B
I
G
T
O
W
N
Det handler om m oral.,, -
et amerikansk eventyr
D
er var engang en ung mand, som drog afsted fra sit hjem i den stille og arbejdsomme lilleby til den store by for dér at gøre sin lykke... Sådan er mange af den gamle verdens eventyr begyndt, og også, med visse for skelle i stil, nogle af den nyes. The Big Town er ét af dem. Skønt hun ikke er kongedatter, får helten sig alligevel en prinsesse, og skønt han ikke får det hal ve kongerige, vinder han alligevel et my tisk land. Aret er 1957. Lillebyen er Rockport, Indiana, og den unge mand er J.C. Cullen, kaldet Cully (Matt Dillon). Han er ’the best goddam dice-player I ever saw!’ som hans læremester og fadererstat ning, Hooker (Don Francks), siger. Hooker tilskynder ham til at drage til Chicago og lade sin formidable beher skelse af terningspillet komme til sin ret ved storbyens grønklædte (af dollarsed ler såvel som filt) spilleborde.
a f C asper lybjerg
Højt spil Det er terningspillet (her specifikt craps, et almindeligt amerikansk hasardspil) og skildringen deraf, som er filmens må ske mest spændende element - såvel på det dramaturgiske som det moralske plan. Der har været andre film om spil lere før The Big Town, nok til, at spille ren eller gambleren har kunnet etablere sig som 'mytologisk’ skikkelse, på linje med amerikanske arketyper som gang steren og gunfighteren. Tilfælles med gangsteren har han den unge alder og muligheden for at realise re den amerikanske drøm om fra ingen ting og gennem sin egen dygtighed at skaffe sig ubegrænsede rigdomme. Men han adskiller sig markant fra gangsteren ved sit professionelle kodex, som place rer ham tæt op af gunfighteren. Han be sidder en avanceret professionel kun nen, som - hvis han ønsker det - kan væ re ganske indbringende. Men det, der virkelig har betydning for ham, er opgø ret med den jævnbyrdige modstander om hæder og ære, hvor hans færdighe der kan komme på den afgørende prøve. 14
Disse færdigheder har en særlig ka rakter i The Big Town. Det er indlysen de, at en gunfighters kunnen (herunder hans psykologiske indsigt) er af afgøren de betydning for udfaldet af et opgør. Ligeledes poker- (Jewisons The Cincinatti Kid fra 1965, m.fl.) eller billardspillerens (Rossens The Hustier, 1961). Men terningens rullen styres ene og alene af heldet. Derfor er det dristigt at lave en film om en terningspiller. For hvilke ev ner kan en terningspiller besidde, som kan gøre ham sine modstandere overle gen? Og hvordan skaber filmen reel spænding, når udfaldet afhænger af hel det, i.e. manuskriptforfatterens forgodt befindende? Cully har heldet med sig - naturligvis - men når han står ved spillebordet, be sidder han også en urystelig selvsikker hed og tro på, at han vil vinde. Han har ’the cool’, som Hooker siger, og hans
cool rimeliggør overfor tilskueren, at han vinder spil efter spil. Vi overbevises om, at en spiller gennem sin psykologi ske overlegenhed er i stand til at skabe sit eget held, hvad Cully også udtrykker direkte i filmen. Og den undervurdere de Matt Dillon låner med sin karismati ske udstråling og sit udtryksfulde spil troværdighed til denne påstand. Forbindelsen mellem Cullys held og hans selvtillid er også et spændingsska bende element. Han finder nemlig kær lighedslivet betydeligt vanskeligere at h ån d tere en d tern in gern e, o g d et påv ir
ker hans indsats ved spillebordene. Han står splittet mellem den søde, lyse, intel ligente enlige mor Aggie og den mørke, forføreriske og særdeles kødelige strip tease-danserinde Lorry Dåne (fremra gende spillet af henholdsvis Suzy Amis og Diane Lane). En næsten klassisk luder-madonna-opdeling.