Issuu

1 filmens store persongalleri udkrystallise res Krøyer som hovedpersonen efter nogen forvirring (handler det hele i virkeligheden om den norske Krohg?) H an forsøges skil dret som den intuitive, barnlige kunstner, der svæver for højt over vandene til at be kymre sig over det sorgfulde jordeliv, der iblandt forholdet til den klæbende "Lille”, som han har gjort gravid. Samtidig et sind stortureret menneske, offer for en gådefuld sygdom. O g endelig et festmenneske, et m idtpunkt for kunstnervennerne på Ska gen. Stellan Skarsgård gør nok den svensk for pinte neurotiker troværdig, m en ikke det vindende festmenneske. A t denne forkram pede figur skulle kunne være det selskabelige midtpunkt

for

nogetsom helst,

dybt

usandsynligt. Som også påstanden om , at Pia V ieths M arie Krøyer skulle være ud n æ vnt til "D anm arks smukkeste kvinde” hun karakteriseres i øvrigt ellers kun ved sin forkærlighed for svenske m æ nd og nattebadning, hvilket er for fattigt. Mere fremtrædende er "Lille”, pigen, der vil have Krøyer ned på jorden. Lene Brøndum kan hverken forløse figuren hum ori

Kjell Gredes Skagens-lyrik

stisk som folkekomedie eller bevægende som sam mensat karakter. E n del gøres i starten ud af ægteparret Johansen, som Karen-Lise M ynster og Jesper Christensen fremstiller med meget svensk intensitet i blikke og atti

af Morten Piil

H erm ed er ikke sagt, at det ikke skulle væ re muligt at lave en vellykket, rent billedly

K jell Gredes film om Skagensmalerne har

risk film. E n stor kunstner vil altid kunne

fået overvejende negative dagbladsanmel

bryde de regler, som traditionen og konser

delser herhjem m e -

anm elderne klagede

vatism en har indført. I kunsten gælder reg

især over manglen på en sam m enhæ ngende

lerne kun til det øjeblik, hvor kunstneren

historie. H erim od har filmens forsvarere

gennem sin visionære udtryksevne beviser,

indvendt, at den først og fremmest var at op

at de kan brydes.

fatte som en billedlyrisk suite, der gennem spiller forskellige tem aer i poetisk form. Jeg vil da prøve at betragte filmen som ren

E r Kjell G rede en sådan kunstner i Hip

H ip Hurra? D et synes jeg ikke. Hvad jeg sav

billedlyrik, m en m å først gøre nogen gene

ner i hans film er ikke blot et ægte tonefald (alle scener klinger hult i mine ører), men og

relle bem æ rkninger desangående. N år langt de fleste spillefilm i filmhistorien ikke er rent

så en visuel konsekvens, en strøm m ende billedrytm e, en stiliseringsevne - alle disse ken

billedlyriske, m en fortællende og dramatisk

detegn der hører med til den vellykkede,

pointerede, hænger det sam men med den

rent billedlyriske film. H vad filmen har af

måde, m an som tilskuer oplever film på -

kvaliteter, er enkeltstående smukke, stem

som regel over halvanden tim e i ét stræk.

ningsmættede billeder, flotte prospektkort

Tilskuerens opm æ rksom hed holdes ganske

fra Skagenmiljøet - sam t i Krøyers afslutten

enkelt bedst fast ved at instruktøren lægger

de syner, efter døden, en glimtvis særegen

tuder, hvorefter de nærm est droppes som fi gurer af betydning. Størst lighed med perso ner af menneskeligt kød og blod har Helge Jordahls norske m aler Krohg og M orten G rundwalds dansk flegmatiske M ichael A n ch er - mindst O ve Sprogøes komiske sær ling, der synes at have forvildet sig b ort fra optagelserne af Ronja røverdatter.

H ip H ip Hurra er en film fuld af instruktør touches af dekorativ art, af indtrængende, "sigende” blikke, der gerne vil skabe indtryk af stor inderlighed og dybde, m en kun m a skerer en stor tom hed. En svulstig, opblæst film, der nok kan betage med enkelt-bille der, men ikke bæres af den sam m enhæ ngen de vision og musikalitet, der ene kan skabe det vellykkede, rent billedlyriske værk.

Hip Hip Hurra

mareridts-vision, hvor billederne for en gangs skyld er undfanget i en rækkefølge, så

S v e rig e -D a n m a rk -N o rg e 1987. In str. & M a n u s : K jell G re d e . F o to : S te n H o lm b e r g . K lip: S ig u rd H a llm a n . M u

de gensidigt forstærker hinanden.

m a n n , K e rs tin L o k r a n tz . P ro d : K a tin k a F a rag o - S v e n

h ører det vel til sjældenhederne, at en læser sidder lænket til en lyriksamling og - uden et sekunds pause - især over halvanden time

Selv en nok så billedlyrisk film kan sjæl dent bestå af lutter stemningsbilleder, der må personer til også, og det kom mer Kjell

sk a F l, D a n s k e FI, Palle F o g td a l, N o r s k F ilm A / S , S a n d -

i træk. Lyrik er jo netop kendetegnet ved en udtrykskoncentration, der ved lang uaf brudt påvirkning af bevidstheden vil få læ serne til at længes efter åndehuller - tid til at lade indtrykket af digtet bundfælde sig.

