F
O
R
R
I
G
E
T
S
S
I
K
K
E
R
H
E
D
Strengt fortroligt M en det er mere sjældent m an går bagom og spørger efter meningen med det hele, konsekvenserne for alt det, som angiveligt skal beskyttes. D et gør denne film, da den viser sig slet ikke at være en spionhistorie. Film en bruger spændingsopbygningen fra journalisten-som -detektiv filmene og spiller på forventningerne til spionafsløringshisto rierne for derefter at bryde forventningerne ved at introducere en helt anden sag. E n sag om den skjulte magt bag både efterretnings tjenesterne og militæret, en magt, der funge rer helt unddraget lands lov og ret, og som gerne slår landets egne uskyldige borgere ihjel, når det er „nødvendigt”. H jertens ger ne, når de ikke er værd at samle på i forve jen! Som f.eks. en „illoyal” journalist? Eller en flygtet ungdomsforbryder? Filmen begynder i nattem ørke med en
Intelligent spændingsfilm om presse og stat i mudder til halsen.
skarpt forfulgt flugtbil, der fanges ved et højt gitter. E n fyr slipper over hegnet, og pludse lig tændes store projektører. Så h ører vi ikke mere om det, før Nick når til sagen om ung
af Kaare Schmidt
dom sforbryderen. Da han afhøres om mapgynder at tage form , ansigtsløse mappedyr
D
pedyrene, krydsklippes uden varsel til fort
er er kul på. Ikke fordi folk storm er
med udefinerbar m agt bag sig truer N ick, er
sættelsen af historien (fikst indskudt som
ru ndt efter hinanden. For rigets sikker
han „loyal” når rigets sikkerhed er truet?
Nicks tanker), fyren befinder sig på en lan dingsbane, hvor han er tæ t på at forårsage et
hed er ikke en actionsfilm, selv om den star ter på to hjul i svinget. D er bygges spænding
D er er adskillige tem aer indrullet i kon
flystyrt. D et er en amerikansk base, flyene
op, m an aner den store sag, det svimlende
frontationen mellem individ, presse og stat.
h ar atom våben, katastrofen var nær, og det
kom plot, hvor kynismen trækker i trådene, hverdagens trum m erum -tryghed er en illusi
Hvad tæller mest for pressen, den gode hi storie (oplaget) eller sandheden (pressen som
beviser?
on, almindelig anstæ ndighed og dem okrati
demokratiets grundpille) - eller ejerens per
E n vis „George” har fodret Vernon med
ske idealer er skalkeskjul. For rigets sikkerhed
sonlige holdning og private politiske forbin
oplysninger, Nick har h ørt båndene, og en
er en politisk thriller. En af dem, hvor be
delser (da Nick finder virkeligt brændfarligt
dag i badekarret kom m er Georges stemme
vidstheden om , hvad der sandsynligvis fore
stof er
ud af radioen (fiks detalje). N ick får beviser,
går, uden at m an helt kan sætte fingeren på
scoop /san dh ed eller ej). O g hvad tæller mest
avisen vil ikke røre sagen, politiet m øder op
det, trykker én ned i plydset med kold sved
i sam fundet, statens beskyttelse af individet og dem okratiet og inform ationsfriheden, el
og har opsnappet hans breve til andre euro pæiske aviser. M en . . .
på panden.
avisen
pludselig
helt
afvisende,
hele holdes hemmeligt af regeringen. M en
Nick er petitjournalisten, der håber på
ler statens beskyttelse af landet mod skrup-
D et er en pokkers god historie, fortalt med
mere spændende opgaver, et scoop vil jo hjælpe. Sensationshistorier øger oplaget, så
pelløse fjender fra mindre demokratiske lan de - eller statens beskyttelse af sig selv og si
tungen lige i m unden, spændende, som var
avisen er helt enig. Nicks scoop er noget
ne egne skjulte dispositioner?
om end det er mindre sandsynligt, at nogen
med spionage og sværter en måske uskyldig
N år filmen rejser alle de spørgsmål, og net
politiker. H an er oven i købet fra Labour, så
op de spørgsmål, så er svaret jo også nogen
det virkeligt sket. O g det skal det nok være, har overlevet til at fortælle om det.
avisens konservative ejer er helt fornøjet.
lunde givet. I en blanding af alle de næ vnte
For rigets sikkerhed
Nicks garvede kollega Vernon snakker om
interesser, gode og dårlige, sejrer selvfølgelig
Defence of the Realm.
etik, men han er en god ven af politikeren -
de værste, når rigets sikkerhed eller andre
D ru ry . M a n u s : M a r t in S te llm a n . F o to : R o g e r D e a k in s .
og de var begge kom m unister i ungdom m en. Siden Philby-affæren er afsløringen af højt stående spioner nærm est en genre i pressen,
gode undskyldninger er på spil. Så det spæn dende er, at filmen stiller spørgsmålene. Især fordi spionhistorier siden Philby ikke kun er
d e s ig n : R o g e r M u rr a y - L e a c h . P ro d : R o b in D o u e t, L y n d a M y le s. E x -p ro d : D a v id P u t tn a m - E n ig m a /R a n k . M e d v : G a b r ie l B y rn e ( N ic h M u lle n ), G r e ta S c a c c h i ( N i
så alt passer nydeligt. M en hvorfor myrdes V ernon? O g hvorfor ville politikeren have rejst spørgsmål i Parlam entet om en flygtet
en pressegenre men også en helt dom ineren serier og film, hvor hum anisme, kritik af me
(V ic to r K in g s b ro o k , av isejer).
ungdomsfanges død? En helt anden sag be
toder og holdninger m.v. præger de bedste.
U d i: F ilm P lus. 96 m in . P rem : 8 .6.1987.
de fiktionsgenre i E ngland, i rom aner, TV-
E n g la n d 1986. In str: D a v id
K lip: M ic h a e l B ra d sall. M u s ik : R ic h a rd
H a rv e y . P-
n a B e c k m a n , p o litik e r s e k r e tæ r) , D e n h o lm E llio tt (V ern o n B ayliss), Ia n B a n n e n ( D e n n is M a rk h a m , p o litik e r), Bill P a te rs o n (Jack M a c le o d , r e d a k tø r) , F u lto n M a c k a y
13