oly S p irit en ter th ese dice
and help me relieve these poor sinners of their ill-gotten gains!’ Og ikke mindst Lee Grant som Edwards’ kone, en lidt falmet skønhed, der bag en kuldslået fa cade skjuler en ulykkelig hengivenhed for Hooker. Klassiske er ligeledes de rock’n’rollnumre, som smykker lydsporet. Prunk løse, fyndige, og sprængfulde af energi understøtter de ikke blot det iøvrigt overbevisende tidsbillede, de kommer til at kommentere og berige filmens handling. De suppleres elegant af un derlægningsmusikken, som lægger sig tæt op af deres sound, og som af og til benytter sig af deres melodier på lede motivisk manér. Men The Big Town nøjes ikke med at skabe denne atmosfære af klassicitet; den udnyttes også på skabende vis. ’Your luck will change!’ får Cully at vide ikke mindre end fire gange. Gentagelsen giver replikken skæbnesvanger vægt, og vi venter spændt på, at øjeblikket ind træffer, hvor spådommen vil gå i opfyl delse. På sin vis går den i opfyldelse men ikke på den måde vi regner med.
Det halve kongerige The Big Town har en over al måde lykke lig slutning, hvor Cully uden at have lidt nederlag trækker sig tilbage fra spil lebordene og forenes med Aggie. I de fleste andre spillefilm er spillet befængt med et skær af lastefuldhed, forbrydelse og synd. I The Hustier må Fast Eddie (Paul Newman) sælge sin sjæl til George C. Scotts Mephisto-figur for at kunne besejre Minnesota Fats, den regerende mester. Spillet som sådan er ikke så for giftet i The Cincinatti Kid, men her berøves Steve McQueen sejren i det afgø rende pokerspil, fordi han finder ud af, at der er blevet snydt til hans fordel; skønt ingen opdager det, er spillet kom p rom itteret for M c Q u e en .
Eddie og The Kid er tragiske tabere, spillelidenskaben styrer deres liv, og de er ikke i stand til at bakke ud (før det er for sent). Men Cully er - da han opda ger, hvor samvittighedsløst Edwards, Cole og Lorry Dåne har udnyttet ham. Men han fortryder intet, og filmen støt ter ham ved resolut at nægte at morali sere. Filmens frisind er en af dens mest tiltalende sider. I gamle dage havde det været utænkeligt, at Aggie, symbolet på renhed, skulle have født sit barn uden for ægteskab (hvad det er) eller at hun ville gå i seng med Cully (hvad hun gør). Cully var næppe heller sluppet fra sin kødelige affære med Lorry Dåne uden bebrejdelse og bod. Den moderne hold ning er på en gang overraskende og smukt indpasset i filmens klassicisme, så dens skær af nostalgi alene ligger i sti len, ikke i indholdet. Cullys oplevelser betragtes som erfaringer, der modner ham, således at cool og urystelig selvsik kerhed erstattes af indsigt og uangribe lig integritet. Det er denne modnings proces, der gør ham i stand til ved fil mens slutning definitivt af afsværge sig terningspillet ved at lægge lykkedollaren på Hookers gravsten. Og derefter vandre bort fra kameraet hånd i hånd med Aggie og med hendes datter på skulderen. Billedet fastfryses og for vandles for vore øjne til et maleri taget lige ud af Norman Rockwell. Takket væ re deres modne og uforfærdede valg af oprigtighedens og retfærdighedens vej har spilleren og den ugifte mor nået det ideale Amerika. Og så er den dødunderholdende!
The Big Town T h e B ig Town. U S A 1 9 8 6 .1: Ben Bolt. M anus: Robert Roy Pool. Efter: rom an T h e A rm ’ a f C lark How ard. Fo to: R alf D. Bode. K lip: S tu art Pappé. M usik: M ichael M elvoin. Production D esign: Bill Kennedy. M dv.: M att D illon, D ian e Lane, Suzy A m is, Tommy Lee Jon es, B ru ce D ern, Tom Skeritt, Lee G ran t, D o n Francks, D el C lo se, D avid M arshall. 109 min.
15