G rede heller ikke udenom . H an placerer

M o r t e n G r u n w a ld (M ic h a e l A n c h e r ) , U lla H e n n in g s e n

endda ofte sine medvirkende i ganske tradi tionelle dramatiske konfrontationer. D erfor er kvaliteten af persontegningen heller ikke ligegyldig, selv i en så billedlyrisk film.

( A n n a A n c h e r ) , K a re n L ise M y n s te r ( M a r th a J o h a n

en stor del af vægten på det fortællende og det dramatiske. Sam m enligner m an med litteraturen, så

sik: Fuzzy. P -d esig n : P e te r H ø im a r k . K o s tu m e r: J e tte Ter-

rew F ilm . M e d v : S te lla n S k a rsg å rd ( S ø re n K rø y e r), L e n e B r ø n d u m (Lille), P ia V ie th (M a rie K rø y e r), H e lg e J o rd a l (K ro h g ),

se n ), J e sp e r C h r i s t e n s e n (V ig g o J o h a n s e n ) , S te fa n S a u k (H u g o A lfv é n ), L e n e T i e m r o th (E lsie), G h i t a N ø r b y (H e n n y ), O v e S p ro g ø e (B o n a tz i). U d i.: K æ rn e F ilm . 110 m in . P re m .: 18.9.1987.

”Lyset over Skagen” som bog

D et store persongalleri, der - m odsat GreFor Krøyer er nok en i det ydre stærk

des film - også inddrager den lokale fiskerbe

mand, m en samtidig en naiv skønhedsdyr

folkning, er sam m ensat med sikker fornem

ker, menneskeligt usikker og uden spor lyst

melse for hver enkelts plads i helheden, og

til at se en ubehagelig sandhed i øjnene. Da

Sm æ rup Sørensen viser en efter danske for

han langt om længe stilles ansigt til ansigt

hold sjældent lydhør replikfornemmelse,

Jen s Sm æ rup Sørensens og Franz Ernsts ma nuskript er blandt de forholdsvis få filmma

m ed M aries utroskab med husvennen, forbløffer han vennerne ved at acceptere den.

m ed sans for både det folkeligt djærve og det psykologisk forfinede. D er er noget meget

nuskripter, der er blevet anset for værdige til

O g ikke udelukkende af angst for at kon

dansk og meget ægte over hans figurer.

udsendelse i bogform . M anuskriptet udkom

frontere en ubehagelig sandhed. O gså fordi

D en film, danskerne h ar drøm t om , er -

sidste vinter på

han derved forløses i en idealisme, en m o

som det fremgår - meget forskellig fra Gre-

ralsk skønhed, en sær gavmildhed, en af

des, langt mere traditionelt psykologisk og

A ren a/G yld end al

i en

smukt udarbejdet udgave. Også i den danske film-historie er Krøyer

mægtig godhed.

centrumsfigur, m en her er vægten i langt

O m kring ham står især M arie stæ rkt som

miljøskildrende. O gså - forekom mer det mig - af en indlysende større lødighed og for

højere grad lagt på forholdet til M arie K rø

den lidenskabelige kvinde, der vil bryde ud

nemmelse for de mennesker, der prøvede at

yer, der på det tidspunkt, handlingen udspil

af m iljøet, spille med åbne kort, m en holdes

være lykkelige på Skagen for så mange somre siden, m en havde så svært ved det.

ler sig, somm eren 1902 på Skagen, er blevet

fast af de handlesvage m æ nd. O g en større

fremmedgjort fra K røyer i et nu helt erotik

rolle er der til den store retoriker Holger

N år m indet om Gredes film har fortaget

løst

kærlighedsaffære

D rach m an n, der er fremragende levende

sig (og det varer næppe længe), vil m an for-

med den tilrejsende svenske kom ponist H u

gjort i sikkert stilramte replikker. På én gang en visionær erotiker og en poseur med en ko

gensfilm, der både ud fra en kunstnerisk og

og udløser m odsæ tninger i miljøet og i K rø

lossal situationsfornemmelse. E n overlever i

en moralsk betragtning burde være lavet i

yers karakter.

m odsæ tning til Krøyer.

den smukke som m er 1986.

svenske projekt, selv om de to m anuskripter

rer have haft betydning for Peter Poulsens

nu skal konkurrere.

altafgørende beslutning om i sidste øjeblik

ægteskab.

H endes

go A lfvén er historiens dramatiske drivkraft

7 oSkagens* filmmanuskripter konkurrerer Februar 1985: Film instituttets konsulent

Kjell G rede orienteres om det danske pro

håbenlig kunne realisere den danske Ska-

at bakke det svenske projekt op og sende det

jekt. E r sandsynligvis allerede blevet det om

danske ud i m ørket.

som m eren på Skagen samme år. Senere på en pressekonference hævder han, at han

Gredes film var på mange m åder m ere "be kvem” for Film instituttet end den danske.

først fik noget at vide om det danske projekt

D en kunne som co-produktion forventes at

kort før han i januar 1986 blev færdig med

kræve et mindre støttebeløb end den danske

sit eget.

produktion. D en betalte "gælden” af til

De c e mbe r 1985: Kjell Grede har ikke

indkalder forfatteren Jens

afleveret manuskript inden for den fastsatte

svenskerne for co-produktionen Pelle Erobreren og bragte på denne m åde ligevægt i afta

Sm æ rup Sørensen og instruktøren Franz

tidsfrist. På et møde, hvor den danske films

lerne. D en havde en m ere pengestærk pro

Ern st til m øde på Film instituttet angående

producent Jens Ravn, Jens Sm æ rup Søren

ducent, Palle Fogtdal, der ovenikøbet også

Sm æ rup Sørensens m anuskript ”Lyset over

sen, Gerd Roos og Franz E rn st er til stede,

var producent på Pelle Erobreren.

Skagen” om Skagensmaleren Søren Krøyer.

lover Peter Poulsen endnu engang at indstil

D et er næppe tænkeligt, at Peter Poulsen

I et brev til Franz E rn st kalder Poulsen m a

le "Lyset over Skagen” til produktionsstøtte

ville have fejet det danske projekt og næsten

nuskriptet for en ”indfølt, menneskelig og

med 6 millioner kroner. Hans holdning er

et helt års løfter om produktionsstøtte af

medrivende beretning” og ”et meget fint ar

nu, at ”vi ikke skal vente på svenskerne”.

bordet, uden at være blevet udsat for et

Peter Poulsen

atmosfærefyldt, m æ ttet, historisk

Januar 1986: Kjell Gredes manuskript

stæ rkt pres. D et er sandsynligt, at dette pres

troværdigt”. Poulsen vil have en film ud af

ankom m er endelig. Peter Poulsen læser det

er kom met fra Palle Fogtdal - direkte eller

m anuskriptet.

på en enkelt nat, finder det "genialt” og be

indirekte. Fogtdal var stæ rkt interesseret i

slutter dagen efter at pengene skal gå til G re des film i stedet for.

den bekvemme co-produktionsaftale med svenskerne og var allerede inden Peter Poul

bejde -

Juni 1985: På et produktionsm øde med Jørgen H insch fra D et danske Filmstudie og Franz E rn st lover Peter Poulsen at sætte 6

Februar 1986: Peter Poulsens løftebrud

m illioner kroner af til "Lyset over Skagen”.

medfører protester fra Film arbejderforenin

line sin produktion op.

Samtidig går svensk T V 1 ind i produktio

gen. Sam m enslutningen af danske Film in struktører, Dansk Forfatterforening og D an

M an kan selvfølgelig ikke bebrejde Fogt dal, at han arbejder for det projekt, han tror

ske dramatikeres Forbund. Til ingen nytte. Fra bestyrelsen udgår en pressemeddelelse,

på. D erim od kan der sættes spørgsmålstegn

Okt ober 1985: Peter Poulsen meddeler Franz E rn st, at D et svenske Film institut for

hvori det hedder, at "Peter Poulsen ikke har

ling af de to Skagensprojekter - en behand

bereder en film om Skagens-malerne, skre vet og instrueret a f Kjell Grede. H erfra vil

givet noget løfte til ansøgerne om produkti onsstøtte”. Dette udsagn underskrives at he

ling baseret på åbenbare løftebrud af en kon

komme en ansøgning om produktionsstøtte.

le bestyrelsen, det vil sige Ib Thyregod (for

der vil lægge låg på sagen.

Poulsen m ener ikke at kunne fastholde, at

m and), M ette Koefoed Bjørnsen, H enrik Jul

Ydermere kan sagen ses som et grelt ek

danskerne allerede har deres eget Krøyer

H ansen, H enning C arlsen og Steen Gregers.

sempel på junglelovens hersken i det danske

nen med

1 million. Planlagt optagetids

punkt: næste sommer.

sens offentliggjorte beslutning i gang med at

ved lødigheden af Film instituttets behand

sulent og en løgn fra en træ ngt bestyrelse,

projekt klart, eftersom svenskerne har givet

filmmiljø. Læ ren kunne være, at m ed et

tilsagn om en støtte på 4-5 millioner til coproduktionen Pelle Erobreren. D erved er Det

svagt Film institut vil de økonomisk stærke ste kræfter uvægerligt gå af med sejren i en konkurrence som den, der ved skæbnens ugunst opstod mellem de to Skagens-film.

Kommentar

danske Film institut kom m et i gæld til de svenske. M en Poulsen kan ikke for alvor

U dover en umiddelbar begejstring for G re

forestille sig, at han vil give penge til det

des manuskript kan forskellige andre fakto 15